Den antarktiske ishylde har mistet næsten 4 trillioner tons is siden midten af 1990’erne, siger forskere. Havvand smelter dem fra bunden og opad, hvilket får dem til at miste masse hurtigere, end de kan genfryses.
Det fremgår af en ny undersøgelse, der analyserer satellitdata fra 1994 til 2018. Resultaterne blev offentliggjort i går i tidsskriftet Nature Geoscience.
Det er dårlige nyheder for de hundredvis af gletsjere, der er spredt ud langs Antarktis’ kystlinje.
Ice shelves er afsatser af is, der stikker ud fra kontinentets kant ud i havet. De er med til at holde gletsjerne stabile og holder dem på plads.
Når ishylderne smelter, bliver de tyndere og svagere, og der er større risiko for, at de går i stykker. Når det sker, kan de frigøre isstrømme fra gletsjerne bag dem, hvilket kan hæve det globale havniveau.
Videnskabsfolk er blevet mere bekymrede for de antarktiske ishylder i de seneste år. Forskning tyder i stigende grad på, at ishylderne i visse områder af kontinentet – især på Vestantarktis og dele af den antarktiske halvø – smelter og bliver tyndere fra bunden og opad.
Den nye undersøgelse bekræfter, at de områder, der smelter hurtigst, hovedsageligt er de ishylder, der rager ud i Amundsen- og Bellingshausenhavet, der går tilbage til kysten af Vestantarktis og den vestlige flanke af den antarktiske halvø.
Smeltende ishylder tegner sig kun for en del af den is, som Antarktis mister i et givet år.
Forskning tyder på, at kontinentet mister milliarder af tons is hvert år. Noget af massetabet kommer fra smeltende ishylder, og noget af det kommer fra smeltning på indlandsisens overflade. Størstedelen af det kommer fra isstykker, der strømmer fra gletsjere ud i havet.
Og udtynding og svækkelse af ishylderne kan fremskynde denne proces.
Strømme af varmt havvand synes at være den skyldige. Dette varme vand stammer fra Stillehavet og Det Indiske Ocean og strømmer sydpå mod Antarktis.
Det er typisk en dybvandsstrøm. Men når den når frem til det antarktiske kontinent, er noget af den i stand til at boble op mod overfladen. Der er den i stand til at sive ind under nærliggende ishylder og smelte isen fra bunden og op.
Den nye undersøgelse viser, at afsmeltningen ikke har været helt konsekvent over tid. Afsmeltningen så ud til at tage fart i slutningen af 2000’erne, før den til sidst faldt igen i 2010’erne.
Det skyldes sandsynligvis til dels indflydelsen fra El Niño- og La Niña-mønstre i Stillehavet, ifølge hovedforfatteren af undersøgelsen, Susheel Adusumilli, der er ph.d.-studerende ved Scripps Institution of Oceanography ved University of California, San Diego. Disse naturlige klimamønstre kan få havets temperaturer til at svinge mellem varmere og koldere cyklusser.
Men alligevel mener mange forskere, at klimaændringerne sandsynligvis også er medvirkende til de smeltende ishylder. Forskning tyder på, at klimaændringer kan påvirke visse vindmønstre omkring Antarktis, som kan røre vandet i det sydlige ocean op og øge mængden af varmt vand, der trænger op til overfladen.
Modelleringsundersøgelser tyder på, at denne proces kan blive mere intens i de kommende årtier, efterhånden som Jorden fortsætter med at blive varmere.
Og selv når smeltehastighederne er langsommere, end de har været tidligere, mister ishylderne stadig samlet set masse.
Hvis ishylderne befandt sig i en stabil, stabil tilstand, kunne de svinge frem og tilbage mellem at vinde masse og miste masse, bemærkede Adusumilli.
Men i de sidste 25 år “har der altid været et massetab”, sagde han. “Det går fra en lille mængde massetab til en stor mængde massetab til en lille mængde massetab igen. Det går aldrig fra massetilvækst til massetab.”
Det stigende havniveau er den største bekymring for istabet fra de antarktiske gletsjere. Men smeltende ishylder er værd at holde øje med af en anden grund, tilføjede Adusumilli.
Den tilstrømning af smeltevand, der strømmer ud i havet, kan ændre havet på nogle væsentlige måder.
Det kolde, friske vand kan danne et stift lag på havets overflade. Nogle forskere mener, at dette til gengæld kan gøre det muligt for dybere, varmere lag i havet at blive endnu varmere.
Og når disse varme lag vælter op i kanten af kontinentet, kan de få ishylderne til at smelte endnu hurtigere.
“Folk taler lidt om, at øget afsmeltning af ishylder kan føre til mere udledning af grundfæstet is og til en stigning i havniveauet,” siger Adusumilli. “Men så er ishyldernes umiddelbare indflydelse på havet også meget vigtig.”
Reprinted from Climatewire with permission from E&E News. E&E leverer daglig dækning af væsentlige energi- og miljønyheder på www.eenews.net.
