For en person, der kæmper med et stofmisbrugsproblem, er det ofte en daglig udfordring at bevare sin ædruelighed.Potentialet for tilbagefald er altid til stede, men hvis man kender de advarselstegn, der kan være en forsmag på et tilbagefald, kan man hjælpe med at undgå det. Det er vigtigt for venner og familie at blive uddannet i, hvad de skal kigge efter som potentielle udløsende faktorer for tilbagefald, og det er vigtigt for dem, der er i bedring, at de også kan overvåge sig selv.
Individer, der kommer sig fra enhver form for afhængighed, oplever ofte mindst ét tilbagefald, ifølge National Institute on Drug Abuse (NIDA). Tilbagefald kan være særligt farligt for en person, der har afstået fra stofbrug i lang tid. De, der har været i bedring i lang tid, vil miste deres tolerance over for misbrugsstoffet, og hvis de tager den mængde, de var vant til at indtage på højdepunktet af deres misbrug, kan det resultere i overdosis og endda døden.
Misbrug er en kronisk sygdom, hvilket gør tilbagefald til en mulighed, uanset hvor længe en person har afstået fra stofmisbrug. Når der først sker et tilbagefald, kan det være svært for en person at komme tilbage på vejen til helbredelse. De vil sandsynligvis føle et stærkt ønske om at fortsætte med at bruge, når de gør det bare én gang. Derfor er det afgørende for den pågældendes sundhed og helbredelse på lang sigt at få en person tilbage i behandling så hurtigt som muligt efter et tilbagefald.
Faserne for tilbagefald
Tilbagefald er mere en proces end den enkeltstående begivenhed, hvor man genoptager sit forbrug. Det er opdelt i tre faser:
- Emotionelt
- Mental
- Fysisk
Emotionelt tilbagefald er ofte den første fase af tilbagefaldet, og det sker, før en person i bedring overhovedet begynder at overveje at tage stoffer igen. Personen begynder normalt at opleve negative følelsesmæssige reaktioner som f.eks. vrede, humørsvingninger og ængstelige følelser. De kan også begynde at opleve uregelmæssige spise- og sovevaner, og deres ønske om helbredelse aftager ofte på grund af manglende brug af deres støttesystemer. Dette er de første advarselstegn på, at en person i bedring kan være på vej ind i en tilbagefaldsproces, og det er vigtigt at genkende dem så hurtigt som muligt. Denne fase opstår, før en person overhovedet er klar over, at vedkommende kan være i fare for tilbagefald, og ved at gribe ind nu, før vedkommende går ind i et mentalt tilbagefald, kan man forhindre, at problemet får fat.
Mentalt tilbagefald er den anden fase af processen. Dette er ofte en tid med intern kamp for en person i bedring, da en del af dem ønsker at forblive på vejen til langvarig ædruelighed; den del af dem er imidlertid indblandet i en slags tovtrækkeri med en anden side, der ønsker at vende tilbage til at tage stoffer. Der kan altid være en del af en person, der ønsker at bruge igen, hvilket er grunden til, at afhængighed anses for at være en kronisk tilstand. Efterhånden som denne fase af tilbagefaldsprocessen skrider frem, opstår der til sidst direkte tanker om at bruge, og på dette tidspunkt er det meget svært at stoppe processen. Når en person, der har med afhængighed at gøre, beslutter sig for at bruge, er det’ normalt kun et spørgsmål om tid, før de gør det.
Det mentale tilbagefald er en meget vanskelig fase at komme tilbage fra, og det giver ofte plads til den tredje og sidste fase af tilbagefaldsprocessen.
Når det mentale tilbagefald er sket, tager det normalt ikke særlig lang tid at gå videre til den fysiske tilbagefaldsfase. Dette er det stadie, som man oftest tænker på, når man hører udtrykket tilbagefald. Fysisk tilbagefald opstår, når en person indtager stoffet og bryder sin ædruelighed. Hvis man bruger bare én gang, kan det resultere i en intens trang til at fortsætte med at bruge, og muligheden for at komme tilbage i et konsekvent stofmisbrug er fremherskende. Det er afgørende at få en person tilbage i behandling så hurtigt som muligt.
