21 eksempler på selvbillede og aktiviteter til at bruge teorien i dag

Vores selvbillede handler om, hvordan vi ser os selv. Det giver os en fornemmelse af vores personlighed og er med til at give os klarhed og forståelse om vores liv.

Vores selvbillede handler også om, hvordan vi opfatter os selv i forhold til vores liv. Selvbilledet bestemmer også, hvilken slags person vi tror, vi er, og hvad vi tror, at andre tænker om os.

Det handler i virkeligheden om, hvor meget vi tror på os selv og på vores selvværd. Hvis du tøver med at gøre ting på grund af, hvad andre måske tænker, eller hvis du har tanker om dig selv, som du hele tiden ønsker at ændre, kan du have problemer, når det kommer til et sundt selvbillede.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvad teori om selvbillede er, nogle eksempler på det samt ideer til at forbedre dit selvbillede.

Hvad er selvbillede-teori?

I henhold til Bailey (2003) kan selvbillede defineres som “den samlede subjektive opfattelse af sig selv, herunder et billede af ens krop og indtryk af ens personlighed, evner osv.”

Andre psykologer har bestemt, at vores selvbillede er vores mentale billede og har at gøre med vores udseende og integrationen af vores oplevelser, ønsker og følelser.”

Hvilken af dem er korrekt, kan man spørge?

Når vi har et mentalt billede af dine målbare kvaliteter, ser vi:

• De uforanderlige egenskaber, der er til stede siden fødslen, som f.eks. formen på vores øjne eller andre ting.
• Alle genetiske egenskaber, der er til stede ved fødslen, som kan ændre sig, som f.eks. kroppens proportioner.
• Alle valgte erhvervede materielle ting, som vi kan samle, som f.eks. penge, ejendele eller forbedringer, der hjælper os med at definere vores selvbillede eller offentlige persona. (Bailey, 2003)

Selvkonceptet er på den anden side blevet defineret som vores selvidentitet, der består af et skema eller en organiseret samling af følelser og overbevisninger om os selv. (Bailey, 2003)

Spørgsmålet om selvidentitet er meget komplekst og flerdimensionalt. Det har flere komponenter, der arbejder sammen om at definere, hvem vi er, og hvordan vi identificerer os selv.

Selvteori er et lignende begreb, som består af fire faktorer:

1. Selvbillede
2. Ideal-selv
3. Real-selv
4. Looking-glass-selv (What is Self Theory, 2016).

Selv-teorien empatiserer et sæt af opfattelser, man kan have for sig selv, og de opfattelser og relationer, man har med andre. Carl Rogers, en amerikansk psykolog, havde bidraget væsentligt til selvteorien.

Vores selvbillede henviser til, hvad vi tænker om os selv. Det omfatter vores overbevisninger, f.eks. om, hvem vi er, og hvordan disse overbevisninger danner vores selvbillede og vores identitet.

Det ideelle selv henviser til den måde, vi gerne vil ses på. Dette billede kan være meget forskelligt fra vores selvbillede. Ideal-selv-personligheden fungerer som en slags stimulus, der kan motivere os til at deltage i aktiviteter, der kan bringe os tættere på vores ideal-selv.

Det virkelige-selv er grundlæggende det, som andre viser dig vedrørende dit selvbillede. Når andre reagerer på os og deler vores overbevisninger om vores opfattelse, tager vi denne feedback til os og justerer vores selvbillede i overensstemmelse hermed.

Det spejlvendte selv handler om vores opfattelse af andres opfattelse. Med andre ord, at vi indstiller os på, hvordan andre mennesker ser os og opfatter os, og sammenligner det med, hvordan vi ser os selv.

Anvendelse af selvbillede-terapi

At have et sundt selvværd er noget, vi lærer over tid. Det er noget, vi altid bør arbejde på. Hvis vi modtager positive forstærkninger i vores udviklingsår, vil vi højst sandsynligt have et sundt selvbillede i vores voksenår.

