Aldersstruktur
En anden egenskab ved populationer, som økologer måler, er populationens aldersstruktur. Denne egenskab er lige så enkel, som den lyder: Det er en oversigt over antallet af individer af hver alder i populationen. Aldersstruktur er nyttig til at forstå og forudsige populationsvækst.
Fors eksempelvis, hvis man kender alderen for første reproduktion og reproduktionsstrategien i en population ud fra den livshistorie, vi nævnte tidligere, kan man forudsige fremtidige populationsvækstmønstre baseret på data om aldersstruktur. Hvis de fleste af individerne i populationen er under alderen for første reproduktion, kan man forudsige, at populationen sandsynligvis vil vokse i den nærmeste fremtid. Hvis de fleste af individerne derimod er over den reproduktive alder, kan du forvente, at populationen vil falde. En forståelse af befolkningens aldersstruktur er af afgørende betydning for industrier, der høster levende organismer. Selv om de kan beregne det maksimale bæredygtige udbytte, risikerer de at over- eller underhøste, hvis de ikke kender aldersstrukturen i deres population af interesse, hvis de ikke kender den pågældende populations aldersstruktur.
Økologer bruger smarte grafer kaldet alderspyramider til at skildre befolkningernes aldersstruktur. Alderspyramider viser aldersgrupper som 0-4, 5-9 eller 10-14 år langs den lodrette akse (y-akse) og befolkningens størrelse langs den vandrette akse (x-akse). Hver aldersgruppe er opdelt i mænd og kvinder med et søjlediagram for hver gruppe, der løber vandret til venstre og til højre. Menneskelige alderspyramider fra forskellige lande er særligt interessante at undersøge. I de industrialiserede lande er alderspyramiderne ofte slet ikke pyramideagtige, idet det største antal mennesker befinder sig nær midten eller toppen af grafen. I udviklingslandene befinder langt de fleste mennesker sig imidlertid i de yngste alderskategorier, og kun få overlever til en højere alder.
Det spørgsmål, du bør stille om menneskers alderspyramider, er: “Hvorfor har forskellige befolkninger af mennesker forskellige aldersstrukturer?”
Vi vil ikke besvare det spørgsmål her (hey, vi kan ikke gøre alt), men svarets betydning for udenrigspolitikken og verdens fremtid er ikke uvæsentlig.
Billedkilde
Befolkningsfordeling
Den sidste befolkningskarakteristik, vi vil diskutere her, er befolkningsfordelingen. Dette aspekt omhandler, hvordan individerne i en population er placeret i forhold til hinanden i hele miljøet.
- Nogle populationer har en klumpet fordeling, hvor flere grupper af individer af samme størrelse er spredt ret jævnt ud over landskabet.
- Andre populationer har en tilfældig fordeling med en vis klumpning og en mere jævn spredning af individer.
- Sidst andre populationer har en jævn fordeling uden nogen som helst sammenklumpning.
Populationer med forskellige fordelinger reagerer forskelligt på både tæthedsafhængige og tæthedsuafhængige faktorer. Desuden kan det nogle gange være vanskeligt at afgøre, om en population er klumpet, eller om der i virkeligheden er tale om flere forskellige populationer. Ofte er sondringen et spørgsmål om at forstå, i hvilken grad klumperne eller delpopulationerne interagerer med hinanden. Under alle omstændigheder er det indlysende, at en population med en klumpet fordeling sandsynligvis vil have andre karakteristika end en population med en jævn eller tilfældig fordeling.
En prik = 7500 personer.
