Astma

Hvornår skal du tage på skadestuen, hvis dit barn har astma

Et af de vigtigste mål for forældre, hvis børn har astma, er at undgå at komme på skadestuen på grund af vejrtrækningsproblemer. Men det er også vigtigt at vide, hvornår det er det rigtige valg at tage på skadestuen.

Du vil være bedre forberedt på at træffe denne beslutning, hvis du drøfter den med din læge, før dit barn får et alvorligt opblussen. Lægens anvisninger bør indgå i astmahandlingsplanen. Planen vil indeholde en liste over specifikke symptomer, som er dit stikord til at tage på skadestuen. Hvis dit barn er gammel nok, bør det også vide, hvad disse tegn er.

Kend de tidlige tegn på et opblussen

Alle astmapatienter er forskellige. Nogle børn hoster kun om natten, mens andre får opblussen, når de bliver forkølede eller motionerer udenfor.

Når du håndterer dit barns astma, skal du være opmærksom på, hvad der sker før en opblussen, så du kender de tidlige advarselstegn. Disse tegn betyder måske ikke, at et opblussen helt sikkert vil ske, men de kan hjælpe dig med at planlægge forud.

De tidlige advarselstegn på et opblussen kan omfatte:

• nøden
• hoste, der ikke skyldes en forkølelse eller en vedvarende hoste
• stramhed i brystet
• halsrømning
• rapid eller uregelmæssig vejrtrækning
• åndenød ved aktiviteter
• manglende evne til at stå eller sidde stille
• usædvanlig træthed
• urolig søvn

Kommunikér med din læge. Sørg for at ringe til lægen ved de tidligste tegn på et opblussen, eller hvis du har andre bekymringer. Hvis du er forberedt, kan du måske forhindre, at dit barns symptomer bliver værre, og du kan tage en tur til lægen i stedet for på skadestuen.

Hvornår skal du søge hjælp

I nogle tilfælde skal dit barn modtage lægehjælp meget hurtigt. Hvis et af følgende symptomer opstår, skal du straks opsøge din læge, tage på skadestuen eller ringe efter en ambulance:

• hvis dit barn har konstant hvæsende vejrtrækning
• hvis dit barn bruger medicin med hurtig lindring (også kaldet redningsmedicin eller hurtigtvirkende medicin) gentagne gange for alvorlige opblussende symptomer, der ikke forsvinder efter 5 eller 10 minutter eller kommer hurtigt tilbage igen
• hvis der er ændringer i dit barns farve, som blålige eller grå læber og fingernegle
• hvis dit barn har problemer med at tale
• hvis områderne under ribbenene, mellem ribbenene og i nakken trækker sig synligt ind under indånding (kaldet retraktioner)
• hvis dit barns peak flow-måling falder til under 50 % (hvilket er i det røde område af peak flow) og ikke forbedres efter brug af medicin

Med mindre stressende skadestueudflugter

Planlægning kan gøre udflugter til skadestuen mindre stressende for dig og dit barn. Her er nogle tips, som du kan prøve:

• Kend placeringen af din nærmeste skadestue. Hvis der er en skadestue på et børnehospital i nærheden, så tag derhen og hav adressen og telefonnummeret ved hånden (f.eks. skrevet på astmahandlingsplanen).
• Hvis du har andre børn, så prøv at lave aftaler med en slægtning eller en anden omsorgsperson, som kan tage dem i en nødsituation. Men lad ikke manglen på en babysitter forsinke din tur til skadestuen. Nogen kan altid komme til hospitalet senere for at hente dine andre børn.
• Tag en kopi af dit barns astmahandlingsplan eller en seddel med navne og doser på den medicin, som dit barn tager, med til det medicinske personale på skadestuen.

Følg astmahandlingsplanen

Vel håndteret astma er sjældent livstruende. Personer, der er døde af astma, havde som regel ikke taget deres medicin som foreskrevet og havde en historie med gentagne alvorlige astmaudbrud og akutbehandling.

Hvis du og dit barn tager astma alvorligt og arbejder på at håndtere den, kan I mindske risikoen for, at dit barn skal på skadestuen.

Det er vigtigt at overvåge dit barns astma ved hjælp af den skriftlige astmahandlingsplan, som din læge hjælper jer med at udarbejde. Denne plan beskriver den daglige behandling, symptomer, som du skal holde øje med, og trinvise instruktioner, som du skal følge under et opblussen.

Nogle nøglepunkter i en plan er:

Undgå udløsende faktorer

Lægen kan hjælpe dig med at identificere de udløsende faktorer, der kan forårsage astmaopblussen, f.eks. tobaksrøg, dyr, støvmider, skimmelsvamp, pollen, parfume, aspirin, vejrskift, kold luft, motion og luftvejsinfektioner.

Tag langtidskontrollerende medicin

Dit barn skal tage langtidskontrollerende medicin (også kaldet kontrollerende medicin eller vedligeholdelsesmedicin) som ordineret af lægen, også selv om det har det godt. Hvis doserne springes over, kan det medføre, at lungerne bliver mere betændte, hvilket kan føre til en forringelse af lungefunktionen. (Dette kan ske, uden at dit barn overhovedet har nogen symptomer.) Det øger også risikoen for hyppigere og mere alvorlige opblussen.

Hold hurtigtvirkende medicin ved hånden

Mange børn kommer på skadestuen, blot fordi de ikke havde deres hurtigtvirkende medicin ved hånden. Dit barn bør altid have hurtigaflastende medicin til rådighed. Dette omfatter at sørge for at have medicinen med i skolen sammen med sygeplejersken, ved sportsbegivenheder og på rejser.

Være partnere i astmahåndtering

Så snart dit barn er gammel nok, skal du sørge for, at han eller hun forstår astmahandlingsplanen og vigtigheden af at følge den. Nogle børn med astma, især teenagere, modsætter sig langvarig kontrolmedicin og er i stedet afhængige af deres quick-relief-medicin til at hjælpe dem efter behov. Dette er aldrig en god idé og vil øge risikoen for at få brug for akutbehandling.

Sandsynligheden for et alvorligt astmaudbrud kan reduceres, hvis forældre og børn forstår og følger handlingsplanen. Og husk at ringe til din læge selv under tidlige opblussen, eller hvis du har spørgsmål om din handlingsplan.

Reviewed by: Nicole A. Green, MD
Gennemgået: maj 2013