Hvad sker der, hvis vi ikke modtager positive forstærkninger i de spæde år, hvor vi vokser op? Hvis vi ikke har det godt med os selv, lider alt i vores liv under det.

Terapi kan hjælpe os med at ændre den måde, vi har det med os selv på. At arbejde med en omsorgsfuld og støttende terapeut kan hjælpe nogen med at få en mere realistisk fornemmelse af sig selv og hjælpe med at opmuntre dem til at tage skridt til at få det bedre.

En terapi, der er fremragende til dette, er kognitiv adfærdsterapi eller CBT. Ifølge Fennell (2005) kan CBT hjælpe en med at forbedre lavt selvværd, angst og depression. Denne type terapi kaldes ofte “personcentreret” terapi eller “personcentreret”, hvilket grundlæggende betyder, at man arbejder indefra og ud.

Mens man arbejder med en terapeut, kan man genkende de ting, der udløser lavt selvværd, som f.eks. at se sig selv i spejlet i badetøj. Du kan begynde at se, at dine meninger ofte er selvpålagte.

Arbejde med en terapeut kan også hjælpe dig med at lære at revurdere situationer og meninger, mens du arbejder på at omformulere og ændre negative tanker.

Ud over at søge terapi er der andre ting, du kan gøre for at hjælpe med at styrke dit selvbillede, herunder:

1. Overvågning af din selvtalk.
2. Lære mindfulness-meditation.
3. Tage et kursus for at blive mere selvsikker.
4. Tage risici for at udvikle dine selvbevidsthedsevner og forbedre dine præstationer.
5. Lægge en taknemmelighedsliste over ting, du er taknemmelig for.

12 eksempler på selvbillede

Der er mange eksempler på et positivt selvbillede.

1. Du handler assertivt uden skyldfølelse.
2. Du dvæler ikke ved fortiden.
3. Du ser alle som dine ligeværdige.
4. Du lader dig ikke manipulere.
5. Du genkender både positive og negative følelser og deler dem med andre.
6. Du oplever, at du gør forskellige ting for at opnå balance.
7. Du søger mennesker, der er positive ligesom dig selv.
8. Du accepterer udfordringer som muligheder for at vokse.
9. Du kan håndtere konstruktiv kritik.
10. Du er proaktiv og kommunikerer klart.
11. Du værdsætter dig selv.
12. Du værdsætter andre mennesker.

Det kan virke som små ting, men det er faktisk store ting. At gøre noget lille, som at handle assertivt uden at være påtrængende eller føle sig skyldig, er et sikkert tegn på et positivt selvbillede.

Liv i det nuværende øjeblik er også kraftfuldt. De, der ofte har det dårligt med sig selv, bruger meget tid på at dvæle ved tidligere fejltagelser. Hvis du kan give slip på fortiden og komme videre, vil du få det meget bedre med den, du er.

At se alle som ligeværdige er et andet godt tegn på, at du har et sundt selvbillede. Folk, der har det dårligt med sig selv, ser ofte andre mennesker som bedre end dem selv. At vide og anerkende, at vi alle er ens, er et sikkert tegn på en sund person.

De med et sundt selvbillede har lært at ære og anerkende både positive og negative følelser uden at blive fanget i dem.

Det at dele dine følelser med en anden person kan også hjælpe dig med at få det bedre med det, du går igennem.

At arbejde på at opbygge positive relationer og styre væk fra folk, der får dig ned med nakken, kan også være med til at styrke dit selvbillede.

Andre ting, der kan være nyttige, er at lære at tage godt imod kritik, at acceptere udfordringer som en del af livet og at lære at værdsætte dig selv.

Alle disse små ting kan gøre meget for at holde dit selvværd og selvbillede positivt.

4 spørgsmål om selvbillede, som vi bør stille

Vores selvbillede er et internaliseret mentalt billede, som vi bærer rundt på. Det definerer, hvordan vi tænker og føler om os selv baseret på vores udseende, præstationer og endda vores relationer. Alle disse faktorer spiller en afgørende rolle, når det kommer til vores lykke og opfyldelse i livet.

