Oprindelsen af den præcise tekst til Apostlenes trosbekendelse er ukendt; men det kræver ikke megen forskning at finde ud af, at teksten har fuld støtte i Bibelen. Apostlenes trosbekendelse er en forenklet trosbekendelse, der kortfattet formulerer det grundlæggende i den kristne tro. Apostelens trosbekendelse er grundlaget for al moderne kristen teologi.
At benægte nogen del af Apostelens trosbekendelse er at være uvidende om den kristne kirkes afgørende lære. Selv om den kristne kirke ikke mener, at trosbekendelser og bekendelser kan erstatte eller supplere selve Bibelen, er det vigtigt at vide, at selve Apostlenes trosbekendelse kun gentager, hvad apostlene selv lærte.
Apostlenes trosbekendelses oprindelse
Den tidlige kirke havde ingen kodificerede definerede trosbekendelser, som vi har i dag. Den kristne lære blev overleveret gennem de helliges forkyndelse. Den tidlige kirke lærte det, der grundlæggende står i Apostlenes trosbekendelse, men alligevel havde de aldrig en skriftlig form for deres lære og kaldte den “Apostlenes trosbekendelse”. Det var ikke før kætterier og splittelser i kirken, at der blev etableret nogen trosbekendelser.
Den allerførste etablerede trosbekendelse, der blev accepteret i hele kirken som helhed, var den nikænske trosbekendelse. Den nikænske trosbekendelse blev fastlagt af den økumeniske kirke i 325 e.Kr. Apostlenes trosbekendelse blev fastlagt kort tid efter.
“The Old Roman Creed”
I henhold til Henry Bettensons bog “Documents of the Christian Church”,”
Fra Epiphanius, lxxii. 3 (P.G. xliii. 385 D). Trosbekendelsen af Marcellus, biskop af Ancyra, overleveret til Julius, biskop af Rom, ca. 340. Marcellus var blevet forvist fra sit bispedømme på grund af den arianske indflydelse og tilbragte næsten to år i Rom. Ved sin afrejse efterlod han denne erklæring om sin tro.
Rufinus, præst af Aquileia, Exposito in Symbolum, ca. 400 (P.L. xxi. 335 B), sammenligner trosbekendelsen fra Aquileia med den romerske trosbekendelse, som han mente var den trosregel, der var sammensat af apostlene i Jerusalem, og som var blevet bibeholdt som dåbsbekendelse i den romersk-katolske kirke. Denne trosbekendelse adskiller sig kun i små detaljer fra Marcellus’ trosbekendelse.
1. Jeg tror på Gud den almægtige
2. Og på Jesus Kristus, hans eneste søn, vor Herre
3. Som blev født af Helligånden og Jomfru Maria
4. Som blev korsfæstet under Pontius Pilatus og blev begravet
5. Og på den tredje dag opstod fra de døde
6. Som steg op til himlen
7. Sidder ved Faderens højre hånd
8. Hvorfra han kommer for at dømme de levende og de døde
9. Den hellige ånd
10. Den hellige kirke
11. Syndernes forladelse
12. Opstandelsen af kødet
13. Det evige liv.
Section II Creeds, Chapter I Apostles Creed, side 23
Henry Bettenson viser endvidere, at den moderne gengivelse af Apostlenes trosbekendelse ikke blev fundet skrevet før,
“A Gallican Creed of the Sixth Century. “
Section II Creeds, Chapter I Apostles Creed, side 23
Selv om der ikke findes nogen verificerbar skriftlig ord for ord gengivelse af Apostlenes trosbekendelse før 340 e.Kr. kan vi være sikre på, at Apostlenes trosbekendelse er den mest nøjagtige gengivelse af den kristne tro i form af en trosbekendelse. Læren i Apostlenes trosbekendelse kan spores til selve Bibelen og gennem de tidlige kirkefædre.
Læren i Apostlenes trosbekendelse er overleveret gennem de hellige
Oprindelsen af Apostlenes trosbekendelse kan spores fra Det Nye Testamente, apostlene selv og gennem de tidlige kirkefædres skrifter. Alle citater fra de tidlige kirkefædre stammer fra “The Early Church Fathers” af Philip Schaff (1819-1893).
