Der er kommet nye oplysninger frem, siden ISC, AAMCC og SECAC offentliggjorde deres første omfattende vejledninger for at forbedre diagnosticering og behandling af arteriel hypertension hos voksne. En kritisk vurdering af evidensen og en sammenligning af, hvad de internationale retningslinjer nu foreslår, er grundlaget for de følgende udtalelser, som opdaterer de anbefalinger, der først blev udsendt i 2013. Blodtryksmålinger (BP) på kontoret bør ikke længere betragtes som “guldstandard” for diagnosticering af hypertension og vurdering af kardiovaskulær risiko. At stole på kontor-BP, selv når det suppleres med selvmålinger hjemme i vågen tilstand, til at identificere højrisikopersoner, idet der ses bort fra cirkadiske BP-mønstre og BP-niveauet i søvne, fører til potentiel fejlklassificering af 50 % af alle evaluerede personer. Derfor er ambulant BP-overvågning den anbefalede referencestandard for diagnosticering af ægte hypertension og nøjagtig vurdering af kardiovaskulær risiko hos alle voksne ≥18 år, uanset om kontor-BP er normalt eller forhøjet. Det gennemsnitlige systoliske BP i søvne er den mest signifikante uafhængige prædiktor for kardiovaskulære hændelser. Det relative SBP-fald i søvntiden tilføjer prognostisk værdi til den statistiske model, der allerede omfatter det gennemsnitlige systoliske BP i søvn og korrigeret for relevante forstyrrende variabler. Derfor er det gennemsnitlige systoliske blodtryk i søvne den anbefalede protokol til at diagnosticere hypertension, vurdere kardiovaskulær risiko og forudsige det kardiovaskulære begivenhedsfrie interval. Hos mænd og i mangel af tvingende kliniske forhold er referencetærsklerne for diagnosticering af hypertension 120/70 mmHg for systolisk/diastolisk blodtryksmiddelværdi i søvne, der er afledt af ambulant blodtryksmåling. Hos kvinder er de samme tærskelværdier imidlertid lavere med 10/5 mmHg, dvs. 110/65 mmHg for middelværdierne i søvn, hvis der ikke er komplikationer i forbindelse med komplikationer. Hos højrisikopatienter, herunder patienter med diabetes eller kronisk nyresygdom og/eller patienter, der tidligere har været udsat for kardiovaskulære hændelser, er tærskelværdierne endnu lavere med 15/10 mmHg, dvs. 105/60 mmHg. Behandling ved sengetid med den fulde daglige dosis af ≥1 hypertensionsmedicin anbefales som et omkostningseffektivt middel til at forbedre behandlingen af hypertension og reducere den hypertensionsrelaterede risiko. Bedtime-behandling med fuld daglig dosis af ≥1 konventionel hypertensionsmedicin skal være det foretrukne behandlingsregime for bl.a. ældre og personer med diabetes, resistent og sekundær hypertension, kronisk nyresygdom, obstruktiv søvnapnø og en medicinsk historie med tidligere kardiovaskulære hændelser, i betragtning af deres dokumenterede høje prævalens af hypertension i søvntiden.
