Sandsynligvis har du aldrig hørt om muscadine, før du læser denne sætning. Denne drue, der ikke må forveksles med muscat, er ofte udstødt i vinverdenen som en udstødt, en joke, en bedrager. Dens vine anses for at være usofistikerede, ubalancerede og ufine. Men hvis du kigger under overfladen og tør gå på opdagelse, vil du blive overrasket over, hvilke hemmeligheder denne drue rummer. Mange vil ikke indrømme det, men det er en vigtig drue, ikke kun inden for vinavl og vinfremstilling, men også i den amerikanske historie. Det er på tide at genintroducere verden til muscadinens vidundere, og jeg har 5 fakta, der vil være med til at give denne drue det omdømme tilbage, som den virkelig fortjener.
1 – Muscadine er hjemmehørende i Amerika
Lad os starte med en hurtig historie- og videnskabslektion. De fleste af de vine, vi drikker i dag (Cabernet, Merlot, Chardonnay…), stammer fra vinstokke af arten Vitis vinifera, som er hjemmehørende i Middelhavsområdet. Da spanske og franske opdagelsesrejsende bosatte sig i Amerika, blev det bogstaveligt talt oversvømmet af en anden type vin, som blev kendt som Vitis rotundifolia, eller Muscadine. Da man havde brug for vin til at klare de hårde vilkår, der var forbundet med at leve i en ny verden, og også til at gennemføre religiøse ceremonier, blev muscadine dyrket til vinproduktion allerede i midten af 1500-tallet i Florida.
Du læste rigtigt. Vinproduktionen i USA begyndte i Florida.
Muscadine havde en meget forskellig smag fra de vinifera-druer, som opdagelsesrejsende var vant til tilbage i Europa, så der blev tilsat sukker i store mængder for at gøre den mere velsmagende. Denne tradition fortsatte ind i moderne tid, hvilket bidrog til, at den havde ry for at være overdrevent sød. Der er dog en håndfuld vinmagere, der virkelig forstår at lave en afbalanceret vin, samtidig med at de holder sig tro mod Muscadines historie.
2 – Muscadine har det højeste polyfenolindhold af alle druer
En af grundene til, at Muscadine var så udbredt i den nye verden, var, at skindet på dens frugter var så tykt og sejt, at de indfødte folk ikke kunne bruge druerne til mad. Så vinstokkene blev bare til ukrudt, hvis du vil.
De tykke skind varierer i farve fra ravfarvet til sort, og gemt i dem er der kemiske forbindelser kaldet polyfenoler. Muscadindruer har også kerner, der indeholder de samme polyfenoler, men i betydeligt større mængder. Tanniner er blot én type polyfenol, og det er dem, der giver vinen fylde, struktur og den tørre mundfornemmelse, som vi ofte får i et stort glas fed rødvin. Muscadine er fuld af andre polyfenoler, mange af dem mangler i andre populære vine, som vi drikker. Du har sikkert hørt, at rødvin har sundhedsmæssige fordele, når man drikker den med måde. Det skyldes polyfenolerne. Disse forbindelser støtter hjertesundheden og virker som antioxidanter.
3 – Muscadine er modstandsdygtig over for skadedyr & Sygdomme
Phylloxera er et lille insekt, der har forårsaget ødelæggende virkninger på Vitis vinifera-drueplanter. Insektet lever af planten og indfører svampeinfektioner, som næsten altid dræber vinstokkene ved roden. En epidemi fejede over Europa i 1800-tallet, som lamslog vinindustrien, og som den dag i dag har gjort vinbønder og vinproducenter sårbare.
Muscadine har imidlertid udviklet en tilpasning, hvor den producerer en klæbrig rest, som ikke blot beskytter den mod de fleste miljømæssige mikrober, men også virker som et naturligt afvisende middel mod skadedyr. Dette har vakt opmærksomhed hos amerikanske vinproducenter, som har brugt Muscadine-grundstammer til at hjælpe med at dyrke deres ellers traditionelle Vitis vinifera-vinstokke.
4 – Muscadine elsker varme, fugtige klimaer
Druer elsker et køligt, tørt klima – for det meste. Der er naturligvis undtagelser fra denne regel, da visse druer foretrækker varmere klimaer (f.eks. Verdelho). Det, der gør Muscadine unik, er imidlertid, at den virkelig trives i et miljø, hvor næsten alle andre druer ikke kan trives – hvor det er varmt og vådt.
Muscadine findes i hele det sydlige USA. Faktisk er det den eneste druesort, der rent faktisk kan vokse i dette klima. Druen er dog ret tilpasningsdygtig – den findes så langt mod nord som Delaware, som er meget køligere; og så langt mod vest som Texas, som er betydeligt mere tørt.
Da Muscadine har hjemme i det varme og fugtige klima, kan den have varierende kvalitet og sukkerindhold fra sæson til sæson. Manglen på køligere temperaturer reducerer også mængden af syre i druerne. Desværre kan en ufaglært vinmager ofte overse disse variationer og anvende den samme teknik uden at tage hensyn til druens nuancer. Dette har bidraget til nogle sub-par vine på markedet, når en one-size-fits-all opskrift anvendes år efter år på høsten.
5 – Der er en muscadinevin til hver type drikker
Takket være programmer fra lokale institutioner som University of Florida og University of Georgia er der over 300 forskellige muscadine-stammer, som enten er blevet dyrket eller avlet til kommerciel brug. Disse stammer varierer i sukkerindhold, surhedsgrad, tannin- og polyfenolniveau, hudfarve og smag. Nogle af de mest populære stammer omfatter Noble, Carlos, Thomas, Black Beauty og Scuppernog.
Muscadinvine findes i hvid, rød og rose og varierer fra tør til meget sød. De er medium til fyldige, og alle serveres bedst afkølet. Du kan endda finde dessertvine i portvinsstil fremstillet af muscadine.
Når du vælger at kombinere dem med mad, skal du vælge traditionelle sydstatsretter, hvis du nyder hvid eller rose. De røde vine kan serveres til grill og krydret kød. Portvine passer fremragende til chokolade eller blåskimmelost.
Vinproducenter, du bør kigge efter, er bl.a. Lakeridge, San Sebastian, Mercer House Estate, Duplin.
