Bette Midler (født 1. december 1945) er en amerikansk sangerinde, skuespillerinde og komiker, også kendt (under sit uformelle kunstnernavn) som The Divine Miss M. Hun har medvirket i live-action-film som Ruthless People, Beaches og Hocus Pocus samt i animationsfilm som Oliver & Company og Fantasia 2000.I løbet af sin mere end fyrreårige karriere er Midler blevet nomineret til to Oscar-priser og har vundet fire Grammy Awards, fire Golden Globes, tre Emmy Awards og en særlig Tony Award. Hun har også solgt over 30 millioner plader som kunstner.
Содержание
- 1 Tidligt liv og familie
- 2 Karriere
- 3 Teaterskuespillerinde
- 4 1970-80: Den guddommelige Miss M og succes
- 5 1981-89: Wind Beneath My Wings og Beaches
- 6 1990-2000: Chart-comeback
- 7 2000-01
- 8 Musik
- 9 Nyere arbejde
- 10 Velgørenhedsarbejde
- 11 Diskografi
Tidligt liv og familie
Midler blev født i Honolulu, Hawaii. Hun er datter af syerske/husmor Ruth (født Schindel) og husmaler Fred Midler, som arbejdede på en flådebase på Hawaii. Hendes forældre var fra Paterson, New Jersey og flyttede til Honolulu, før Midler blev født. Hun blev opkaldt efter skuespillerinden Bette Davis, selv om Davis udtalte sit fornavn med to stavelser, mens Midler bruger én stavelse, /ˈbɛt/. Midlers familie var en af de få jødiske familier i et hovedsageligt asiatisk kvarter. Hun voksede op i Aiea og gik på Radford High School i Honolulu. Hun blev kåret som “mest snakkesalig” ved skolens Hoss-valg i 1961 og i sit seniorår (klasse 1963) som “mest dramatisk”. Hun studerede drama på University of Hawaii (selvom hun kun gik på universitetet i tre semestre) og tjente penge i filmen Hawaii (udgivet i 1966) som statist, da hun spillede en søsyg passager ved navn Mrs David Buff i filmen.
Midler blev gift med Martin von Haselberg den 16. december 1984, ca. 6 uger efter at hun havde mødt ham for første gang. Deres datter Sophie blev født den 14. november 1986.
Teaterskuespillerinde
I sommeren 1965 flyttede Midler til New York City, hvor hun brugte pengene fra at have arbejdet som statist i filmen Hawaii. Hun fik sin første professionelle rolle på scenen i Tom Eyen’s Off-Off-Broadway-stykker i 1965, Miss Nefertiti Regrets og Cinderella Revisited, et børneteaterstykke om dagen og en voksenforestilling om aftenen. Fra 1966 til 1969 spillede hun rollen som Tzeitel i Fiddler on the Roof på Broadway; tragisk nok blev hendes søster Judith, der var på besøg i New York for at se hende optræde, i denne periode dræbt af en taxa i en taxa. Hun var også med i besætningen i Salvation.
I sommeren 1970 begyndte Midler at synge i Continental Baths, et bøssebadehus i byen, hvor hun kom tæt på sin klaverakkompagnatør, Barry Manilow. Han producerede senere hendes første album, The Divine Miss M. fra 1972. Det var i løbet af sin tid på Continental Baths, at hun opbyggede en fast skare af tilhængere. I slutningen af 1990’erne, under udgivelsen af hendes album Bathhouse Betty, kommenterede Midler sin tid med at optræde der: “På trods af den måde, tingene endte på, er jeg stadig stolt af de dage. Jeg føler, at jeg var på forkant med den homoseksuelle befrielsesbevægelse, og jeg håber, at jeg gjorde min del for at hjælpe den fremad. Så jeg bærer ligesom etiketten ‘Bathhouse Betty’ med stolthed.”
I 1971 medvirkede Midler i den første professionelle opsætning af The Who’s rockopera Tommy med instruktør Richard Pearlman og Seattle Opera. Det var under opførelsen af Tommy, at Midler blev bedt om at optræde i The Tonight Show. Hun viste sig at være så populær, at hendes karriere straks skød i vejret.
1970-80: The Divine Miss M og succes
Midler udgav sit debutalbum The Divine Miss M på Atlantic Records i december 1972. Det strømmede ind på Billboards Top 10 og blev et million-sælgende Platinum-certificeret album, hvilket gjorde hende til en stjerne i processen og indbragte Midler Grammy Award for bedste nye kunstner i 1973. Albummet indeholdt tre hitsingler med “Do You Want To Dance?”, “Friends” og “Boogie Woogie Bugle Boy”, som blev Bettes første nummer 1 i Adult Contemporary-hit. Bettes selvbetitlede opfølgende album blev udgivet i slutningen af 1973. Det strøg også ind på Billboards Top 10 og solgte i sidste ende tæt på en million eksemplarer alene i USA. Midler vendte tilbage til pladeindspilning med albummene Songs for the New Depression og Broken Blossom fra 1976 og 1977, som bekræftede hendes position som et af de mest varierede og alsidige talenter i branchen.
