De fire hovedtilstande i stof er faste stoffer, væsker, gasser og plasma. (Spirit469)
At give eksempler på faste stoffer, væsker, gasser og plasma er en almindelig hjemmeopgave i kemi-, fysik- og fysikundervisningen. At nævne eksempler er en god måde at begynde at tænke over stoftilstandenes egenskaber på.
Eksempler på faste stoffer
Et fast stof er en form for stof, der har en defineret form og volumen. Atomer og molekyler i de fleste faste stoffer er pakket tættere sammen end i de andre stoftilstande (med nogle undtagelser). I modsætning til partikler i andre stoftilstande antager atomer og molekyler i et fast stof ofte regelmæssige arrangementer (krystaller). Eksempler på faste stoffer er f.eks:
- Brik
- Mønt
- Jernstang
- Banan
- Rock
- Sand
- Glas (nr, det flyder ikke)
- Aluminiumsfolie
- Ice
- Træ
Eksempler på væsker
En væske er en stoftilstand, der har et bestemt volumen, men som kan ændre form. Væsker har evnen til at flyde og antage formen af deres beholder. Det skyldes, at der er nok plads mellem partiklerne til, at de kan glide forbi hinanden. Eksempler på væsker er f.eks:
- Blod
- Honning
- Vin
- Vand
- Kviksølv (et flydende metal)
- Olie
- Mælk
- Aceton
- Alkohol
- Koffee
Eksempler på gasser
Argon kan eksistere som et fast stof, væske og gas på én gang. Temperatur og tryk kan ændre stoftilstanden. (Deglr6328)
En gas har ikke en bestemt form eller et bestemt rumfang, så den kan udvide sig til at fylde en beholder af enhver størrelse eller form. Partiklerne i gasser er vidt adskilte sammenlignet med partiklerne i væsker og faste stoffer. Eksempler på gasser er bl.a:
- Luft
- Naturgas
- Hydrogen
- Koldioxid
- Vanddamp
- Freon
- Ozon
- Stickstof
- Argon
- Naturgas
Eksempler på plasma
Lignende en gas, har plasma ingen defineret form eller volumen. Det kan udvide sig til at fylde en beholder. Partiklerne i plasma er imidlertid ioniserede (bærer en elektrisk ladning) og er meget langt fra hinanden adskilt. Eksempler på plasma omfatter:
- Lynslynge
- Neontegn
- Jords ionosfære
- Solens korona
- Aurora
- Statisk elektricitet
- St. Elmo’s ild
- Stjerner
- Stjernebue
- Nebula
- Raketudstødning
Andre stoftilstande
Mens faste stoffer, væsker, gasser og plasma er de mest kendte stoftilstande, kender forskerne til flere andre. Disse omfatter:
- Flydende krystaller: En flydende krystal er en mellemting mellem en væske og et fast stof.
- Superfluid: En superfluid er som en væske, men med nul viskositet.
- Bose-Einstein-kondensat: En superfluid er som en væske, men med nul viskositet: Bose-Einstein-kondensat: Bose-Einstein-kondensat er som en superkold gas, hvor partiklerne holder op med at opføre sig uafhængigt af hinanden.
- Farveglaskondensat: Bose-Einstein-kondensat er som en superkold gas:
- : Farve-glaskondensat er en type stof, der forudsiges at kunne findes i atomkerner, der bevæger sig med en hastighed nær lysets hastighed.
- Mørkt stof: Mørkt stof er en type stof, som hverken absorberer eller udsender lys.
Faseskift mellem stoftilstande
Dette er en oversigt over faseskift mellem stoftilstande. (ElfQrin)
Formændringer i temperatur og tryk får stof til at gå fra en form til en anden. De mest almindelige faseovergange er:
- Frysning: Frysning er overgangen fra en væske til et fast stof.
- Aflejring: Deposition er overgangen fra en gas direkte til et fast stof.
- Smeltning:
- Smelte: Smeltning sker, når et fast stof overgår til en væske.
- Kondensation: Kondensation er, når en gas overgår til en væske.
- Sublimation: Kondensation er, når en gas overgår til en væske.
- Sublimation: Sublimation: Sublimation er overgangen fra et fast stof til en gas:
- Fordampning: Sublimation er overgangen fra et fast stof til en gas:
- Rekombination: Fordampning er overgangen fra en væske til en gas.
- Rekombination: Rekombination eller deionisering er overgangen fra et plasma til en gas.
- Ionisering: Ionisering er overgangen fra en væske til en gas: Ionisering er faseskiftet fra en gas til et plasma.
