Mange forfattere, der vælger at sætte deres egne bøger, spørger mig “hvad er de bedste skrifttyper at bruge til min bog”? Og de forventer uvægerligt, at jeg bare skal give dem navnet på en skrifttype, som de så kan gå hen og bruge i vished om, at den vil være rigtig.
Det er desværre meget mere end det. Der er en række forskellige faktorer, der spiller ind på valget af de rigtige skrifttyper til din bog. Som f.eks. emne, målgruppe, formålet med din bog, hvordan du forventer, at læserne vil bruge din bog. Selv ned til hvilket budget du har til rådighed til trykning og målpris for omslaget.
Men jeg er klar over, at for den gennemsnitlige forfatter, som ikke har en baggrund inden for grafisk design eller en forståelse for typografi, er det lidt overvældende at overveje den slags spørgsmål i forbindelse med valg af skrifttype. Derfor har jeg skrevet denne artikel for at give dig en helt grundlæggende grundbog om den slags ting, du bør overveje, når du vælger dine skrifttyper. Jeg giver dig endda en liste over mine foretrukne Google-skrifttyper til gratis brug, så du kan komme i gang.
Hvorfor valg af skrifttype er vigtigt
Hvor vi går i gang med at kigge på bestemte skrifttyper, skal vi se på, hvorfor denne beslutning er så vigtig for din bogs potentielle succes.
Tilbage i 2017 skrev jeg en artikel med titlen “The Science of How We Read, & How to Use it to Build a Better Book”, hvor jeg gik ind i mekanikken i, hvordan det menneskelige øje ser og behandler skrevne ord, og hvordan du kan formatere din bog for at gøre denne proces lettere for din læser.
I artiklen berørte jeg flere punkter i forbindelse med valg af skrifttype: skrifttypestil (dvs. serif, sans serif eller display), skrifttypes læsbarhed, og hvordan den hænger sammen med opfattet opgavesværhed, og skriftstørrelse.
Stil af skrifttype
Der er stor uenighed i designverdenen om, hvorvidt serif- eller sans serif-skrifttyper er lettere at læse. Den seneste hjerneforskning tyder dog på, at der, når det gælder læsbarhed, ikke er meget solidt bevis for begge dele. Så valget mellem serif eller sans serif kommer generelt til at handle om personlige præferencer. Så længe man er opmærksom på, hvordan den pågældende skrifttype opfattes med hensyn til formålet.
Der hvor den store forskel kommer ind, er når man diskuterer skærmskrifttyper. Computere og digital satsning har åbnet døren til et væld af moderne dekorative skrifttyper, som, selv om de er mere stilfulde, ofte er sværere at læse. Alle de læseteorier, som jeg diskuterede i artiklen, afhænger i et vist omfang af, at man er i stand til at afkode de enkelte bogstavers karakteristika. Hvis den skrifttype, du vælger, er så dekorativ, at bogstavformerne ikke umiddelbart er tydelige, vil det tage længere tid for hjernen at afgøre, hvad hvert enkelt bogstav er, hvilket får læseren til at blive træt og muligvis miste interessen.
Font Readability & Perceived Task Difficulty
Forskning viser, at jo sværere en passage er at læse, jo mere udfordrende vil den handling, der skrives om, virke på læseren. Ved at teste læserens reaktioner på det samme sæt instruktioner præsenteret i enten en let eller svært læselig skrifttype kunne forskerne vise en direkte sammenhæng mellem læsbarhed og opfattet opgavesværhed.
Font Size
Det er tydeligt, at skriftstørrelsen har en betydning for læsbarheden. Hvorfor tror du ellers, at vi har “småt skrift” i de fleste kontrakter. Alt andet lige er det sådan, at jo mindre skriftstørrelse, jo sværere er det at læse. Men på den anden side, jo større skriftstørrelse, jo flere sider i din bog, og jo dyrere bliver det at trykke den. Undersøgelser viser, at den mindste skriftstørrelse for læsbarheden er 9 pt. Det skal dog bemærkes, at de designmæssige egenskaber ved den anvendte skrifttype kan have indflydelse på dette. Mere om det om et øjeblik.
Så som du kan se, er valget af de rigtige skrifttyper til din bog en vigtig beslutning, der kan have en direkte indvirkning på, hvordan læserne vil fortolke og opfatte din bog. Hvis du vil læse hele artiklen “Science of How We Read”, kan du finde den her: https://swatt-books.co.uk/the-science-of-how-we-read-and-how-to-use-it-to-build-a-better-book
Min liste over de bedste skrifttyper til bøger
Så nu, hvor du forstår, hvorfor valg af skrifttype er vigtigt, skal vi se på de muligheder, du har til rådighed.