Apostelkredsen i Bibelen
Apostelkredsen er i en nøddeskal evangeliet. Det er let at vise, at apostlene lærte apostelkredsen som Kristi evangelium. Nedenfor er en tabel med Skriftens beviser for Apostlenes trosbekendelse.
| Apostelens trosbekendelse | Skriftlige beviser |
|---|---|
| Jeg tror på Gud Fader den Almægtige, | Isa 63:16, Mat 6:9, Mat 23:9, Luk 11:2 |
| Himmlens og jordens skaber. | Psa 89:11-13, 1 Mos 2:4, 2 Mos 31:17, Apg 4:24, 14:15, Ef 3:9 |
| Jeg tror på Jesus Kristus, hans eneste søn, vor Herre. | Psa 2:7, Joh 1:1-4, 14, 3:16, 16:28, Apg 13:33, Hebr 5:5, 1Joh 4:9 |
| Han blev undfanget af Helligånden og født af Jomfru Maria. | Isa 7:14, Mat 1:20-23, Luk 1:30-35, Joh 1:14, Gal 4:4, 1Jo 4:2 |
| Lidte under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet. | Isa 53:4-5, Joh 19:18, ApG 4:10, 27, 1Ti 6:13, |
| Han steg ned i helvede. | Psa 16:10, ApG 2:24, 27, 13:33-37, Ef 4:8-10, 1Pe 3:19 |
| På den tredje dag opstod han igen. | Mat 27:40, 67, Mark 8:31, 10:36, Joh 20:19-20, 25-29, Apg 2:32, 3:15, 4:33, 1. Kor 15:12-22, Gal 1:1 |
| Han steg op til himlen | Luk 24:51, Apg 1:9-11, Ef 4:8-10, Heb 4:14, 9:24 |
| og sidder ved Gud Faderens, den almægtiges, højre hånd. | Psa 110:1, Mark 16:19, Apg 2:33, 5:31, 7:55-56, Heb 12:2, Heb 8:1 , 1Pe 3:21-22 |
| Hvortil han skal komme for at dømme de levende og de døde. | Joh 5:22-23, Act 10:42, Rom 14:10, 2Co 5:10, 2Ti 4:1, 1Pe 4:4-5 |
| Jeg tror på den Hellige Ånd, | Eze 39:29, Joh 14:26, Act 2:17, 13:2, 1Co 2:10-11, 12:13, Hebr 3:7-9 |
| Den hellige katolske kirke, | Akt 9:31, 1Co 1:1-2, 2Co 1:1, 1Ti 3:15, Hebr 12:22-25, 1Pe 1:1 |
| De helliges fællesskab, | Akt 2:42, Rom 12:4-13, 15:26-27, 1Co 1:9, 2Co 8:3-4, Phi 2:1-4 , 1Jo 1:3 |
| Syndernes forladelse, | Neh 9:17, Mark 11:26, Mat 6:12-15; Luk 6:37-38 Kol 1:13-14, 2:13-14, Eph 1:7 |
| Legemets opstandelse, | Ecc 12:7, Mat 22:31-32, Mark 12:18-27; Luk 20:27-37, Rom 8:23, 1Co 15:38-56, 2Co 4:14, |
| Og det evige liv. Amen | Dan 12:2, Mat 25:31-33, Luk 16:22-23, Joh 5:28-29, Rom 6:22-23, Gal 6:7-8, Tit 3:5-7 |
Vi kan se ved at studere Apostlenes trosbekendelse, at trosbekendelsen er udledt af selve Bibelen. Ikke alene er trosbekendelsen afledt af Bibelen, men denne trosbekendelse giver et præcist grundlag for udviklingen af al kristen teologi. Christologi, Soteriologi, Ekklesiologi og Eschatologi, som er grundlaget for al den Systematiske Teologi, som vi kender i dag. Apostlenes trosbekendelse formulerer “argumentet” for den kristne/katolske tro og giver et solidt fundament at bygge sin livsfilosofi på.
