Akademi, græsk Academeia, latin Academia, i det antikke Grækenland, det filosofiske akademi eller læreanstalt i den nordvestlige udkant af Athen, hvor Platon erhvervede ejendom omkring 387 fvt. og underviste. På stedet havde der været en olivenlund, en park og et gymnasium, der var helliget den legendariske attiske helt Academus (eller Hecademus).
C. M. Dixon/Heritage-Images
Begrebet Akademi, som en filosofisk skole, anvendes normalt ikke på Platons nærmeste kreds, men på hans efterfølgere ned til romeren Ciceros tid (106-43 fvt.). Juridisk set var skolen et korporativt organ organiseret til dyrkelse af muserne. Scholarken (skolelederen) blev valgt på livstid ved en flertalsafstemning blandt medlemmerne. De fleste forskere konkluderer, hovedsagelig på grundlag af Platons skrifter, at undervisningen oprindeligt omfattede matematik, dialektik, naturvidenskab og forberedelse til statsmandskab. Akademiet fortsatte indtil 529 ce, hvor kejser Justinianus lukkede det sammen med de andre hedenske skoler.
Akademiet gennemgik filosofisk set forskellige faser, der arbitrært er klassificeret som følger: (1) Det Gamle Akademi, under Platon og hans umiddelbare efterfølgere som scholarker, hvor den filosofiske tænkning var moralsk, spekulativ og dogmatisk, (2) Det Mellemste Akademi, startet af Arcesilaus (316/315-c. 241 fvt.), som indførte en ikke-dogmatisk skepticisme, og (3) Det Nye Akademi, grundlagt af Carneades (2. århundrede fvt.), som sluttede med scholarken Antiochos af Ascalon (død 68 fvt.), som foretog en tilbagevenden til det Gamle Akademi’s dogmatik. Herefter var akademiet et centrum for middelplatonismen og neoplatonismen, indtil det blev lukket i det 6. århundrede e.v.t.
G. Dagli Orti-DeA Picture Library/Learning Pictures