Jeg vil primært fokusere på valg af skrifttype til brødtekst, da det er det, som 99 % af din bog vil indeholde. Jeg vil tilføje et par bemærkninger om, hvordan du bedst parrer disse skrifttyper enten med hinanden eller med passende skærmskrifttyper til overskrifter og titler i slutningen af artiklen.
Serif
Så, din første hovedmulighed for skrifttype er Serif; det er de skrifttyper med de små bits, der er tilføjet til de enkelte bogstaver. De er også det mest almindelige valg til bogtekster, da de er de første typer skrifttyper, der blev brugt i kommercielle trykkerier.
På grund af denne historie vil serif-skrifttyper give din bog en mere traditionel fornemmelse. Jeg vil normalt vælge en serif-skrifttype som standard til bøger med et mere seriøst emne, hvor forfatteren ønsker at blive opfattet som en autoritet inden for emnet. Jeg har også en tendens til at bruge serifskrifttyper til bøger, der er længere i længden, hvor der vil være et stort antal sider med fast tekst, der ikke afbrydes af overskrifter og underoverskrifter (f.eks. skønlitteratur eller bøger med lange tekster).
Merriweather
Merriweather er langt min foretrukne serifskrifttype, der er tilgængelig på Google Fonts platformen. Den er designet af font foundry Sorkin Type, og den leveres med et godt udvalg af skrifttyper samt kursiv muligheder. Den har en generøs “x”-højde, hvilket betyder, at teksten ender med at være meget læsbar uden at skulle ty til større skriftstørrelse. Bogstaverne er også meget let kondenserede, hvilket betyder, at det er en meget pladsbesparende skrifttype. Bemærk blot, at tallene i denne skrifttype er i et gammeldags format, så nogle aspekter af visse tal vil sidde lidt under grundlinjen. Merriweather har også en seriefri version, som gør det meget nemt for nybegyndere at parre skrifttyper.
EB Garamond
EB Garamond er tænkt som en moderne genoplivning af Claude Garamonts berømte humanistiske skrifttype “Garamond” fra det 16. århundrede, der er designet af Georg Duffner og Octavio Pardo. På grund af sine klassiske rødder er EB Garamond en meget traditionel skrifttype og er fantastisk til forfattere, der ønsker at give deres bog et klassisk præg. Den indeholder et omfattende tegnsæt, herunder græsk, og er derfor ideel til videnskabelige eller matematiske emner. Der er et bredt udvalg af vægte og kursiver i sættet, men vær opmærksom på, at denne skrifttype er designet til at give kursiver indtryk af at være lidt større end ikke-kursiv tekst.
Lora
Lora er en velafbalanceret moderne serif med rødder i kalligrafi, designet af skrifttypegiveriet Cyreal. Det er en tekstskrift med moderat kontrast, der egner sig godt til store mængder brødtekst. Dens kalligrafiske baggrund giver de små finaler (de dele, der udgør seriferne) en meget blødere fornemmelse end nogle af de mere traditionelle serif-skrifttyper. Det gør den ideel til mere personlige eller kunstneriske emner. Bemærk blot, at den kun findes i 4 stilarter.
Playfair Display
Playfair er en skrifttype med meget høj kontrast, hvilket betyder, at der er en stor forskel mellem den tykke og tynde del af hvert bogstav. Generelt ville dette betyde, at den ikke ville være egnet til små tekststørrelser, men denne skrifttype har også en generøs “x”-højde i lighed med Merriweather, så tekst sat med Playfair stadig er let læselig ved almindelige tekststørrelser. Den blev designet af Claus Eggers Sørensen som et moderne twist på skrifttyper, der var populære i Art Deco-perioden i slutningen af det 18. århundrede, såsom “Baskerville”. Den indeholder et stort antal forskellige stilarter og vægtklasser, og når du downloader det fulde skrifttypesæt, følger der også en dedikeret version med små versaler samt et sæt diskretionære ligaturer (hvor visse almindelige bogstavpar som “th” og “st” sættes sammen), som kan give teksten et meget karakteristisk præg.
Crimson Text
Den sidste serif på min liste over favoritter er Crimson Text, som er en smukt elegant oldstyle-skrifttype, der er designet af Sebastian Kosch specielt til bogproduktion. Den er meget let at læse, og som skrifttypesæt leveres den med en række små finesser som oldstyle-tal, små versaler og matematiske symboler. Der er i alt 6 stilarter og vægte til rådighed, og det er en god tekst-“arbejdshest”.
San Serif
Din anden hovedvalg af skrifttype er Sans Serif; og ikke overraskende er det skrifttyper uden de små bits, der er tilføjet til de enkelte bogstaver. De er et biprodukt af den digitale tidsalder og blev udviklet, fordi de oprindelige computerskærme simpelthen ikke havde den nødvendige pixeltæthed til at gengive de mindste detaljer.
