Vinteren er nok den hårdeste tid på året at flyve på grund af vinterstorme og øget passagertrafik i forbindelse med ferien, men betyder det, at sommeren er den bedste? Ikke rigtig.

(Andrew Clegg)

Flyvning kan til tider være en nervepirrende oplevelse for nogle, men mange af årsagerne til denne frygt for at flyve har dybe rødder i myter.

Når sommerens rejsesæson kommer, vil vi gerne aflive nogle af de mest almindelige vejrrelaterede flymyter.

(MERE: Rejsehistorier | Nationale langsigtede prognoser)

Her er fem myter, der bare ikke kan stå imod meteorologien:

Myte: Sommeren er den sikreste tid på året at flyve uden forsinkelser

Vinteren er nok den hårdeste tid på året at flyve på grund af vinterstorme og den øgede passagertrafik i forbindelse med ferien, men betyder det, at sommeren er den bedste? Ikke rigtig.

I sommermånederne er der i det meste af landet mange eftermiddage pop-up tordenvejr, som kan gøre flynavigationen lidt mere vanskelig. Og hvis et af disse tordenvejr dukker op bare i nærheden af en lufthavn, kan det stoppe driften på grund af lyn, kraftig vind og endda hagl.

Sidst på sommeren og i efterårsmånederne skal vi kæmpe med orkansæsonen, som kulminerer i august og september. Disse storme kan forstyrre flytrafikken på samme måde som en vinterstorm.

En af de få fordele, som sommeren har i forhold til vinteren, er, at lufthavnene ikke har brug for de irriterende afisningsmaskiner og de forsinkelser, som denne proces kan medføre.

En lille sandhed i denne myte er, at sommermorgener generelt er glatte, før sommerens varme kan skabe storme, medmindre der er klynger af tordenvejr, kaldet mesoskala konvektive systemer, på vej ind.

(MORE: Why Pop-Up Summer Thunderstorms Are Among the Hardest to Predict)

2. Myte: Regn er ikke noget særligt

Dette kan blive falsk i perioder med kraftig eller langvarig regn.

Når du er i lufthavnen, kan det betyde, at du bliver gennemblødt, når du går over asfalten i mindre lufthavne, eller at flyene bliver forsinket på grund af dårligere sigtbarhed i de større lufthavne.

Perioder med ekstremt kraftigt regnvejr kan føre til standsning på jorden og aflysning af flyvninger, indtil stormene bevæger sig væk fra lufthavnen.

Stærk regn betyder også længere transporttid for at komme til og fra lufthavnen. Regn betyder ofte, at bilisterne må køre langsommere på grund af nedsat sigtbarhed, stående vand eller andre langsomme bilister.

Hvis du er forsinket på vej til lufthavnen, kan disse trafikforsinkelser være forskellen mellem at gå glip af dit fly og at nå frem til gaten lige i tide.

Baltimore Washington International Airport tweetede et billede på en regnfuld torsdag eftermiddag.

(Twitter: BWI_Airport)

Reklame

Myte: Piloter ved altid, når der er turbulens på vej

Det er rigtigt, at piloter normalt ved, hvornår turbulens kan være et problem, f.eks. nær et tordenvejr, frontgrænsen eller nær bjerge, men studsen kan være en tavs trussel.

Har du nogensinde undret dig over, hvordan en paraglider snurrer så højt oppe i luften? De befinder sig ofte i en termik, eller en varm luftsøjle, som holder både svævefly og fugle svævende i luften. Hvis et fly bevæger sig ind i eller over en af disse termikke, kan de blive rystet rundt. Disse termikken er normalt kun synlig ved at se fugle og ved hjælp af instrumentering om bord på flyet, men nogle gange er de usynlige.

Jetstrømme og hurtige ændringer i det atmosfæriske tryk er også kilder til klar luftturbulens, der kan ryste passagererne, ifølge Federal Aviation Administration (FAA).

Et gennemsnit på 22 passagerer blev såret af turbulens fra 2002 til 2016, ifølge FAA’s optegnelser. Men ifølge piloten Patrick Smiths blog Ask The Pilot er turbulens “normalt set som et bekvemmelighedsspørgsmål, ikke et sikkerhedsspørgsmål.”

Piloter vil næsten altid forsøge at flyve i en højde, hvor turbulensen er minimal, af hensyn til passagerernes komfort.

Det sagt bør du altid have sikkerhedsselen på, selv om bælteskiltet er slukket, bare i tilfælde af at det fly, du sidder på, oplever hård luft.

Bjerge er en af årsagerne til turbulens, som fly ofte kommer i kontakt med.

4. Myte: Den nemmeste måde at komme uden om tordenvejr på er at flyve over det

I mange tilfælde er det faktisk umuligt at gøre det. De kraftigste tordenvejr kan stige 50.000 til 60.000 fod. Det er et godt stykke over den typiske marchhøjde på 35.000 fod.

Selv hvis du kan flyve over et tordenvejr, kan turbulens være et mindre problem fra svækkende opadgående vinde over stormen.

De fleste piloter vil undgå tordenvejr ved enten at flyve uden om det, hvis det er enkeltstående tordenvejrstårne, eller gennem svagheder i stormens sværhedsgrad, hvis flyet stempler en bygerlinje eller frontalgrænse. I begge tilfælde kan skytoppene stige langt over flyets højde.

(INTERAKTIVT: Oplev dannelsen af en tornado)

5. Myte: Du kan åbne den udvendige dør til flyet, mens du befinder dig i marchhøjde

Det er umuligt at få den dør op i flyvehøjde “selv efter seks kopper kaffe og den forværring, der følger med at sidde bag en skrigende baby”, ifølge bloggen Ask the Pilot.

Trykforskellen mellem ydersiden (ca. 200 millibar) og indersiden af et trykreguleret fly (800 til 750 millibar) er for stor til, at noget menneske kan bryde den. Døren til flyet fungerer som en prop, der skal åbnes indad, men det højere indvendige tryk holder den på plads, indtil flyet går nedad.

Det betyder også, at døren til kabinen ikke bare kan falde ud.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg