Det følgende er et uddrag af Berklee Online-kurset Gary Burton:
I talesprog lærer vi af erfaring, ved at tale og lytte til andre. Vi lærer også ved at studere og analysere sprog i skolen. Med tiden bliver man flydende i et sprog og behøver ikke længere bevidst at tænke over mekanikken, mens man taler. Den samme assimilationsproces finder sted, når man lærer jazzimprovisation.
For at blive flydende i jazzimprovisationens sprog bør man blive fortrolig med de mest almindeligt anvendte skalaer. Det viser sig, at der er 10 skalaer, der dækker 95 procent af alle spillesituationer. Målet er at kunne
identificere, huske og øve disse 10 skalaer i alle 12 tonearter, så du kan genkalde dem med det samme. Når du først er blevet intimt fortrolig med disse skalaer, bliver du flydende i jazzimprovisation.
“Der er 10 skalaer, der dækker 95 procent af alle spilsituationer. Målet er at være i stand til at identificere, huske og øve disse 10 skalaer i alle 12 tonearter, så du kan huske dem med det samme.” -Gary Burton Click To Tweet
Lyt til Gary Burton på Music is My Life Podcast
IDENTIFY
Chord Scales
Akkordskalaer udgør jazzimprovisationsvokabulæret. Disse 10 skalaer bruges i næsten alle de harmonier, du vil støde på i typiske showmelodier, jazzkompositioner, popsange og meget mere. De omfatter: de syv modes, den lydiske ♭7, den altererede skala og den symmetriske formindskede skala.
De syv modes afledt af den diatoniske skala
Vi starter med at overveje modes: syv skalaer afledt af den diatoniske
skala. Du har måske allerede lært om modusformerne, hvis du har studeret
traditionel harmonik. Enkelt sagt, hvis du starter med den diatoniske skala, for eksempel C-skalaen, er det den joniske toneart. Hvis du bruger de samme toner, der starter på anden tone (D), er det den doriske tone. Hvis man starter på den tredje tone (E), er det den frygiske tilstand. Hvis man starter på den fjerde tone (F), får vi den lydiske, og den femte tone (G) resulterer i den mixolydiske. Begynder vi skalaen med den sjette tone (A), er det den eolske tilstand, og endelig med den syvende tone (B) får vi den lokriske.
- Ionisk: Starter på den første tone – C
- Dorisk: Begynder på den anden tone – D
- Frygisk: Begynder på den anden tone – D
- Frygisk: E
- Lydisk: Starter på den tredje tone – E
- Lydisk: Starter på den anden tone: F
- Mixolydisk: Begynder på fjerde tone – F
- Mixolydisk: Begynder på tredje tone: G
- Æolisk: Begynder på den sjette tone – A
- Lokransk: Begynder på den syvende tone – B
Bright eller Dark?
Det er mere logisk at tænke på modus i rækkefølge fra lys til mørk. Læg mærke til, hvilke modes der er dur eller mol, og den ene mode, der er dominant 7. i naturen. I jazzimprovisation er det vigtigt at kende skalaens lyd, når du hører den eller ser den, og den type harmonisk farvning, der foreslås af modus.
Se Gary Burton og Chick Corea’s Tiny Desk Concert fra NPR.
De syv modus i rækkefølge fra lyseste til mørkeste
Tre dominerende alternativer
Ud over de syv modus er der tre skalaer, som er meget almindelige i populære sange og jazz. Vi er nødt til at tilføje disse tre for at nå frem til den komplette liste med 10 skalaer. Alle tre af disse ekstra skalaer anvendes på dominant 7-harmonier.
Den lydiske ♭7
Den lydiske ♭7-skala er den lydiske skala med den syvende grad sænket et halvt trin.
Den altererede skala
Den altererede skala gør brug af alle de mulige altererede toner. Ud over 1, 3 og ♭7, som udgør den grundlæggende akkordlyd, får vi ved at tilføje ♭9, ♯9, ♯11 og ♭13 den komplette skala.
Den symmetriske formindskede skala
Den symmetriske formindskede skala er nært beslægtet med den ændrede skala. De første fem toner i skalaen er i virkeligheden de samme. Men i stedet for ♭13, som bruges i den ændrede skala, bruger den symmetriske formindskede skala 5. og 6. Denne skala lægger naturligvis stærkt op til lyden af den formindskede akkord.
BEMÆRK: Den symmetriske formindskede skala bruges også, når det formindskede akkordsymbol forekommer. I det tilfælde er mønsteret for et formindsket akkordsymbol det modsatte i stedet for at bruge mønsteret halvt trin, helt trin, halvt trin, halvt trin, helt trin, halvt trin osv. som ved en dominant 7-harmonik: helt trin, halvt trin, helt trin, halvt trin osv.
MEMORIZE
Vi skal have en øjeblikkelig erindring at trække på for hver af de 10 almindelige skalaer – i alle 12 tonearter. Det giver i alt 120 skalaer. At blive intimt fortrolig med så mange skalaer er ikke så skræmmende en opgave, som det kan virke, da en række af skalaerne deler de samme nodegrupper, blot i en anden rækkefølge.
Du skal lære dem udenad og være i stand til at huske dem øjeblikkeligt uden at skulle tænke bevidst på de enkelte noter, der udgør skalaerne. Ved synet af et akkordsymbol skal spilleren have en øjeblikkelig reaktion:
- Et visuelt billede af skalaens form og mønster
- En auditiv hukommelse af lyden af den pågældende skala
Med kombinationen af visuel og auditiv hukommelse skal spilleren
kunne begynde at spille på skalaen med det samme uden at skulle aktivt
tænke over den mekanik, der er involveret.