På grund af deres oprindelse vil skrifttyper uden serif give din bog et mere moderne og nutidigt præg. Jeg vil normalt vende tilbage til en seriefri skrifttype til bøger med et mere moderne emne eller bøger, hvor forfatteren ønsker et moderne udseende.
Monsterrat
Monsterrat er efter min mening en af de mere elegante seriefri skrifttyper uden serif, og den er inspireret af bytypografiske plakater fra århundredeskiftet i Buenos Aires. Monsterrat findes i et stort antal vægte og stilarter og egner sig til en bred vifte af anvendelser fra hovedoverskrifter til brødtekster og småskrifter. Skrifttypen har et komplet sæt af kyrilliske og græske tegn og har også et sæt af alternative tegn og dedikerede understregede søsterskrifttyper, hvilket gør den ekstremt alsidig.
Raleway
Raleway er en elegant seriefri skrifttype, der oprindeligt er beregnet til overskrifter og andre anvendelser i store tekststørrelser. Den blev oprindeligt designet af Matt McInerney som en enkelt tynd vægt, men blev udvidet til en familie med 9 vægte af Pablo Impallari og Rodrigo Fuenzalida i 2012. På grund af dens store ‘x’-højde kan den også bruges til brødtekst, så længe du indstiller den med generøs linjeafstand.
Roboto
Roboto er en fantastisk serifri skrifttype til at skildre styrke og maskulinitet. Den har en meget geometrisk struktur; dog er de overordnede proportioner af hvert enkelt bogstav ikke blevet tvunget ind i en fast bredde, hvilket giver en mere behagelig læseoplevelse. Den er designet af Christian Robertson og har et stort antal vægte og stilarter samt Condensed- og Slab-søsterfonte, der gør det meget nemt at parre skrifttyper.
Oswald
Oswald blev oprindeligt designet for bedre at passe til pixelgitteret på standard digitale skærme, deraf dens lidt kondenserede udseende. Denne komprimerede struktur gør den ideel til hovedtitler og overskrifter, men da den ikke indeholder nogen kursiv stil, er den ikke egnet til store mængder tekst i brødteksten. På trods af at Oswald ikke har nogen muligheder for kursiv, findes den i 6 forskellige vægte, hvilket gør den meget fleksibel til bøger med omfattende overskriftshierarkier.
Open Sans
Min sidste seriefri skrifttype er Open Sans, som er det, der er kendt som en “humanistisk” skrifttype (hvilket grundlæggende betyder, at de er mere organiske og har en mere håndlavet fornemmelse uden at være dekorative som skrifttyper). Den er designet af Steve Matterson og har et omfattende sæt på 897 tegn, herunder alle standard latinske, græske og kyrilliske bogstaver samt en bred vifte af symboler og glyffer, hvilket gør den ideel til oversættelser af fremmedsprog og matematik/videnskabsbaserede emner. I modsætning til mange seriefri skrifttyper er den optimeret til såvel print som web og mobil og har en fremragende læsbarhed.
Slutning
Så, der har du det; min liste over de 10 bedste skrifttyper til bøger. Jeg vil gerne efterlade dig med et hurtigt indblik i, hvordan du kan parre dine skrifttyper – hvilket er processen med at matche forskellige skrifttyper inden for det samme design. Jeg vil højst sandsynligt gå mere i dybden med dette emne i en fremtidig artikel, men her er et par grundlæggende tips til at komme i gang.
- Parring af en Serif med en Sans Serif er altid et godt trick til at tilføje variation til din bog og få overskrifter til virkelig at skille sig ud, uden at du behøver at ty til store skriftstørrelser.
- Søg efter skrifttyper, der har en bred vifte af vægte og stilarter, så du har masser af muligheder for at lege med kontrasten mellem overskrifter og brødtekst.
- Og overvej skrifttyper, der har søsterskrifttyper inden for samme familie (f.eks. Monsterrat og Monsterrat Sans eller Roboto og Roboto Slab), da de er designet specielt til at fungere sammen.
- Hvis du er i tvivl, så se, hvad andre har parret deres skrifttyper med. Google Fonts har en god funktion, der giver mulighed for at foreslå skrifttypekobling for de fleste af deres skrifttyper, selv om de har en tendens til at være begrænset til deres mest populære muligheder. Hvis du vil have lidt mere variation, kan du tjekke webstedet FontPair (https://fontpair.co), som har en enorm liste over foreslåede skrifttypekoblinger af Google Fonts og er et godt websted, som jeg bruger, når jeg har brug for lidt ekstra inspiration.