Varselstegn
At genkende advarselstegnene forud for et tilbagefald er den bedste måde at forhindre et tilbagefald i at opstå. Et meget almindeligt advarselstegn er romantisering af stofbrug. En person i bedring kan begynde at genopleve dagene med sit stofmisbrug og se tilbage på dem i et positivt lys. Et positivt syn på alle de gode tider, de har haft, kan være en farlig udløsende faktor, der giver dem lyst til at tage stoffer igen. Dette er et udfald til et mentalt tilbagefald, som hurtigt kan resultere i et fysisk og fuldstændigt tilbagefald. Det er let for en afhængig person at huske kun de positive ting ved deres misbrug og glemme al den angst, som det kan have forårsaget dem.
En person i bedring kan begynde at tro, at de kan bruge igen uden at falde tilbage i deres afhængighed. En afhængighed forsvinder dog aldrig; det er en kronisk tilstand, der skal håndteres kontinuerligt. En person tror måske, at han/hun er parat til at bruge tilfældigt på grund af det, han/hun har lært i helbredelsen, men helbredelse kommer kun med fuld afholdenhed fra forbrug af stoffet. Hvis en person i bedring begynder at tale om sin evne til at bruge igen uden at falde tilbage i afhængighed, er det ofte et tegn på, at tilbagefald er i horisonten.
Monitorerer man, hvem en person i bedring interagerer med, kan man være med til at forhindre tilbagefald. Hvis en person genoptager gamle forhold, der involverede stofbrug, kan det være en udløsende faktor, der resulterer i stofmisbrug. Negative miljøer kan have en alvorlig indvirkning på en person i bedring på grund af deres sårbarhed over for sådanne påvirkninger.
Også adfærd er ofte et klart advarselstegn på tilbagefald. Pludselige ændringer i den måde, som en person i bedring opfører sig på, går ofte forud for et tilbagefald. Dette kan vise sig ved øget isolation og undgåelse af ens ædru støttesystem. En person kan også ophøre med at forfølge de interesser og hobbyer, som han/hun har udviklet i forbindelse med helbredelsen.
Måske er det mest eklatante advarselstegn, hvis en person i helbredelse begynder at tvivle på effektiviteten af helbredelsesprocessen.
Hvis de begynder at tale dårligt om processen eller vise foragt for helbredelse, kan det være en indikator for, at de er på vej til at få tilbagefald.
Triggere for tilbagefald
Der er mange ting, der kan udløse et tilbagefald hos en person. En af de mest almindelige udløsende faktorer er depression. Depression og stofmisbrug er ofte forbundet. Mennesker, der kæmper med depression, bruger almindeligvis stoffer for at bekæmpe de depressive følelser, de oplever. Desuden kan stofmisbrug ofte føre til depression og dermed starte en ond cirkel med brug af stoffer og efterfølgende depression.
Depression giver en person en højere risiko for selvmord, hvilket stofmisbrug også gør. Kombinerer man de to, øges risikoen for selvmord dramatisk; mens de, der lider af depression, har 10 procent chance for at begå selvmord, stiger denne risiko til 25 procent for dem, der lider af depression og også misbruger stoffer, ifølge Psychology Today. Det er derfor, det er altafgørende at genkende tegn på depression hos en person i bedring, da indsatsen er så høj som den kan blive.
Nogle symptomer på depression er:
- Håbløshed
- Lav energi
- Signifikante appetitudsving
- Skyldfølelse
- Følelse af at være værdiløs
- Problemer med at koncentrere sig
- Angstelige følelser
- Ændring af søvnmønsteret
- Irritabilitet
- Mangel på interesse for ting
Stress kan være en anden almindelig udløsende faktor for tilbagefald. Ifølge Medical News Today er stress den følelse, som opleves af en person, der er under pres. For mange mennesker er stress en del af hverdagen, og de fleste personer har brug for et afløb for at håndtere deres stress. For dem, der er tilbøjelige til at blive afhængige, er stofmisbrug en almindelig måde for dem at håndtere stress på. En undersøgelse, der er offentliggjort i Annals of the New York Academy of Sciences, tyder endda på, at stress tidligt i livet kan føre til en større risiko for afhængighed på et senere tidspunkt. Dette viser den dramatiske indvirkning, som stress kan have på afhængighed.