LÆR FORBEDRING MED BERKLEE ONLINE
PRAKSIS
Målet er at indprente skalaernes form og lyd i vores hukommelse, og
også at have en række forskellige måder at gruppere tonerne i skalaen på, hvilket vil være praktisk, når vi vil lave melodier. Vi kommer aldrig til at improvisere ved blot at gå op og ned i skalaerne. Vi skal også lære at lære, hvordan vi komfortabelt kan begynde at spille på en skala uden at skulle starte med grundtonen hver gang.
Den traditionelle tilgang til at øve skalaer er at følge disse trin:
- Start på grundtonen (eller tonikaen)
- Gå op og ned ad skalaen
Det er dog langt mere effektivt at øve de 10 skalaer:
- I tilfældige mønstre
- Med en række forskellige intervaller
- Med hele dit instruments område
- Spring rundt i området ofte
- Variér rytmerne
Øvelsestip:
Når du lærer nye akkordskalaer til en melodi, må du ikke tillade dig selv at snyde.
Du vil gerne kende skalaerne til alle akkorderne i en sang og ikke være nødt til at ty til gætværk eller vente på at høre, hvad andre spiller på en harmoni, så du kan forsøge at opfange brugbare toner efter gehør. Hvis du lærer ordforrådet nu, vil du kunne udtrykke dig bedre senere.
Når du lærer nye akkordskalaer til en melodi, må du ikke tillade dig selv at snyde.
Du vil gerne kende skalaerne for alle akkorderne i en sang og ikke være nødt til at ty til at gætte eller vente på at høre, hvad en anden spiller på en harmoni, så du kan forsøge at opfange brugbare toner efter gehør. Hvis du lærer ordforrådet nu, kan du bedre udtrykke dig senere.
ANVEND
Så langt har vi lært, at du i jazzimprovisation skal kunne huske akkordskalaer hurtigt for at kunne spille dem flydende. Dette bliver vigtigt, når man skal vælge, hvilken skala man vil bruge på en harmoni. Når man ser på en ny melodi på en session, er der ikke tid til at tage musikken med hjem for at arbejde med skalaer. I det væsentlige er der et, nogle gange to, spørgsmål at besvare for at bestemme den korrekte akkordskala.
Spørgsmål: Hvilken skala skal man bruge, hvis akkordsymbolet er for en dur-akkord, f.eks. Cmaj7? Kig på de 10 almindelige akkordskalaer, og du vil se, at der er to almindelige skalaer for akkorder af dur-typen: Forskellen mellem disse to versioner af akkordskalaen er kun én tone, nemlig den 4. grad i skalaen. I den joniske er det en naturlig 4, i den lydiske er det en hævet 4 (også kaldet ♯11). Så når vi nærmer os Cmaj7-akkorden, leder vi efter enten et F♮ eller et F♯ for at fortælle os, hvilken af de to mulige
akkordskalaer vi skal bruge.
Svar: Der er to steder, hvor du kan lede efter svaret på dette spørgsmål.
- Først skal du kigge på de skriftlige noter, der finder sted under harmonien. Når dine øjne scanner noderne, og du leder efter et F eller et F♯, vil du meget hurtigt se, om en af noderne er der. Omkring halvdelen af tiden vil den pågældende tone, den, som du skal tage stilling til, være inkluderet
blandt de skrevne melodienoter. - Hvis du ikke kan se den, når du kigger på den skrevne melodi, så kan du finde den i den forudgående akkordskala. Det vil sige den skala, der ligger lige før Cmaj7. Lad os sige, at den forudgående akkord er en G7. Tænk på G7-akkorden, og du vil hurtigt bemærke, at den har et F♮ i den. Princippet her er, at tonerne i en akkord og den tilhørende akkordskala ønsker at fortsætte med at klinge ind i den næste harmoni, medmindre noget i den næste harmoni tvinger den til at ændre sig. Så i tilfældet G7 til Cmaj7 vil F♮ i G7-harmonien gerne fortsætte ind i C-harmonien, hvilket indikerer, at den joniske skala er den, der vil fungere bedst på Cmaj7-akkorden.
I virkeligheden følger alle spillerne i et ensemble en lignende proces; de træffer beslutninger om, hvad der er den mest passende akkordskala til hver
harmoni. Og ligesom i vores eksempler leder de efter de pågældende toner for at afgøre, hvilke skalaer der er de bedste valg.
For det meste er valget ret indlysende og kan afgøres på et
øjeblik. Af og til vil der være en situation, der er mindre klar, og du
kan finde ud af, at dit første gæt ikke stemmer overens med det, som de andre spillere valgte første gang, da de gennemgik ændringerne. Hvis det sker, ved du, at du skal justere næste gang du går igennem. Nogle gange vil du også finde en akkord, hvor måske to forskellige skalaer begge synes at fungere. I det tilfælde kan du enten vælge den, du kan lide, eller du kan tjekke, hvilken skala de andre musikere bruger til harmonien.
Det er ikke meningen, at du nødvendigvis skal få alle jazzskalaer korrekt første gang. Hensigten er at have et system, du kan bruge, som vil være korrekt det meste af tiden, og som giver dig mulighed for at følge med musikkens flow i realtid.
Tag et kursus med GARY BURTON
