Vises med tilladelse fra The Regents of the University of California. Alle rettigheder forbeholdes. (A Britannica Publishing Partner)Se alle videoer til denne artikel
Bølgekraft, også kaldet havbølgeenergi, elektrisk energi, der genereres ved at udnytte havbølgernes op- og nedadgående bevægelse. Bølgekraft produceres typisk af flydende turbineplatforme eller bøjer, der stiger og falder i takt med dønningerne. Bølgekraft kan dog også genereres ved at udnytte de ændringer i lufttrykket, der opstår i bølgefangstkamre, der vender ud mod havet, eller ændringer i bølgetrykket på havbunden.
P123
De områder med størst potentiale for udvikling af bølgeenergi ligger på de breddegrader med de kraftigste vinde (breddegrader 40°-60° N og S) på de østlige kyster af verdenshavene (som grænser op til kontinenternes vestlige kanter). Verdens første operationelle bølgekraftgenerator er f.eks. placeret ud for kysten ved Aguçadora i Portugal og producerer op til 2,25 megawatt fra tre store rør med led, der flyder på Atlanterhavets overflade; de enkelte kraftgeneratorer er placeret ved rørenes led og aktiveres af bølgebevægelser. Desuden er der et stort potentiale for bølgekraftsystemer på de britiske øer og i det nordvestlige Stillehav i USA. Skøn over det årlige bølgeenergipotentiale langs kontinentalsoklen ved USA’s kyster ligger på mellem 1 170 og 2 640 terrawatt-timer, svarende til 33-65 procent af USA’s elforbrug i 2015.
Trods det enorme energipotentiale ved bølgekraft er der fortsat tekniske udfordringer. Forskningsfinansieringen er lav sammenlignet med den, der støtter sol- og vindenergi og andre vedvarende energiformer, og derfor er processen med eksperimenter og forfininger med forskellige bølgeenergikollektordesigns ikke lige så veludviklet. Udviklingen af massive maskiner til brug i havene er dyr; saltvand i havene ætser stål og andre metaller, og bølgernes fysiske kraft udmatter bølgeenergikollektorer, transmissionsledninger og anden infrastruktur over tid.
