Har Pakistans JF-17 Thunder bedre udsigter til salg end den indiske LCA Tejas? Efter at det ikke lykkedes at anskaffe de sydkoreanske F/A-50 kampfly overvejer det argentinske luftvåben at købe det pakistanske JF-17 Thunder. Mens flyet allerede har sikret sig eksportordrer fra Nigeria og Myanmar, har Indiens LCA Tejas endnu langt igen på den front.
Afghanistan, supermagternes gravplads – bliver Kina den næste i skudlinjen?
I mellemtiden dukker der nye rapporter op om, at landet nu er ved at flytte sin interesse til andre billigere alternativer, såsom det kinesisk-pakistanske JF-17 Thunder.
Brigadier Xavier Isaac, chef for det argentinske luftvåben, bekræftede angiveligt disse spekulationer i et interview givet til Pucara Defense. Han nævnte, at landet ville genoverveje JF-17, især for den nye Block-III-variant.
Dette markerer også en betydelig udvikling for jagerflyet, som samproduceres af Pakistan Aeronautical Complex og Chengdu Aircraft Corporation i Kina.
Det har vist sig som en effektiv, billig, enmotoret jagerflymulighed for udviklingslandene på det globale marked – ligesom T-50 og IAI Kfir. Dens blok-III-version er i den sidste fase af udviklingen og er udstyret med en AESA-radar.
Sammenlignet med sin ærkerival HAL Tejas Mk-1A, der er fremstillet af Indien, har det pakistanske fly haft succes med at få flere globale kunder. Da den nye Tejas Mk-1A-variant, der er under udvikling, også er et billigt og avanceret multirole kampfly, har den imidlertid tiltrukket sig opmærksomhed fra lande som Malaysia og De Forenede Arabiske Emirater.
Lande, der vælger JF-17 frem for Tejas, skyldes hovedsagelig HAL’s lave produktionshastighed, som er ca. halvdelen af deres pakistanske modstykker.
Pakistans JF-17-jagerfly
Til EurAsian Times sagde Abhijit Iyer-Mitra, senior fellow ved Institute of Peace and Conflict Studies i New Delhi, Abhijit Iyer-Mitra, at der var mange grunde til, at udenlandske lande foretrak JF-17’er frem for Indiens Tejas.
Ifølge ham er der 10 hovedårsager til, at Tejas ikke engang formåede at imponere det indiske luftvåben (IAF) i sine kamppræstationer.
Hvorfor Kinas meget ambitiøse Brahmaputra-dæmning bringer forholdet mellem Indien og Bangladesh i fare?
(1) Tejas har et meget lille sæt af våben integreret i sig, hovedsagelig indiske og nogle vestlige. Så på den ene side tvinger man lande til at købe indiske våben, som ikke fungerer for dem – eller hvis man får vestlige våben, vil de spørge, hvad er fordelen ved at købe indiske?
(2) Med Pakistan – JF17 passer i det væsentlige ind i den kinesiske forsyningskæde – som har et KÆMPE udvalg af afprøvede og påviselige våben. Så folk, der køber JF-17, har allerede kinesiske våben til parring eller er trygge ved at købe kinesiske våben, der alligevel har en dokumenteret track record. Faktisk vil lande med dårlige menneskerettighedssager foretrække kineserne, da de ikke pålægger sanktioner.
(3) Kina har et veto i Sikkerhedsrådet, og ethvert land, der køber våben fra Kina, kan få betydelig indflydelse på enhver beslutning i Sikkerhedsrådet (det samme gælder for USA’s eller Frankrigs eller Ruslands våbensalg). Indien har ikke et sådant veto.
(4) JF-17 er blot et fly med bedre pladser – hvis man ønsker at erstatte MiG 21-27 og kinesiske jagerfly af typen J6 J7 eller ældre amerikanske jagerfly som F4 F5 & F104 eller opgradere fra bevæbnede træningsfly, så tilbyder JF-17 den rigtige kapacitet og det rigtige prispunkt.
(5) Tejas er bare et meget forvirret fly – – det passer ikke ind i noget kendt markedssegment.
(6) JF-17 er et beskedent jagerfly, men de fremskridt, det bringer, er solide og gennemprøvede.
(7) Tejas er et mareridt – intet ved det er bevist – der er blevet blandet for meget sammen, og det vækker nul købers tillid.
(8) Endelig spørgsmålet om reeksport. JF-17 bruger hovedsagelig kinesisk, men noget italiensk (flyelektronik og radar) og russisk (motor) udstyr – som alle er godkendt til reeksport til 3. lande.
(9) Tejas bruger amerikanske motorer, israelsk radar og et miskmask af flyelektronik fra lande, der aldrig vil tillade reeksport.
Shahid Raza, en forsvarsekspert fra Pakistan, delte lignende grunde til, at JF-17 dominerer sin indiske pendant i internationalt eksportpotentiale. Ifølge Raza,
(10) lider Tejas også under det faktum, at der i øjeblikket ikke er nogen større operatør af dette fly, ikke engang det indiske luftvåben, som kun har en håndfuld af disse fly i drift. Det mindsker tilliden hos enhver potentiel køber.