Apostlenes trosbekendelse førte til udviklingen af andre solide trosudsagn fra mange års apologetik (forsvaret af troen). Westminster Confession of Faith og stort set alle bekendelser og trosbekendelser har deres rødder i Apostlenes trosbekendelse. Apologetik er en central del af den kristne/katolske tro. I kirkens begyndelse brugte apostlene en stor del af deres tid på at imødegå forskellige synspunkter, der var i modstrid med apostlenes oprindelige mening. Apostlen Paulus skriver,
“Men selv om vi eller en engel fra himlen forkynder jer et evangelium, der er i strid med det, vi har prædiket for jer, skal han forbandes!”
Gal 1:8 NASB
Apostlen Paulus måtte hele tiden forklare evangeliet på ny, fordi folk spredte modsatrettede synspunkter. Apostlenes trosbekendelse udviklede sig gennem argumenter mod dem, der ikke holder sig til den oprindelige apostolske lære. Alle de helgener, der fulgte apostlenes bibelske lære, stod fast i deres tro og holdt fast i den lære, som findes i Apostlenes trosbekendelse.
Troens regel eller sandhed
De hellige underviste i det, de kaldte “Troens regel”, som i bund og grund er Apostlenes trosbekendelse. Det grundlæggende i kristendommen og evangeliet er trosreglen, som findes i apostlenes trosbekendelse.
Postel Peter
En stor del af apostlenes trosbekendelse findes i apostlen Peters prædiken i Apostlenes Gerninger.
“Mænd i Israel, lyt til disse ord: Jesus fra Nazaret, en mand, som Gud har attesteret for jer med mirakler og undere og tegn, som Gud har udført gennem ham midt iblandt jer, som I selv ved – dette menneske, som I har udleveret efter Guds forudbestemte plan og forudviden, har I naglet til et kors ved gudløse menneskers hænder og har slået ham ihjel. “Men Gud oprejste ham igen og gjorde en ende på dødens kvaler, da det var umuligt for ham at blive holdt fast i dens magt. “For David siger om ham: “Jeg har altid set Herren i mit nærvær; thi han er ved min højre hånd, for at jeg ikke skal blive rystet. “Derfor glædede mit hjerte sig og min tunge jublede; også mit kød vil forblive i håb, fordi du ikke vil overlade min sjæl til Dødsriget og ikke lade din hellige undergå fortabelse. Du har kundgjort mig livets veje, du vil gøre mig fuld af glæde ved dit nærvær. “Brødre, jeg kan med sikkerhed sige jer om patriarken David, at han både døde og blev begravet, og at hans grav ligger hos os den dag i dag. “Og fordi han var profet og vidste, at Gud havde svoret ham med en ed at sætte en af hans efterkommere på sin trone, så han fremad og talte om Kristi opstandelse, at han hverken blev overladt til Hades, eller at hans kød led forrådnelse. “Denne Jesus oprejste Gud igen, hvilket vi alle er vidner om. “Da han derfor er blevet ophøjet til Guds højre hånd og har modtaget løftet om Helligånden fra Faderen, har han udgydt dette, som I både ser og hører. “For det var ikke David, der steg op til himlen, men han siger selv: “Herren sagde til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg gør dine fjender til en skammel for dine fødder.” “Derfor skal hele Israels hus vide med sikkerhed, at Gud har gjort ham til både Herre og Kristus – denne Jesus, som I korsfæstede.”
