Stress er en af de ting, der sniger sig ind på dig, indtil du er så dybt nede, at du ikke engang ved, hvordan du er havnet der. Eller hvordan man kommer tilbage til det normale, hvis man overhovedet kan huske, hvordan det er.
På det tidspunkt kan det kræve et alvorligt – eller endda skræmmende – opvågningsopkald at få dig tilbage til virkeligheden og hjælpe dig med at se, hvor vanvittigt det hele er blevet. Detaljerne i det øjeblik ser forskellige ud for alle, men de har altid én ting til fælles: De motiverer dig til at foretage en større ændring, så du kan begynde at få det bedre.
Disse kvinder har været der. Selv om de hver især gennemgik deres egne prøvelser, var de alle nødt til at ramme bunden, før de indså, hvor giftig deres situation var blevet. Her er et kig på de øjeblikke, der fik dem til at blive opmærksomme – og hvad de gjorde for at ændre sig.
“Rygsmerter og en skilsmisse sendte mig ud i en depression.”
Val Silver kæmpede med en pinefuld diskusprolaps, der sendte hende direkte i seng hver dag efter arbejde. Oven i købet gennemgik hun en langvarig skilsmisse, som kun bidrog til den intense byrde af hendes fysiske ubehag. Efter flere måneders forsøg på at klare den konstante, invaliderende diskusprolaps, befandt hun sig i en spiral af depression – og vidste, at hun måtte gøre noget for at få styr på sig selv.
Det afgørende vendepunkt: I det øjeblik valgte jeg at tilgive de læger, som jeg følte ikke behandlede min tilstand ordentligt, og at være taknemmelig for det her og nu. Jeg valgte at få det bedste ud af det,” siger bedstemoderen til 11 børn. Det var bemærkelsesværdigt nok på det tidspunkt, at hun begyndte at få det bedre. “Jeg fandt ud af, at jeg havde brug for at bruge meget mindre tid på at komme mig efter arbejde hver dag.”
“Jeg genkendte ikke længere mig selv.”
Et årti med smerter i bækkenbunden kombineret med angst havde krævet sin pris på den Chicago-baserede advokat Erin Jackson. Hun var kørestolsbundet på sin bryllupsdag, skyldte titusindvis af dollars i lægeregninger og havde mistet venner. “Midt i mine værste smerter blev jeg nummer et i min jurastudieklasse. Men jeg var ikke i stand til at passe et job i mere end to uger, før mine smerter tvang mig til at sige op. Min stress gik gennem taget,” siger hun. Som prikken over i’et tog hendes mand et fjernjob, som ville lade hende være alene i et år.
Det afgørende vendepunkt: Under alt det kaos var der noget, der slog klik. “Det gik op for mig, at jeg var nødt til at starte fra begyndelsen. Jeg havde været syg i så lang tid, at jeg ikke vidste, hvordan man var sund,” siger Erin. Så hun begyndte at finde måder at fylde sine dage på ved at lave et skema, der skitserede selv simple daglige opgaver som hendes yogatimer og bestilling af dagligvarer til levering. Selv om det føltes fjollet i starten, gav skemaet hende en følelse af kontrol – og af at have opnået noget.
Da hendes mand vendte tilbage for at tage et lokalt job et år senere, var han forbløffet over Erins forbedring. “Efter at have mistet mig selv til min sygdom og den medfølgende stress var jeg nødt til at genopbygge fra bunden for at finde mig selv igen”, forklarer hun. “Jeg har virkelig aldrig været lykkeligere.
“Min krop rystede, og jeg var bange for, at jeg ville bryde sammen.”
BJ Dowlen mistede sit hjem, sin bil, sine ejendele, sit kontor og sit forretningsinventar i forbindelse med Superstorm Sandy. Efter at hun havde arbejdet på at genopbygge, fik hun besked fra FEMA om, at hendes hjem skulle hæves 10 fod – hvilket ville koste hende 180.000 dollars. Hun brugte de næste fem år på at kæmpe for sin FEMA-oversvømmelsesforsikring, for tilskud og med sit realkreditselskab, mens hun forsøgte at finde ud af, hvordan hun skulle betale for opdateringen. “Jeg græd efter hvert opkald og efter hver anmodning om at indsende hundredvis af sider papirarbejde igen, hvilket jeg har været nødt til at gøre mindst 50 gange”, siger BJ, som ejer et firma, der skriver om sport og sportsresultater.
Den konstante belastning gik hårdt ud over hendes fysiske og mentale helbred – til det punkt, hvor et grædeanfald fik hendes hjerte til at banke. “Min krop rystede, og jeg var bange for, at jeg ville bryde sammen,” siger hun. På det tidspunkt indså BJ, at hun var nødt til at give slip.
Det afgørende punkt: At give tilladelse til at give op
BJ kom til at affinde sig med, at hun måske måtte gå væk fra det hjem, hun forsøgte at genopbygge – at hun kunne give alt og alligevel måske mislykkes.
Dette skift i tankegang viste sig at være befriende. Selv om hun ikke helt har opgivet håbet om sit hjem, ændrede det at acceptere, at tingene måske ikke ville lykkes, hendes holdning – og gjorde det lettere at håndtere de uendelige telefonopkald og det uendelige papirarbejde. “Stressen er ikke helt væk, men accepten af, at jeg måske taber denne kamp, gør faktisk stresset mere håndterbart,” siger hun.
“Jeg sad fast i sengen og var på randen af et mentalt sammenbrud.”
Kristen Gold var på vej mod udbrændthed. Hun var overvældet af et giftigt og stressende arbejdsmiljø og tog sig ikke tid til sig selv. Samtidig fik hun bronkitis to gange inden for seks måneder og oplevede en vens ødelæggende død. Under det hele adopterede hun en hund – kun for at indse tre dage senere, at hun ikke var i stand til at tage sig af den. “Det var en stor kilde til skam for mig”, siger hun.
Så fandt hun tidligt en vintermorgen sig selv gemt under dynen og græd og var på randen af det, hun følte, var et mentalt sammenbrud. “Mine tanker var i en løkke: Hvordan er jeg havnet her? Hvordan kan jeg ændre det her? Jeg har det elendigt, og jeg har brug for hjælp og støtte”, siger hun.
Det afgørende vendepunkt: Hun besluttede sig for at tage kontrollen ved at deltage i et tre måneders yoga- og meditationsprogram. Det lærte hende vigtigheden af at passe på sig selv og vise sig selv – og at hendes helbred burde være hendes førsteprioritet.
Tre år senere er meditation og bevægelse stadig en ikke-negotiabel del af hendes daglige rutine. “Det hjælper mig med at undgå at gå ud af den dybe ende,” siger hun. Hun har endda lanceret ARISE, en gaveæske til selvomsorg, der er designet til at støtte dem, der har med udbrændthed eller sorg at gøre. “Som kvinder er det så vigtigt at fylde vores egen kop op, før vi hjælper andre,” forklarer hun. “Men det er noget, vi sjældent gør.”
