Historie | 05.07.2020
Ingen nem opgave: Huset i Braunau i Østrig, hvor Adolf Hitler blev født, skal omdannes til en politistation. Hvordan håndterer man nazi-besmittede bygninger?
“Selvfølgelig spørger man sig selv, om det ikke ville være vigtigt at skabe et mindested,” siger Stefan Marte fra arkitektfirmaet Marte.Marte, som vandt konkurrencen om ombygningen af Adolf Hitlers fødehjem.
“Det er en trist kendsgerning, at Adolf Hitler blev født her, men på den anden side er det jo bare fødehjemmet.” Bygningens forbindelse med nazitiden var kort sammenlignet med ejendommens meget længere historie, påpegede han.
I det 17. århundrede rummede to bygninger på adressen i Braunau am Inn, ca. 60 kilometer fra Salzburg i Østrig, et bryggeri og et værtshus. Bygningerne blev senere slået sammen, og derefter blev der indrettet lejligheder på gaden Salzburger Vorstadt.
Mange år senere, mod slutningen af det 19. århundrede, flyttede et ægtepar ind i en af lejlighederne, og den 20. april 1889 blev det tredje af deres seks børn født der. Det er på grund af denne fødsel, at huset i Braunau stadig er genstand for kontroversiel debat i dag: Deres søn, Adolf Hitler, der senere blev rigskansler og diktator, skulle starte Anden Verdenskrig, være ansvarlig for Holocaust og bringe ubeskrivelige lidelser over verden.
Hitlers fødehus stod tomt i næsten et årti
I den nationalsocialistiske æra etablerede det antisemitiske parti NSDAP et kulturcenter med et galleri og et offentligt bibliotek til ære for deres Führer i det hus, hvor han blev født. Efter krigen åbnede de amerikanske tropper kortvarigt et mindesmærke på stedet. Senere blev der indrettet et bibliotek, derefter en skole og til sidst, i mere end 30 år, et værksted for handicappede. Huset blev lukket i 2011 på grund af manglende renoveringsarbejde og har stået tomt siden. I 2017 eksproprierede Østrig ejeren efter en langvarig uenighed om, hvordan bygningen skulle bruges. Det endte med, at det ikke blev revet ned i overensstemmelse med reglerne om beskyttelse af historiske monumenter.
Nu bliver bygningen genoplivet: Den skal blive hovedkvarter for distriktspolitiet og Braunaus politistation i ét – som et symbol på demokrati, menneskerettigheder og immunitet mod forfølgelse. Ombygningen skal koste 2 millioner euro (2,2 millioner dollars) og skal efter planen være afsluttet ved udgangen af 2022. I november 2019 annoncerede indenrigsministeriet en arkitektkonkurrence om buddet.
En værdifuld historisk substans til Hitlers hus
Arkitektfirmaet Marte.Marte, der har hjemsted i Feldkirch i Vorarlberg, har også tegnet dokumentationscentret for fordrivelse, udvisning og forsoning, som skal åbne i 2021 nær Potsdamer Platz i Berlin.
“Som arkitekt nærmer man sig et sådant projekt med så få fordomme som muligt og med en vis naivitet: Der er specifikationer, og man overvejer, hvordan de bedst kan gennemføres”, sagde Stefan Marte til DW. “Man tager et skridt tilbage og kigger på arkitekturen, på konstruktionen og tænker over, hvad der kan forbedres. Der er et værdifuldt historisk fundament der – og det er i den korridormæssige byggestil, der omfatter et stort stykke jord, som er typisk for dette distrikt, og som vi tilføjer nye bygninger til.”
Konkurrencejuryen roste den enkle udformning af bygningen, som ikke skal tiltrække opmærksomhed efter genopbygningen. Da facaden i dag stadig ligner den, der ses på arkivbilleder fra nazitiden, var der stor bekymring for, at den ville blive et pilgrimssted, der skulle lokke nynazister til, som gerne ville posere på billeder.
Kun Hitlers fødested eller historisk betydningsfuldt?
Der stod i beskrivelsen til konkurrenceudbuddet: “Den udvendige ombygning af den eksisterende bygning har til formål at fjerne mindet om den nationalsocialistiske æra ” og “at forhindre dyrkning, fremme eller udbredelse af nationalsocialistiske idéer eller en bekræftende erindring om nationalsocialismen.”
“Vores mål er at uddrage det oprindelige design og genoplive det”, understregede arkitekten. Nazisterne lod husets indre være næsten uændret. “NSDAP ændrede kun facaden; vinduernes form og størrelse skulle få huset til at se mere stateligt ud. Bagsiden er også uændret.”
Afrive, omdanne eller bevare historiske monumenter?
Bygningens historiske betydning er svær at klassificere, fordi det ikke var et sted, hvor der f.eks. fandt grusomheder sted. Hitler udarbejdede heller ikke sine planer der; han var kun tre år gammel, da hans familie flyttede ud.
Bygningen er ikke desto mindre et godt eksempel i debatten om den rette måde at håndtere historisk belastede bygningsværker på. Obersalzberg, Königsplatz i München, det olympiske stadion i Berlin og italiensk arkitektur fra den fascistiske æra, som nogle gange stadig bærer Benito Mussolinis præg – spørgsmålet gælder for dem alle: Skal de rives ned, ombygges eller bevares som et historisk minde?
“I arkæologien er udtrykket for forsøget på at slette erindringen damnatio memoriae, en udbredt praksis i Egypten og Rom”, sagde den wieneriske historiker Marcello La Speranza, forfatter til Brisante Architektur: Hinterlassenschaften der NS-Zeit (Kontroversiel arkitektur: Rester af NS’s periode), i et interview med DW. “Det er et spørgsmål om at forvise alle beviser på eksistens og dermed slette fortiden fra vores sanser.” Men historien har vist, at den ikke sletter sig selv.
Udslettelse af historien indebærer risici
Historikeren siger, at han ikke ønsker at “tillægge stedet for stor historisk relevans”; det er bare “tilfældigvis Hitlers fødested”. Ikke desto mindre har huset netop denne historie, og at fylde det ud “uden en henvisning til fortiden kan også skabe nye myter omkring en bygning, især i højreorienterede kredse”. En måde at håndtere historisk ladede bygninger på ville være at skabe et rum, der giver information, siger Marcello La Speranza.
Arkitekt Stefan Marte mener, at den måde, som historisk ladede bygninger håndteres på, bør vurderes fra sag til sag: “Der er ingen tvivl om, at der kunne have været andre muligheder for, at denne bygning f.eks. kunne være blevet bevaret som en del af historien på den måde, som NSDAP efterlod den. Der findes ikke kun én rigtig løsning.”
Torsten Landsberg (als)