Akt 2:22-36 NAS
Saint Ignatius af Antiokia
Saint Ignatius af Antiokia’s lære indeholdt de væsentlige dele af apostlenes trosbekendelse i sig selv. Hans brev Ignatius’ brev til magnesianerne blev skrevet i det første århundrede. Ignatius sagde,
Dette, mine elskede, ikke at jeg ved, at nogen af jer er i en sådan tilstand; men da jeg er mindre end nogen af jer, ønsker jeg at beskytte jer på forhånd, for at I ikke skal falde i den tomme læres kroge, men for at I snarere kan nå frem til en fuld overbevisning i Kristus, som blev undfanget af Faderen før alle tider, men som siden blev født af Jomfru Maria uden noget samkvem med mennesker. Han levede også et helligt liv og helbredte alle slags sygdomme og lidelser blandt folket og udførte tegn og undere til gavn for menneskene; og for dem, der var faldet i polyteismens vildfarelse, bekendtgjorde han den eneste sande Gud, sin Fader, og han gennemgik lidelsen og udholdt korset for de kristusdræbende jøders hånd under guvernøren Pontius Pilatus og kongen Herodes. Han døde også og opstod igen og steg op til himmelen til ham, der sendte ham, og han sætter sig ved hans højre hånd og skal komme ved verdens ende med sin Faders herlighed for at dømme levende og døde og give enhver efter sine gerninger. Den, som kender disse ting med fuld sikkerhed og tror dem, er lykkelig; ligesom I nu er Guds og Kristi elskere i fuld sikkerhed for vort håb, fra hvilket ingen af os nogensinde må vige!”
Ignatius’ brev til Magnesianerne, kapitel XI.-I
Den hellige Irenæus
Irenæus forklarer, hvordan læren om evangeliet (som findes i Apostlenes trosbekendelse) bevarer den gamle tradition i sit skrift Mod kætterier mellem 182 e.Kr. og 188 e.Kr.
Til hvilken kurs mange nationer af de barbarer, der tror på Kristus, tilslutter sig, idet de har frelsen skrevet i deres hjerter ved Ånden, uden papir eller blæk, og idet de omhyggeligt bevarer den gamle tradition og tror på én Gud, himlens og jordens skaber og alle ting i den, ved hjælp af Kristus Jesus, Guds søn; som på grund af sin overvældende kærlighed til sin skabning nedlod sig til at blive født af en jomfru, idet han selv forenede mennesket med Gud gennem sig selv, og som efter at have lidt under Pontius Pilatus og stået op igen, og efter at være blevet modtaget i pragt, skal komme i herlighed som frelser for dem, der bliver frelst, og som dommer for dem, der bliver dømt, og som sender dem, der forvandler sandheden og foragter sin Fader og sit komme, i den evige ild. De, som i mangel af skriftlige dokumenter har troet på denne tro, er barbarer, for så vidt angår vort sprog; men hvad angår lære, måde og levevis, er de på grund af troen virkelig meget kloge, og de behager Gud, idet de ordner deres omgangsformer i al retfærdighed, kyskhed og visdom.
Med hensyn til kætterier: Bog III Kapitel IV.-2
Tertullian
Tertullian skrev omkring år 208 e.v.t. “Forskrift mod kættere”, hvor han fremlægger det grundlæggende i det, der findes i Apostlenes trosbekendelse eller “Trosreglen”.”
Nu, med hensyn til denne trosregel – for at vi fra dette punkt kan erkende, hvad det er, som vi forsvarer – er det, må I vide, at det er den, som foreskriver troen på, at der kun er én Gud, og at han ikke er nogen anden end verdens skaber, som skabte alle ting ud af intet ved sit eget ord, der først blev udsendt; at dette Ord kaldes hans Søn, at det under navnet Gud blev set “på forskellige måder” af patriarkerne, at det til alle tider blev hørt af profeterne, at det til sidst ved Faderens Ånd og kraft blev bragt ned i Jomfru Maria, at det blev kød i hendes skød og at det, da det blev født af hende, gik ud som Jesus Kristus; Derefter prædikede han den nye lov og det nye løfte om himmeriges rige, udførte mirakler, blev korsfæstet og opstod på den tredje dag, steg op til himmelen og satte sig ved Faderens højre hånd og sendte i stedet for sig selv Helligåndens kraft til at lede dem, der tror; vil komme med herlighed for at hente de hellige til at nyde det evige liv og de himmelske løfter og for at dømme de ugudelige til evig ild, efter at opstandelsen af begge disse klasser er sket sammen med genoprettelsen af deres kød. Denne regel blev, som det vil blive bevist, lært af Kristus, og rejser blandt os ikke andre spørgsmål end dem, som kætterier indfører, og som gør mennesker til kættere
I. Forskrift mod kættere. Kapitel XIII
Novatian, en romersk præst
Novatian skrev efter Sabellius’ kætteri, som opstod 256 e.Kr., og skrev “Novatians Traktat om Treenigheden”. Denne afhandling indeholder forsvaret af treenigheden og grundlaget for Apostlenes trosbekendelse.
Sandhedens regel kræver, at vi først og fremmest skal tro på Gud Fader og Herre, den almægtige; det vil sige den absolut fuldkomne Grundlægger af alle ting, som har ophængt himlene i ophøjet sublimitet, har etableret jorden med dens lavere masse, har spredt havene med deres flydende fugtighed og har fordelt alle disse ting, både prydet og forsynet med deres passende og passende redskaber.
Kapitel I
Til Johannes siger: “Ordet blev kød og boede iblandt os”, således at vort legeme rimeligvis skulle være i ham, fordi Ordet jo tog vort kød på sig. Og derfor flød blodet fra hans hænder og fødder og fra selve hans side, for at det kunne bevises, at han havde del i vort legeme, idet han døde efter lovene for vor opløsning. Og at Han blev oprejst i samme legemlige substans, som Han døde i, bevises ved sårene på netop dette legeme, og således viste Han lovene for vor opstandelse i sit kød, idet Han i sin opstandelse genoprettede det samme legeme, som Han havde fra os.
Kapitel X
For på samme måde, som Esajas siger: “Se, en jomfru skal blive frugtsommelig og føde en søn, og I skal kalde hans navn Emmanuel, hvilket er fortolket: Gud med os”, på samme måde siger Kristus selv: “Se, jeg er med jer til verdens fuldbyrdelse.”
Kapitel XII
Og at han skulle sætte sig ved Faderens højre hånd: “Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg sætter dine fjender som skammel for dine fødder.” Eller når han fremstilles som besidder af alle ting: “Bed mig, så vil jeg give dig hedningerne til din arv og jordens grænser til din besiddelse.” Eller når han fremstilles som dommer over alle: “Gud, giv kongen din retfærdighed til kongens søn, og din retfærdighed til kongens søn.”. Kapitel IX
Eusebius af Cæsarea
Eusebius af Cæsarea delte med koncilet i Nice hans kirkers trosbekendelse, som de brugte i år 325 e.v.t.
Eusebius af Cæsarea’s trosbekendelse, som han fremlagde for koncilet, og som nogle formoder at have foreslået den trosbekendelse, der blev vedtaget i sidste ende.
(Findes i hans brev til sit stift; vide: Sankt Athanasius og Theodoret.)
Vi tror på én eneste Gud, den Almægtige Fader, Skaberen af de synlige og usynlige ting; og i Herren Jesus Kristus, for han er Guds ord, Guds Gud, Guds Gud, Lysets lys, livets liv, hans eneste søn, den førstefødte af alle skabninger, undfanget af Faderen før alle tider, ved hvem også alt blev skabt, som blev kød til vor forløsning, som levede og led blandt mennesker, opstod på den tredje dag, vendte tilbage til Faderen og skal komme igen en dag i sin herlighed for at dømme de levende og de døde. Vi tror også på Helligånden. Vi tror, at hver af disse tre er og består; Faderen virkelig som Fader, Sønnen virkelig som Søn, Helligånden virkelig som Helligånd; sådan som vor Herre også sagde, da han sendte sine disciple ud for at prædike: Gå hen og lær alle folkeslag og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Det første økumeniske koncil. Det første koncil i Nice. Den nikænske trosbekendelse
Saint Jerome
Omkring år 398 eller 399 siger Saint Jerome,
“I symbolet for vores tro og håb, som blev overleveret af apostlene, og som ikke er skrevet med papir og blæk, men på hjertets kødfulde tavler, efter bekendelsen af Treenigheden og Kirkens enhed, slutter hele symbolet for den kristne dogmatik med kødets opstandelse.’
Til Pammachius mod Johannes af Jerusalem, afsnit 28
Læren i Apostelkredsen er historisk korrekt i forhold til apostlenes lære og indeholder selve evangeliet.
For at læse denne artikel på portugisisk kan du besøge reformai.com – Credo Apostólico: História e Autoridade Oversat af Elnatan Rodrigues.