I 1974 modtog hun en særlig Tony Award for sit bidrag til Broadway med Clams on the Half Shell Revue, der spillede på Minskoff Theater. Fra 1975-1978 lagde hun også stemme til Woody the Spoon i PBS’ undervisningsserie Vegetable Soup.
I 1977 havde Midlers første tv-special, Ol’ Red Hair is Back, premiere, med gæstestjernerne Dustin Hoffman og Emmett Kelly. Den vandt Emmy Award for Outstanding Special – Comedy-Variety or Music.
I 1979 lavede Midler sin første film, hvor hun spillede hovedrollen i 1960’ernes rock’n’roll-tragedie The Rose, som en stofmisbrugende rockstjerne med Janis Joplin som forbillede. Samme år udgav hun også sit femte studiealbum; Thighs and Whispers. Midlers første udflugt til disco var en kommerciel og kritisk fiasko og blev hendes lavest sælgende album nogensinde med en topplacering på nr. 65 på Billboard-albumlisten. Kort efter tog hun af sted på en verdensomspændende koncertturne, hvor et af koncerterne (i Pasadena) blev filmet og udgivet som koncertfilmen Divine Madness. Også i 1980 blev hun nomineret til en Oscar for bedste skuespillerinde for The Rose, som hun vandt en Golden Globe for bedste skuespillerinde (komedie eller musical) for. Filmens anmelderroste soundtrack-album solgte over to millioner eksemplarer alene i USA og fik en dobbelt platin-certificering. Singleversionen af sangen holdt førstepladsen på Billboard’s Adult Contemporary-liste i fem uger i træk og nåede op på tredjepladsen på Billboard’s Hot 100-liste. Den indbragte Midler sin første guldsingle og vandt Grammy-prisen for bedste popsang for en kvinde.
1981-89: Wind Beneath My Wings og Beaches
I 1981 arbejdede Midler på det problemfyldte projekt Jinxed! Det var en komedie, men under produktionen kom hun ikke godt ud af det med sin medspiller (Ken Wahl) eller filmens instruktør (veteranen Don Siegel). Filmen, der blev udgivet i 1982, blev et stort flop. Midler skulle ikke medvirke i andre film før 1986, og i de fire år koncentrerede hun sig om sin musikkarriere. I 1983 udgav hun albummet No Frills, der blev produceret af Chuck Plotkin, der er bedst kendt for sit arbejde med Bob Dylan og Bruce Springsteen. Albummet indeholdt tre singleudgivelser: balladen “All I Need To Know”, et cover af Marshall Crenshaws “My Favorite Waste of Time” fra Detroit – som Midler blev forelsket i efter at have vendt hans 45’er med “Someday Someway” – og Midlers version af Rolling Stones-coveret “Beast of Burden”. Rock- og New Wave-albummet blev Midlers tredjebedste album på hitlisten i USA, men blev overraskende nok hendes hidtil mest solgte album på det europæiske fastland og i Skandinavien samt i Vesttyskland.
I 1985 var hun med på USA for Afrikas fundraising-single “We Are the World” og deltog i “Live Aid”-arrangementet på JFK Stadium i Philadelphia. Ligeledes i 1985 underskrev hun en aftale om flere film med Touchstone Pictures. Hun blev efterfølgende castet af instruktøren Paul Mazursky i Down and Out i Beverly Hills, hvilket var starten på en succesfuld komisk skuespillerkarriere. Hun fulgte den med Ruthless People (1986), Outrageous Fortune (1987) og Big Business (1988). Hun scorede et hit med tåreperseren Beaches fra 1988, med Barbara Hershey i hovedrollen. Det tilhørende soundtrack er stadig Bettes mest solgte skive nogensinde med en placering som nummer to på Billboards albumliste og et salg i USA på fire millioner eksemplarer. Den indeholdt hendes største hit, “Wind Beneath My Wings”, som blev nr. 1 på Billboard’s Hot 100-liste, opnåede platinstatus og gav Midler sin tredje Grammy Award – for årets plade – ved tv-udsendelsen i 1990.
1990-2000:
Midler lagde sin stemme til den animerede figur Georgette, en snobbet puddel, i Disneys Oliver & Company (1988). I 1990 spillede hun sammen med Woody Allen i Scenes from a Mall, igen for Mazursky. Ligeledes i 1990 blev Bettes “From A Distance” endnu en pladetoppende platin-single for hende. Hun fik endnu en Oscar-nominering for bedste skuespillerinde for For the Boys fra 1991, hvor hun spillede sammen med James Caan og blev instrueret af Mark Rydell, som også havde instrueret The Rose. For sidstnævnte film fik hun endnu en Golden Globe for bedste skuespillerinde (komedie eller musical). Hun takkede angiveligt nej til hovedrollen i Sister Act fra 1992, som i stedet gik til Whoopi Goldberg.
Andre film omfatter Stella (1990), Hocus Pocus (1993), The First Wives Club (1996) og The Stepford Wives (2004). Hendes tv-arbejde omfatter en Emmy-nomineret version af teatermusicalen Gypsy og en gæsteoptræden som sig selv i Fran Dreschers The Nanny.
Midler vandt en Emmy Award i 1992 for sin mindeværdige optræden i det næstsidste afsnit af The Tonight Show Starring Johnny Carson i maj 1992; hvor hun sang en følelsesladet “One for My Baby (and One More for the Road)” til Johnny Carson. En anden mindeværdig begivenhed fandt sted den aften, da Midler begyndte at synge “Here’s That Rainy Day”, Carsons yndlingssang. Carson sluttede sig så til et par tekster senere, og et klaver kort efter. Hun optrådte i Seinfeld i afsnittet “The Understudy”, som var sæsonfinalen i seriens sjette sæson i 1995.
Hendes HBO-special Diva Las Vegas fra 1997 indbragte hende en tredje Emmy Award, for Outstanding Performance in a Variety or Music Program.
I 1995 & 1999 nåede hun førstepladsen på den amerikanske danseliste med remixes af sine hits “To Deserve You” på Atlantic og “I’m Beautiful” på Warner Brothers Records.
2000-01
Midler har gæstespillet i forskellige sitcoms gennem årene, herunder The Simpsons i afsnittet “Krusty Gets Kancelled” (hun ses første gang på en motorvej, hvor hun samler affald op, da hun bliver kontaktet af Bart og Lisa med en anmodning om, at Midler skal optræde i et show for at genoplive Krustys døende karriere). Hun optrådte også i The Nanny i det passende afsnit med titlen “You Bette Your Life”. I 2000 spillede Midler hovedrollen i sin egen sitcom, Bette. Den blev sendt på CBS, og de første seertal var høje, men faldt hurtigt, og serien holdt ikke en hel sæson, men blev aflyst i begyndelsen af 2001. I løbet af seriens korte levetid blev Bettes datter (spillet af Lindsay Lohan i pilotfilmen og derefter af Marina Malota fra og med tredje afsnit) og hendes mand ombesat (Robert Hays afløste Kevin Dunn i det sidste afsnit). Det forlyder også, at showet blev rystet af uroligheder bag scenen. I 2001 udkom også Bette or Bust, en bog, der beskriver Midlers “Divine Miss Millennium Tour”.
Musik
Midler har vundet fire Grammy Awards. Hendes fortolkning af “From a Distance” fra 1990 vandt også en Grammy-pris (til sangens komponist Julie Gold) og blev hendes længst siddende nummer et – seks uger i træk – på Billboard’s Adult Contemporary-liste. Den nåede også nr. 2 på Pop og blev endnu en platin-sælgende single for Bette. Da American Film Institute offentliggjorde “The 100 Years of the Greatest Songs” den 22. juni 2004, blev to af Midlers indspilninger udvalgt af bestyrelsen: “Wind Beneath My Wings” (nr. 44) og “The Rose” (nr. 83). Efter år med et uregelmæssigt pladesalg blev Midler imidlertid droppet fra Warner Brothers label i 2001 efter næsten tre årtier hos Warner Music Group.
Efter en rapporteret langvarig fejde med Barry Manilow gik de to i 2003 for første gang i årevis sammen for at indspille Bette Midler Sings the Rosemary Clooney Songbook. Om projektet sagde Manilow, at han havde haft en drøm om, at han skulle indspille med Midler igen, så han ringede til hende med ideen, og hun var enig i, at det var på tide at arbejde sammen igen. Albummet, der nu var signet på Columbia Records, blev en øjeblikkelig succes og blev certificeret guld på kun få uger. Et af Clooney Songbook-numrene, “This Ole House”, blev Midlers første kristne radiosingle, som blev sendt af Rick Hendrix og hans positive musikbevægelse. Albummet blev nomineret til en Grammy det følgende år.
I 2003-04 turnerede Midler rundt i USA med sit nye show, Kiss My Brass, for udsolgte publikummer. I begyndelsen af 2005 var en turné i Australien, Kiss My Brass Down Under, lige så vellykket. Midler slog sig igen sammen med Manilow på endnu et hyldestalbum, Bette Midler Sings the Peggy Lee Songbook. Albummet, der blev udgivet i oktober 2005, solgte 55.000 eksemplarer den første uge efter udgivelsen og bragte Midler tilbage på Top 10.