Grænsekonflikten mellem Indien og Kina: Chinese PLA Gets ‘Action Ready’ With New Self-Propelled Howitzer Guns
“I modsætning hertil har JF-17 Thunder-programmet oplevet stor succes. Mere end 100 enheder er i tjeneste hos det pakistanske luftvåben med lige så mange på bestilling. Det gør logistik, reservedele, servicering, uddannelse, opgraderinger og våbenintegration til en problemfri proces. Dette forklarer, hvorfor Myanmar og Nigeria har valgt JF-17 Thunder frem for andre muligheder på markedet”, tilføjer Raza.
Han siger, at andre lande som Aserbajdsjan, Irak og Argentina sandsynligvis vil afgive ordrer på avancerede varianter af JF-17 Thunder, motiveret af et overkommeligt prisskilt, problemfri adgang til eftersalgsservice og generøse finansieringsmuligheder, en række andre potentielle kunder.
Indien forsøger at skaffe udenlandske købere til Tejas
For at øge det globale salg af sit flagskib Tejas-kampfly besluttede Indiens statslige selskab Hindustan Aeronautics Limited (HAL) i år at oprette logistikbaser i Malaysia, Vietnam, Indonesien og Sri Lanka for at øge det globale salg af dets flagskib Tejas. Disse lande anvender hovedsageligt russiske fly, hvis servicerbarhed anses for at være ringe, hvilket HAL ønsker at drage fordel af og opstille sine egne fly.
HAL optrappede sine bestræbelser i 2020 på at sælge Tejas især i Sydøstasien, Vestasien og Nordafrika sammen med sine andre fly som f.eks. angrebshelikopteren Rudra og den lette helikopter Dhruv. Tejas markedsføres som fire og en halv generation af kampfly, hvilket gør det muligt for det at konkurrere med nogle af de mest kendte jetfly i sin klasse, hævder dets producenter.
Indien søger at oprette en militærbase på Seychellernes Assumption Island for at imødegå Kina i Det Indiske Ocean?
Der var tale om, at Malaysia overvejede at købe det indiske kampfly tilbage i 2019, men der er ikke kommet nogen erklæring fra landet efter det. Indiens forhold til Malaysia blev forværret, efter at landets premierminister Mahathir Mohamad modsatte sig Modis Kashmir-politik, hvilket gjorde aftalen mindre mulig.
Pakistans JF-17, Sydkoreas T-50 Golden Eagle, Ruslands YAK-130 og BAE Systems’ Hawk var de vigtigste konkurrenter til det indiske kampfly, der kæmpede om ordren til det malaysiske luftvåben.
Indien har sendt et svar på den amerikanske flådes anmodning om oplysninger (RFI) for sit Undergraduate Jet Training System (UJTS) og tilbyder sit Lead-in Fighter Trainer (LIFT), en version af det indfødte Light Combat Aircraft (LCA). Indiens tilbud er baseret på LCA Mk1A, som det indiske luftvåben har bestilt.
LCA MK 1A har flere kapaciteter end den tidligere version af Tejas med hensyn til operationelle roller, idet den forbedrer kampkapaciteten gennem inkorporering af AESA-radar (Active Elektronically Scanned Array), elektronisk krigsførelse (EW) og BVR-missiler (Beyond Visual Range).
Det indiske luftvåben afgav en ordre på 83 LCA MK1A’er i år, efter at landet besluttede at skifte til lokalt fremstillede fly, hvilket Indiens forsvarschef Bipin Rawat gentog i et interview i maj i år.
I juli 2018 hævdede det indiske forsvarsministerium, at to lande, Sri Lanka og Egypten, også havde vist interesse for det HAL-udviklede Tejas-kampfly. Det insisterede dog på, at flyet først skulle indføres af dets “egen” kunde, som er det indiske luftvåben (IAF).
Chabahar-havnen: Indien får fodfæste i Centralasien, da Irans Chabahar-havn tiltrækker nye udenlandske partnere
Ingen af landene tog dog drøftelserne videre. Faktisk er flyet endnu ikke blevet fuldt ud indført i det indiske luftvåben selv. Der blev gjort visse fremskridt i år, idet IAF i maj formelt indførte den første LCA Tejas Mk-1 i tjeneste i FOC-standard (Final Operational Clearance) og operationaliserede sin anden LCA-eskadrille nr. 18 “Flying Bullets”.
Luftvåbnet vil på lang sigt have 40+83 Tejas Mk I/IA og omkring seks eskadriller Tejas Mk II, har Indiens luftvåbenchef Marshal R.K.S Bhadauria sagt. Indtil IAF selv opererer og demonstrerer de indenlandske Tejas-kampfly fuldt ud og demonstrerer deres kapacitet, er det usandsynligt, at der vil blive indgået nogen udenlandske aftaler.
IAF håber at kunne øge sin kapacitet med den femte generation plus AMCA (Advanced Medium Combat Aircraft), som Indien i øjeblikket er i gang med at udvikle. Og med den tid og de penge, der går til udvikling af Tejas-varianterne, opfordrer eksperter i Indien til, at det indfødte program afbrydes.
Author’s profile: https://muckrack.com/younis-dar
E-mail:
Følg EurAsian Times på Google