I henhold til European Neuropsychopharmacology tyder forskning på, at mennesker, der tidligere har brugt stoffer for at afbøde stress, sandsynligvis vender tilbage til denne adfærd, når der opstår fremtidige stressorer. Dette kunne tyde på, at en person i bedring kan være tilbøjelig til at få tilbagefald på grund af et forhøjet stressniveau i livet.
Udmattelse kan være en anden udløsende faktor, der resulterer i tilbagefald. Mangel på søvn fører ofte til selvforglemmelse, hvilket kan gøre en person mere sårbar over for at bruge igen. Genoptræning er en dag-til-dag-proces, der kræver fokus på en sund livsstil. Hvis en person ikke fungerer med alle sine evner på grund af udmattelse, er der mindre sandsynlighed for, at vedkommende anvender de teknikker, han/hun har lært i behandlingen.
Isolation kan være en anden udløsende faktor for tilbagefald. Et positivt støttesystem er afgørende for den fortsatte bedring.
Det kan betyde at være omgivet af støttende kære, at gå regelmæssigt til rådgivning eller deltage i en peer-støtte- eller 12-trinsgruppe. Hvis man isolerer sig selv fra disse støtteressourcer, kan man risikere at få større risiko for tilbagefald.
Addressering af mentale drifter kan være et effektivt redskab til at forebygge tilbagefald, i det mindste på kort sigt. At tale med nogen om trangen til at tage stoffer kan ofte være med til at reducere trangen og bringe rationel tænkning frem i forgrunden. Dette er en af grundene til, at mange støtteprogrammer anvender brugen af en sponsor; det kan være afgørende at have nogen at tale med, når trangen til at bruge opstår.
Det kan også hjælpe at tænke på det fulde scenarie efter at have romantiseret stofmisbrug. Når en person i bedring romantiserer sin tidligere brug af et stof, tænker vedkommende ofte blot på de tidlige stadier – forbruget af stoffet. Det kan være nyttigt for en person at fortsætte med at “spille båndet igennem” og tænke på alt det andet, der følger med forbruget, især alle de konsekvenser, der følger med det. Dette kan hjælpe en person med at huske, hvorfor han/hun søgte helbredelse i første omgang.
Indgå i et behandlingshjem er nogle gange et nødvendigt skridt for at forebygge tilbagefald. Hvis trangen til at bruge er blevet stærk nok, kan det være nødvendigt at genindføre en person i det miljø, hvor deres helbredelse begyndte, for at holde vedkommende på rette vej mod helbredelse. Terapi i ambulante omgivelser kan også være tilstrækkeligt.
Og igen kan støtte fra venner og familie være altafgørende for at forhindre tilbagefald. Det er vigtigt for sådanne personer at blive oplyst om genopretningsprocessen samt om risici og advarselstegn for tilbagefald. Deres evne til at overvåge deres elskede i bedring kan være afgørende for at forebygge et tilbagefald.
Prompt handling er den bedste måde at håndtere et tilbagefald på. Den enkelte skal erkende, at et tilbagefald, selv om det ikke er en fiasko, er en alvorlig ting. Hvert tilbagefald udgør et potentiale for at falde tilbage i et kontinuerligt misbrug, hvilket kan føre til alvorlige helbredsproblemer og endog døden.
Det er vigtigt at udpege årsagerne til et tilbagefald. Ved at identificere, hvorfor en person har brugt, kan der indføres passende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre de samme udløsende faktorer i at resultere i et nyt tilbagefald. Jo mere en person ved om sine personlige udløsere og advarselstegn, jo nemmere bliver det for ham og hans kære at genkende eventuelle tegn på et tilbagefald. En plan til forebyggelse af tilbagefald, der ofte udarbejdes med hjælp fra en terapeut, kan være et effektivt redskab til at sikre, at der ikke sker et nyt tilbagefald. Selv om der ikke er nogen måde at garantere, at et tilbagefald ikke vil forekomme, er der bestemt skridt til forebyggelse og genopretning, der kan øge sandsynligheden for en lang og vellykket genopretning.