Så hvad er nogle spørgsmål, vi bør stille os selv, når vi undersøger vores selvbillede?

I henhold til Cleveland Clinic er vores selvbillede dynamisk og ændrer sig altid. Det har en tendens til at være en proces, der sker i løbet af hele livet.

Der er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv for at måle dit selvbillede:

1. Hvad kan du lide ved dig selv?

Du vil måske blive overrasket over, hvor godt det føles at sætte dig ned og reflektere over, hvad du kan lide ved dig selv. Lav en håndskrevet liste, og begræns dig ikke til typiske ting som et dejligt smil, men prøv at liste ting som stærke ben eller at sætte pris på din evne til at tage dig tid til andre. Hvis du gør dette til en daglig eller ugentlig vane, kan du komme langt i retning af at styrke dit selvbillede.

2. Ville du sige det til din bedste ven eller din søn eller datter?

De ord, du siger til dig selv dag efter dag, kan skade dig. Hvis du ikke ville gentage noget til din bedste ven, bør du heller ikke gentage det til dig selv. Hvis du gentager det, cementerer du det i din underbevidsthed. Prøv positive bekræftelser for at komme væk fra denne destruktive vane.

3. Viser du dig selv, at du er værdig?

Hvis du ikke forkæler dig selv med smukke ting en gang i mellem, går du glip af noget. At give dig selv lov til at købe noget småt eller endda tage et kursus, du har ønsket at tage, kan få dig til at føle dig virkelig værdig. I en familiesituation kan du ofte føle et behov for at prioritere de andre familiemedlemmers behov, men du er også nødt til at passe på dig selv. Forkæl dig selv en gang imellem.

4. Har du sunde grænser? (Matson, 2016).

Stille sunde grænser er noget, vi alle har brug for at gøre. De, der overforpligter sig selv og har svært ved at sige nej, vil i sidste ende blive skubbet rundt.

Hvis du altid undskylder over for folk, kan du også falde ind under denne kategori. Det er utroligt, hvordan noget simpelt som at sætte sunde grænser kan være med til at forbedre dit liv, og hvordan du har det med dig selv.

Et kig på selvbillede hos børn

I henhold til Lyness (2018) føler børn med et højt selvværd sig vellidt og accepteret, føler sig selvsikre og stolte af, hvem de er, og tænker gode ting om sig selv. De tror også på sig selv. Dette er alle tegn på et sundt selvbillede.

Børn med lavt selvværd er ofte selvkritiske og føler, at de ikke er lige så gode som andre børn. De har også en tendens til at fokusere mere på deres fejl end på de ting, de gør godt. De med et dårligt selvbillede kan også mangle selvtillid og tvivler på, at de kan gøre tingene godt.

Når børn har det godt med sig selv, har de tendens til at have mere selvtillid og prøve flere nye ting. De er også meget mere tilbøjelige til at føle sig stolte af de ting, de opnår, og kan endda håndtere fejltagelser på en sund måde.

Børn med et dårligt selvbillede føler sig ofte meget usikre på sig selv, og de føler ofte, at de ikke passer ind. Som følge heraf behandler andre dem dårligt, og de kan have svært ved at stå op for sig selv.

Selvværd og selvopfattelse kan udvikle sig så tidligt som i en alder af få måneder, tro det eller ej. Det har en tendens til at udvikle sig langsomt over tid. Hvis et barn får positiv feedback og en masse opmærksomhed og kærlig omsorg, tager det de samme følelser med sig, når det bliver ældre.

Forældre kan hjælpe med at opbygge selvværd hos børn ved:

1. Hjælpe dine børn med at lære at gøre ting ved at vise dem det.
2. Godkende dit barn, når det virkelig fortjener det.
3. Godkende andre ting end at få et A eller være klog, som at have en god holdning eller gøre en form for fremskridt.
4. Være en god rollemodel og gå foran med et godt eksempel.
5. Underlade negativ kritik.
6. Fokusere på styrker.