Nyere arbejde
I 2006 udgav Midler et nyt julealbum Cool Yule med titelsangen (skrevet af Steve Allen) og en duet med Johnny Mathis med “Winter Wonderland/Let It Snow”. Midler spillede derefter med i filmen Then She Found Me fra 2007, instrueret af Helen Hunt og med Hunt, Matthew Broderick og Colin Firth i hovedrollerne, og hun optrådte i finalen i American Idol sæson 6, hvor hun sang “Wind Beneath My Wings” live i Kodak Theatre.
Den 6. december 2007 modtog Midlers album Cool Yule en Grammy-nominering for bedste traditionelle popvokalalbum.
Midler har et Vegas-show med titlen “Bette Midler: The Showgirl Must Go On” på The Colosseum at Caesars Palace. Showet bestod af The Staggering Harlettes, tyve kvindelige dansere og et tretten mand stort band. Midler blev angiveligt betalt 120 millioner dollars om året for sine 200 shows. Showet havde premiere den 20. februar 2008 og spillede sin sidste forestilling den 31. januar 2010 efter to år.
Et nyt “best of”-album, Jackpot: The Best Bette, blev udgivet i 2008 og nåede nr. 66 på den amerikanske hitliste og nr. 6 i Storbritannien, I juni 2009 optrådte Midler i Bravo TV-showet My Life on the D-List med Kathy Griffin.
I december 2009 optrådte Bette Midler i den britiske Royal Variety Performance foran Hendes Majestæt, dronning Elizabeth II. Hun optrådte med “In My Life” og “Wind Beneath My Wings” (også kendt som “Hero”) som afslutningsnummer.
For nylig har Midler efter sigende bekræftet, at hun vil udgive et nyt album med kærlighedssange med titlen Leavin’ Las Vegas engang i 2010. I oktober 2009 talte hun ved sit årlige Halloween Ball om nummeret og sagde, at det ville være et nummer akkompagneret af en ukelele, skrevet og komponeret til hende af Julie Gold, som også havde bidraget med “From A Distance” til Midlers repertoire. Titlen var afledt af den eneste sang, som Bette kendte som ung sangerinde.
På sit nye album har Bette indspillet en duet med sin gamle ven Barry Manilow kaldet “The Show Must Begin”, samt duetter med Richard Marx, den nytilkomne Estelle og den legendariske Gladys Knight på nummeret “I Can Freak 2”. Gladys sluttede sig til Bette på scenen i Las Vegas til hendes sidste show i 2010, hvor de talte om deres duet, og hendes nye album er blevet forsinket og udskudt, fordi hun har skilt sig af med sit pladeselskab.
I 2010 lånte Midler sin stemme til den skurkagtige Kitty Galore i familiefilmen Cats & Dogs: The Revenge of Kitty Galore.
Velgørenhedsarbejde
I 1995 grundlagde Midler New York Restoration Project, en non-profit organisation med det formål at revitalisere forsømte kvartersparker i økonomisk dårligt stillede kvarterer i New York City. Disse omfatter Highbridge Park, Fort Washington Park og Fort Tryon Park på øvre Manhattan og Roberto Clemente State Park og Bridge Park i Bronx.
I 1999 planlagde byen at bortauktionere 114 fælleshaver med henblik på kommerciel udvikling. Midler stod i spidsen for en koalition af grønne organisationer for at redde dem. NYRP overtog ejerskabet af 60 af de mest forsømte parceller. I dag arbejder Midler og hendes organisation sammen med lokale frivillige og samfundsgrupper for at sikre, at disse haver holdes sikre, rene og livlige. I 2003 åbnede Midler Swindler Cove Park, en ny offentlig park på 20.000 m2 (5 ha) ved Harlem-flodens bred med specielt indrettede undervisningsfaciliteter og Peter Jay Sharp Boathouse, det første fælles roanlæg, der er blevet bygget på Harlem-floden i mere end 100 år. Organisationen tilbyder gratis miljøundervisningsprogrammer på skoler og efterskoler til elever fra meget fattige Title I-skoler.
Diskografi
- 1972: The Divine Miss M
- 1973: The Divine Miss M
- 1973: Bette Midler
- 1976: Bette Midler
- 1976: Songs for the New Depression
- 1977: Broken Blossom
- 1979: Thighs and Whispers
- 1983: No Frills
- 1990: Some People’s Lives
- 1995: Bette of Roses
- 1998: Bathhouse Betty
- 2000: Bette
- 2003: Bette
- 2003: Bette Midler synger Rosemary Clooney-sangbogen
- 2005: Bette Midler synger Rosemary Clooney-sangbogen
- 2005: Bette Midler synger Peggy Lee-sangbogen
- 2006: Bette Midler synger Peggy Lee-sangbogen
- 2006: Cool Yule
