Siden 1978 har Kina gjort flere og flere fremskridt i sin økonomiske systemreform og vundet popularitet i hele verden. Denne artikel giver et generelt billede af Kinas økonomiske systemreform: baggrund, problemer, politikker, resultater og udsigter.Den stalinistiske model blev næsten helt kopieret af Kina som et middel til at organisere det økonomiske liv og industrialisere landets økonomi i begyndelsen af 1950’erne. Dermed havde Kina opnået nogle resultater inden 1978, men efterhånden som tiden gik, mistede Kinas nationaløkonomi sin fremdrift og blev snart langt efterladt af de udviklede lande. Ikke længe efter “De fire gruppers” fald i 1976 kom Deng Xiaoping og hans nære medarbejdere til magten. De var klar over, at der ikke var få problemer i Kinas økonomiske system: overcentralisering af den økonomiske planlægning, ligelig fordeling osv. Alle disse problemer gav anledning til udbredt uro og hindrede en hurtigere økonomisk udvikling. Da Kina er et landbrugsland, er det slet ikke overraskende, at landet startede sin økonomiske systemreform på landet med det formål at løse problemet med at brødføde sin enorme befolkning og vinde bøndernes støtte til denne reform. Kina indførte ansvarssystemet (RS) i sin landdistriktsreform i 1978. I dette system kan en landbrugshusholdning underskrive en kontrakt med produktionsbrigaden og blive bruger af jorden. I overensstemmelse hermed er den enkelte husstand forpligtet til at aflevere eller sælge en aftalt kvote af korn eller bomuld til produktionsbrigaden efter høst. Samtidig kan landbrugerne sælge den produktion, der overstiger kvoten, på det frie marked. Landmændene kan således få incitamenter til at udnytte ressourcerne fuldt ud, hvilket i sidste ende vil forbedre produktionseffektiviteten.Et andet vigtigt aspekt af Kinas landdistriktsreform er den hurtige udvikling af “township-virksomheder”, som centralregeringen i høj grad har tilskyndet til. Township-virksomheder er en slags kollektive virksomheder, der hovedsagelig er beliggende på landet og drives af produktionsbrigaden eller township-regeringen. Dette kan være den særlige måde, hvorpå Kina kan fortsætte sin industrialisering.RS er også blevet anvendt i vid udstrækning på byreformen, som fulgte Kinas landdistriktsreform. Ledere med relativ autonomi som landmænd kan underskrive en “kontrakt” med de lokale myndigheder eller de berørte ministerier. I sådanne kontrakter beslutter begge parter, hvordan overskuddet skal deles, og træffer aftaler om produktionskvoter. Produkter, der er omfattet af disse kvoter, vil blive fordelt til officielt fastsatte priser mellem statsejede virksomheder. Produkter, der ligger over kvoterne, kan markedsføres til såkaldt flydende priser (med baser og lofter under statslig regulering).Kinas politik med åbne døre er en integrerende del af landets økonomiske systemreform. Ved at gennemføre denne politik har Kina til hensigt at spille en aktiv rolle i den internationale arbejdsdeling og også at drage fordel af de nye ledelsesformer, der anvendes af joint ventures, og af ny teknologi.Landdistriktsreformen havde også nogle negative aspekter. F.eks. nægtede landmændene at investere i jord, og de har tværtimod været meget interesserede i at opnå kortsigtet profit. Som følge heraf faldt vækstraten for kornproduktionen i 1986. Forklaringen herpå kunne være, at RS’s potentiale næsten er blevet opbrugt.Realiseringen af byreformen har heller ikke været helt gnidningsløs. Under RS skal forvalteren betale en bøde, hvis han eller hun ikke opfylder kontrakten. Denne sanktion er imidlertid ikke stor nok til at kompensere for det tab, der er forårsaget af dårlig forvaltning. På den anden side vil staten sandsynligvis være utilbøjelig til at se en virksomhed gå konkurs. Det er derfor, at RS ikke synes at kunne fjerne bløde budgetbegrænsninger for ledere. Et irrationelt prissætningssystem er en anden grund til bekymring. Det har skadet den nationale økonomi ved at vildlede ressourceallokeringen. Desuden kan enhver ændring i prissystemet give indtryk af simple prisstigninger. Befolkningspresset er stadig et særligt problem, som de kinesiske ledere må tage hensyn til, idet Kinas centralregering har lovet ikke at ændre den nuværende RS i landdistrikterne i det mindste i de næste 15 år. Ledelsen har gennemført nogle fleksible politikker for at tilskynde til samarbejde mellem landmænd på frivillig basis. Som et vigtigt skridt i byreformen er Kina ved at indføre et andelssystem. Med hensyn til det irrationelle prissætningssystem forsøger Kinas reformarkitekter at udarbejde vidtrækkende korrektioner. Desuden er man i gang med et dristigere eksperiment i den nyoprettede Hainan-provins, hvor markedsmekanismen vil spille en dominerende rolle. Åbningen af kystområderne har til formål at fremme en bedre integration med verdensøkonomien.Det kan forventes, at der vil ske mange andre væsentlige ændringer i Kina i de kommende år, efterhånden som reformen af det økonomiske system skrider frem.