Se disse bøger om selvværd for informativt materiale, der kan hjælpe dig med at øge barnets selvværd.

9 ideer til at forbedre selvværdet

Der er mange ideer, når det gælder om at opbygge et positivt selvbillede. Nogle af disse er:

1. Stop selvkritikken.

Vi kritiserer alle os selv en gang imellem, men hvis du finder dig selv overdrevent kritisk, er det et godt første skridt at stoppe selvkritikken. Der er aldrig kommet noget godt ud af, at nogen konstant kritiserer sig selv.

2. Smil, når du ser dig selv i spejlet.

Det at gøre noget så simpelt som at smile, når du ser dig i spejlet, kan hjælpe dig med at få det bedre med dig selv. Hvis du smiler til dit spejlbillede, vil det hjælpe dig til at føle dig mere selvsikker og hjælpe dig med at arbejde hårdere mod dine mål.

3. Prøv at liste 5-10 ting, du elsker ved dig selv, inden du går i seng.

Hvornår har du sidst stoppet op og listet 5 eller 10 ting, du kunne lide ved dig selv? At lave en liste og skrive tingene ned vil hjælpe dig med at lave en opgørelse over alle dine bedste kvaliteter.

4. Få en god nats søvn.

Hvis du ikke får nok søvn, vil du ikke være frisk og forynget. Det kan også få dig til at være overdrevent kritisk og irritabel. At få en god nats søvn kan gøre meget for dit selvbillede, fordi du føler dig bedre.

5. Gå i tøj, der smigrer din særlige kropsstil.

Uflatterende tøj vil ikke kun få dig til at føle dig uværdig, men andre vil heller ikke have tillid til dig. Uanset din kropsform vil nogle beklædningsgenstande klæde dig og fremhæve dine bedste træk. Invester tid og kræfter i at finde det tøj, der passer til din kropsform. Ingen ser godt ud i dårligt siddende tøj.

Selv om du er nødt til at bære en overall eller uniform på arbejde, er et tip til damer, at du ved at bære kvalitetsundertøj styrker dit selvbillede og din selvtillid.

6. Sæt din bedste fod frem.

Sæt din bedste fod frem er et andet godt tip. Det kan betyde, at du skal have lidt makeup på, få stylet dit hår eller bare forkæle dig selv med noget lækkert som f.eks. en manicure. Gør det hver dag, og dit selvbillede vil få et sundt boost.

7. Gør ting, der interesserer dig.

Når du gør ting, der interesserer dig, føler du dig mere tilfreds. Hvis du f.eks. tager på en kort biltur med en ven eller besøger et museum, kan det hjælpe dig til at føle dig gladere og mere selvsikker. Hvis du sidder fast i et job, der er monotont og uinspirerende, kan du finde en sund balance ved at tage på kunstundervisning efter arbejdstid eller en anden hobby, der interesserer dig.

8. Vær autentisk og vær dig selv.

Det er også vigtigt at være dig selv. Hvis du prøver at fake det for at blive vellidt, vil folk lægge mærke til det. Vær den bedste version af dig selv, du kan være, og folk vil se din autenticitet.

9. Slip dig løs, og hav det sjovt! (Paul, 2019).

I nogle gange har vi brug for at give slip og have det sjovt. Det er svært at have det dårligt med sig selv, når man griner og har det sjovt med venner.

Disse ting virker måske enkle, men du vil måske blive overrasket over, hvor godt de får dig til at føle dig.

3 øvelser og aktiviteter til at forbedre selvbilledet

Værktøjskassen i positiv psykologi har nogle fremragende øvelser, der kan hjælpe med at forbedre selvbilledet.

Ovelse til ikke-dømmende refleksion

Målet med dette værktøj er at hjælpe dig med at omformulere selvkritiske og fordømmende tanker til tanker, der er sundere, mere realistiske og hjælpsomme.

