Hver amerikaner spiser i gennemsnit 4 pund rejer om året, hvilket er mere end nogen anden type fisk og skaldyr. Størstedelen af rejerne i USA er importeret og er et produkt af akvakultur. Det er ikke kun med til at brødføde mennesker, men rejeopdræt sikrer også en produktionsmetode, der ikke skader havet og dets dyreliv, f.eks. truede koraller og havskildpadder.
USDA kræver, at der på alle rejer i USA skal stå oprindelsesland (eller COO) på pakken eller ved skaldyrsdisken. Det rejser spørgsmålet om, hvilket oprindelsesland der er bedst til at producere et ensartet produkt af høj kvalitet?
For alle, der køber fisk og skaldyr, er her en liste over de fire bedste oprindelseslande for bæredygtigt opdrættede rejer.
1. Thailand
Thailand har en af de længste historier med rejeopdræt i verden og har været førende inden for den globale akvakulturbevægelse i de seneste 40 år. Thailand forbedrer løbende sine farme på baggrund af ny forskning og nye metoder, og mange af de bedste metoder til rejeopdræt anvendes i vid udstrækning i hele landet. Disse metoder forbedrer vækstraterne og reducerer mængden af ressourcer, der bruges til at producere rejer af høj kvalitet. Regeringen i Thailand giver også landmænd midler til at sikre bæredygtige teknologier, hvilket er med til at føre til løbende forbedringer i den thailandske akvakultur.
Dertil kommer, at Thailands forarbejdningsfaciliteter er i verdensklasse. Thailands forarbejdningsvirksomheder er i stand til at producere store mængder af produkter, herunder rå rejer, kogte rejer og rejer med merværdi.
Endeligt er Thailands produkter generelt renere end andre COO’er. En nylig forbrugerrapport viste, at thailandske rejer havde den laveste forekomst af bakterier end nogen anden opdrættet COO.
2. Ecuador
Ecuador producerer fremragende rejer ved hjælp af en ekstensiv opdrætsmetode. Ekstensivt opdræt betyder, at rejedammene har en lavere belægningsgrad. Med andre ord er der færre rejer i en dam i Ecuador end i andre lande. Rejevirksomhederne i Ecuador er vertikalt integrerede og har dygtige avlsprogrammer. De ecuadorianske virksomheder har produceret fisk og skaldyr af høj kvalitet i årtier.
Dertil kommer, at Ecuadors politik for zoneinddeling af bedrifter er et eksempel på nogle af de bedste metoder inden for rejeopdræt. Ecuador har indført restriktioner for byggeri i kystnære mangrovehabitater, så landmændene bygger nye damme i højlandsområder. Selv om det er arbejdskrævende og dyrt at pumpe vand til indlandsområder, sikrer det, at mangroveområderne langs kysten ikke ødelægges.
Ecuador producerer nogle af de bedste rejer med hovedet på globalt set. Kina betaler f.eks. en præmie for ecuadorianske rejer af høj kvalitet.
3. Indonesien
Indonesien er den tredjebedste COO på grund af deres erfaring og store kyststrækning, der er ideel til rejeavl. Der findes to typer af rejefarme i Indonesien – intensive farme og fjerntliggende ekstensive farme. Intensive indonesiske farme anvender mere avancerede teknologier. På grund af dette oplever de en øget forbedring af deres kvalitet og udbytte. Desuden har mange indonesiske anlæg gode forarbejdningsmuligheder, herunder forædlede og kogte rejer.
Fjerntliggende rejefarme i Indonesien deler ikke fælles vandressourcer. Dette øger rejernes overlevelsesrate ved at reducere risikoen for sygdomsoverførsel. Et fælles problem ved fjerntliggende akvakultur er, at der bruges mere tid på at transportere rejerne. Jo længere afstanden er, jo længere tid tager det for rejerne at nå frem til forarbejdningsanlægget. Mindre tid mellem høst og forarbejdning betyder færdige produkter af højere kvalitet. De bedste forarbejdningsvirksomheder i Indonesien reducerer tiden fra høst til forarbejdning og producerer nogle af verdens bedste kvalitetsrejer.
4. Madagaskar
Madagaskar producerer nogle af de bedste sorte tigerrejer i verden – men i en meget begrænset kapacitet. I lighed med Ecuador er Madagaskars farme ekstensive; der dyrkes færre rejer pr. acre. Madagaskar adskiller sig fra Ecuador ved, at bedrifterne er mere isolerede fra hinanden.
Af de få tusinde tons, der produceres årligt, ender næsten alt produktet i Europa eller Asien. Størstedelen af Madagaskars rejer ender i Frankrig. Rejer fra Madagaskar er den eneste type rejer, der er certificeret af Frankrigs Label Rouge. Label Rouge er en certificering, der sikrer de højeste standarder for kvaliteten af fisk og skaldyr. Den lille mængde, der importeres til USA, serveres på luksusrestauranter og findes sjældent i dagligvarebutikker.
Konklusion