Når vi er selvdømmende, har vi en tendens til at danne os en mening om os selv, som ikke er hjælpsom. Ved at bruge dette værktøj kan du blive mere bevidst om denne type skadelig tænkning, så du kan udvikle evnen til at give dig selv ubetinget positiv anseelse.

Understanding Your Inner Critic

Målet med denne øvelse handler om at hjælpe dig med at blive mere selvbevidst om din indre kritiker. Ved at undersøge disse selvkritiske tanker og den måde, du taler til dig selv på, kan du hjælpe dig med at forstå, hvor disse tanker kommer fra, så du kan lære at bevæge dig væk fra dem.

Træning af selvmedfølende tanker og adfærd

Målet med denne intervention er at øge din daglige bevidsthed om selvkritiske tanker og fremme medfølende tanker. Jo mere du bliver bevidst om selvkritiske tanker, jo bedre vil du være i stand til at ændre dem.

3 nyttige arbejdsark (inkl. PDF)

Reframing Critical Self-Talk

Dette er en vidunderlig øvelse til reframing af de sårende tanker. De fleste af os er meget hårde ved os selv. Vi stopper ikke ofte op og tænker over, hvor meget det skader vores selvbillede. Denne øvelse kan hjælpe dig med at genkende de gange, hvor du er uvenlig, så du kan dæmpe din kritiske stemme.

Skrivning om intenst positive oplevelser

Forskning viser os, at alene det at skrive om positive oplevelser kan være med til at forbedre vores humør. Dette værktøj indebærer at skrive om positive oplevelser i tre dage i træk. Når du fokuserer på vidunderlige positive, glade oplevelser, vil du automatisk få det bedre. Disse humørtracker diagrammer og ideer kan også gavne dig over en længere periode.

Styrke-udforskningsmeditation

Denne styrke-meditationsøvelse indebærer, at du vælger og fokuserer på en specifik styrke, som du er interesseret i eller ønsker at arbejde med. Denne øvelse kan bruges til at styrke styrker eller til at forestille dig selv at arbejde aktivt med dem.

Relateret: 12 styrkebaserede færdigheder og aktiviteter, som du kan tilføje til din praksis

3 vurderinger, tests og spørgeskemaer

Spørgeskema om accept og handling

Denne vurdering er en vidunderlig en til at måle psykologisk fleksibilitet, accept af oplevelsesmæssig undgåelse og handlinger. Dette værktøj er baseret på Acceptance and Commitment Therapy (ACT), som er en model for mental sundhed og adfærdsmæssig effektivitet.

Undersøgelse af dine følelser og vurdering af, hvor i kontrol du føler dig, kan hjælpe dig med at finde måder at forbedre dit selvbillede på.

The Flourishing Scale

Denne vurdering måler selvopfattet succes på kritiske områder af livet, såsom selvværd, relationer, optimisme og formål. Hvis du laver en opgørelse over de kritiske områder i livet, hvor du blomstrer, kan det hjælpe dig med at få det bedre med dig selv, hvilket kan være med til at styrke dit selvbillede.

The Rosenberg Self-Esteem Scale

The Rosenberg Self-Esteem Scale er en skala med 10 punkter, der måler selvværd, både positivt og negativt, i form af ens følelser om sig selv. Alle elementer besvares ved hjælp af et 4-punkts Likert-skalaformat, der går fra meget enig til meget uenig.

Testen er nyttig til at måle, hvor tilfreds man er med sig selv, samt hvor tilbøjelig en person er til at se sig selv som en succes eller fiasko.

Et budskab til hjemtagning

Tanken om selvopfattelse er livsvigtig. Den påvirker alle livets områder. Vores selvbillede er noget, der udvikles gennem hele vores liv.

Hvis du har det godt med dig selv, vil du fortsætte med at opbygge dette positive selvbillede. Hvis du ikke har det godt med dig selv og ikke tager skridt til at modvirke disse følelser, vil dit selvbillede blive ved med at forværres.

Det at pleje dit selvbillede er nok noget af det bedste, du kan gøre for dig selv dagligt for at hjælpe dig med at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv.