EXEGESIS:
KONTEKST:
Disse vers er en del af en større enhed (8:1 – 11:1), der fokuserer på spørgsmålet om at spise kød ofret til afguder. Se eksegesen af 8:1-13 for flere detaljer om forholdet mellem kapitel 8, 9 og 10.
Paulus tilbyder sig selv og sin personlige adfærd som en illustration af det princip, som han opstillede i kapitel 8 – at den kristne må tage hensyn til andre menneskers følelser. Han/hun skal passe på, at hans/hendes adfærd ikke unødigt overskrider disse følsomheder og får den anden person til at snuble på sin trosrejse.
Paulus fastslår sine legitimationsoplysninger som apostel – og bemærker sit særlige forhold til den korinthiske menighed, som han var den stiftende præst for (9:1-2). Derefter fastslår han, at han har de samme rettigheder som andre – retten til mad og drikke – retten til at gifte sig – retten til at kræve betaling for sine tjenester som præst (9:3-12a).
Men så fortsætter han med at sige: “Ikke desto mindre har vi ikke brugt denne ret (retten til at kræve betaling for præstetjenester), men vi bærer alt, for at vi ikke skal lægge hindringer i vejen for Kristi gode budskab” (9:12b). Det er det, det drejer sig om! I kapitel 8 opfordrede Paulus de kristne i Korinth til at underordne deres personlige rettigheder (at spise kød ofret til afguder) til fordel for evangeliet. Nu siger han, at han selv har ofret visse af sine rettigheder for bedre at kunne forkynde evangeliet. Han er en levende illustration af princippet om, at personlige rettigheder er mindre vigtige end forkyndelsen af evangeliet og det åndelige velbefindende for de mennesker, der måtte høre denne forkyndelse.
Paulus taler om, at han er forpligtet til at forkynde evangeliet (9:16). Hans belønning for trofasthed over for denne forpligtelse er tilfredsstillelsen ved at gøre evangeliet gratis (9:18).
Han siger, at selv om han er et frit menneske, har han gjort sig “under trældom for alle”, for at han “kunne vinde mere” (9:19). “Men dette gør jeg for Evangeliet, for at jeg kan få del i det” (9,23).
Han afslutter det næste kapitel med at sige: “Hvad enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, så gør det alt sammen til Guds ære. Giv hverken jøderne eller grækerne eller Guds forsamling nogen anledning til at falde, ligesom også jeg i alle ting behager alle mennesker, idet jeg ikke søger min egen vinding, men de manges vinding, for at de må blive frelst. Vær efterlignere af mig, ligesom jeg også er af Kristus” (10:31 – 11:1).
1 KORINTHIANERNE 9:24-27. Løb, for at I kan vinde!
24Ved I ikke, at de, der løber i et løb, løber alle sammen, men én får præmien? Løb således, for at I kan vinde. 25Hver mand, der kæmper i legene, øver selvbeherskelse i alle ting. De gør det nu for at få en forkrænkelig krone, men vi en uforkrænkelig krone. 26Jeg løber derfor som sådan, som ikke usikkert. Jeg kæmper som sådan, som om jeg ikke slår i luften, 27men jeg slår (græsk: hypopiazo) mit legeme og bringer det til underkastelse (doulagoyo), for at jeg ikke på nogen måde, efter at jeg har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.”
“Ved I ikke, at de, der løber i et løb, alle løber” (v. 24a). Paulus introducerer en idrætsmetafor for at illustrere sin pointe. Ligesom løbere i et fodløb må praktisere visse discipliner for at gøre det muligt for dem at vinde et løb, må kristne også praktisere visse discipliner for at gøre det muligt for dem at vinde den åndelige præmie.
Forskere har bemærket, at Korinth sandsynligvis var vært for de isthmiske lege, som blev opkaldt efter Isthmosen i Korinth (en isthmus er en smal landstrimmel, der forbinder to større landmasser – Korinth lå på en isthmus, der forbandt det nordlige og sydlige Grækenland). Disse lege omfattede forskellige konkurrencer som f.eks. væddeløb, boksning og brydning. Korintherne ville have været meget fortrolige med disse atletiske konkurrencer og de discipliner, der var nødvendige for at vinde dem. Det er derfor muligt, at Paulus skræddersyr sine metaforer til at passe til det, som korintherne kendte. Paulus’ atletiske metaforer er imidlertid almindelige nok til, at folk hvor som helst kan forstå dem.
“men én modtager præmien?” (v. 24b). I en atletisk konkurrence kan kun én person vinde førstepræmien, men atletik giver ofte også mindre præmier. Ikke desto mindre føler vinderen af andenpladsen sig normalt mere som en taber end som en vinder, fordi førstepladsen var målet.
Vi skal passe på ikke at gøre for meget ud af denne sætning, for den åndelige præmie, som Paulus illustrerer, er ikke begrænset til én vinder. Mange mennesker vil vinde en plads i Guds rige. Ikke desto mindre indeholder denne sætning en advarsel. Ligesom der er vindere og tabere i idrætskonkurrencer, vil der også være vindere og tabere, når det drejer sig om åndelige præmier.
“Løb sådan, for at du kan vinde” (v. 24c). Paulus lægger vægt på at løbe det åndelige løb på en sådan måde, at man kan vinde den åndelige præmie. Det rejser spørgsmålet om gerninger kontra nåde. Kan vi vinde frelsen ved vores egne anstrengelser – ved at anvende åndelige discipliner?
Et andet sted understreger Paulus, at vi “retfærdiggøres frit af hans (Guds) nåde ved den forløsning, der er i Kristus Jesus, som Gud indstillede til et forsoningsoffer ved troen på hans blod” (Romerne 3:24-25; se også Romerne 5:1-5, 15-21; 6:14; 11:5-6). Hans råd om at løbe på en sådan måde, at man kan vinde den åndelige præmie, viser imidlertid, at den måde, vi lever på, er en vigtig del af at vinde den åndelige præmie.
“Enhver, der stræber i legene, øver selvbeherskelse i alle ting” (v. 25a). Det meste af den indsats, der kræves for at vinde et fodløb (eller en hvilken som helst konkurrence), finder sted før løbsdagen. Hvis man skal vinde i dag, kræver det, at man øvede sig i går – og i forgårs – og i forgårs – og dagen før det. Det kræver også discipliner af andre slags, som har at gøre med søvn, kost, undersøgelse af konkurrencen, udvikling af en strategi osv. Det spil, som deltageren konkurrerer i, er kun toppen af isbjerget. Det meste af indsatsen ligger under overfladen, uden for synsvidde.
Hvilke discipliner skal vi overholde for at vinde den åndelige præmie? Traditionelle kristne discipliner omfatter bibellæsning, bøn og faste. Men der er også andre discipliner, som man kan tænke på. Jesus lagde vægt på at give den sultne mad, give den tørstige noget at drikke, tage imod den fremmede, klæde den nøgne på, tage sig af den syge og besøge den fængslede (Matthæus 25:31-46).
Få kristne gør alle disse ting, og ingen gør dem perfekt. Vi er alle afhængige af Guds nåde. Men åndelige discipliner bringer os tættere på Gud – tættere på at blive de mennesker, som Gud har skabt os til at være – bedre rustet til Guds rige.
“Men de gør det for at modtage en forkrænkelig krone, men vi en uforkrænkelig” (v. 25b). I dag er det trofæer eller Super Bowl-ringe eller Oscars, der anerkender store vindere. Hver af disse ting har en iboende monetær værdi, men denne værdi blegner ved siden af deres udsagn om, at indehaveren af prisen er den bedste af de bedste.
På Paulus’ tid modtog vinderne af idrætskonkurrencer kranse af laurbærgrene, olivengrene eller bladselleri. Disse præmier havde ingen iboende pengeværdi, men konkurrenterne satte pris på dem af samme grund, som fodboldspillere sætter pris på en Super Bowl-ring. Folk vidste, at den, der var i besiddelse af kransen, var den bedste af de bedste.
Paulus sætter disse kranse, som snart ville visne, i modsætning til den åndelige pris, som han opfordrer de kristne i Korinth til at stræbe efter. Laurbærkransene var yderst forgængelige, men den præmie, som de kristne stræber efter, er uforgængelig, “evig, i himlene” (2 Kor 5:1).
“Jeg løber derfor som sådan, som ikke usikkert” (v. 26a). Mange mennesker løber jo uden målrettethed? De klatrer blindt op ad en stige, uden at have afgjort, om den står op ad den rigtige væg. De ved ikke, om de kommer eller går, men synes fast besluttet på at sætte en hastighedsrekord på vej dertil. Eller de gennemgår simpelthen den daglige cyklus med arbejde, mad og søvn, som de synes dømt til at gentage i en uendelighed – uden noget tilsyneladende formål ud over at overleve.
Men Paulus løber ikke planløst. Gud har kaldet ham til at forkynde evangeliet, og det gør han utrætteligt. Han gør det til dels for at være tro mod den, der har kaldet ham, men han gør det også for at vinde den åndelige præmie, som han forfølger – den samme åndelige præmie, som han kalder disse kristne i Korinth til at forfølge.
“Jeg kæmper sådan, som om jeg ikke slog i luften” (v. 26b). Dette er en parallel metafor til at “løbe uden mål”. Paulus skyggebokser ikke sin vej gennem livet. Han svinger ikke vildt uden mål eller strategi.
“men jeg slår (hypopiazo) min krop og bringer den til underkastelse” (doulagoyo) (v. 27a). Verbet hypopiazo er et sammensat ord, der bogstaveligt kan oversættes med “slå under øjet”, men i denne sammenhæng har det mere at gøre med at underkaste sig sine lidenskaber.
Verbet doulagoyo der kan oversættes bogstaveligt med “slave”, men i denne sammenhæng betyder det at pålægge en disciplin for at bringe sin krop i underkastelse. Vi kan spørge: “Til at underkaste sig hvad?” Paulus ville svare, at han er fast besluttet på at underkaste sin krop sit mål, nemlig den åndelige pris, som han stræber efter – og som han opfordrer de kristne i Korinth til at stræbe efter.
“for at jeg ikke på nogen måde, efter at jeg har prædiket for andre, selv skal blive forkastet” (v. 27b). Den store ironi ville være, hvis Paulus skulle forkynde evangeliet for andre mennesker (formentlig på en sådan måde, at han kunne hjælpe dem med at vinde deres frelse), mens han levede et liv, der ville diskvalificere ham til denne åndelige pris. Han er fast besluttet på ikke at tillade, at det sker. Han praktiserer selv åndelig disciplin, så han kan blive egnet til Guds rige.”
CITATERINGERNE er fra World English Bible (WEB), en offentlig domæne (ingen ophavsret) moderne engelsk oversættelse af den hellige bibel. Den engelske verdensbibel er baseret på den amerikanske standardversion (ASV) af Bibelen, Biblia Hebraica Stutgartensa Old Testament og den græske Majority Text New Testament. ASV, som også er offentligt tilgængelig på grund af udløbet ophavsret, var en meget god oversættelse, men indeholdt mange arkaiske ord (hast, shineth osv.), som WEB har opdateret.
BIBLIOGRAFIER:
Barclay, William, Daily Study Bible: Letters to the Corinthians, (Edinburgh: The Saint Andrew Press, 1975)
Barrett, C.K., Black’s New Testament Commentary: The First Epistle to the Corinthians (Peabody, Massachusetts: Hendrickson Publishers, 1993)
Chafin, Kenneth L., The Preacher’s Commentary: 1-2 Corinthians, Vol. 30 (Nashville: Thomas Nelson, Inc., 1985)
Fee, Gordon D., The New International Commentary on the New Testament: The New International Commentary on the New Testament: The First Epistle to the Corinthians (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Co., 1987)
Cousar, Charles B., i Brueggemann, Walter; Cousar, Charles B.; Gaventa, Beverly R.; og Newsome, James D., Texts for Preaching: A Lectionary Commentary Based on the NRSV-Year B (Louisville: Westminster John Knox Press, 1993)
Hayes, Richard B., Interpretation: Corinthians: First Corinthians (Louisville: John Knox Press, 1997)
Holladay, Carl R., i Craddock, Fred B.; Hayes, John H.; Holladay, Carl R.; Tucker, Gene M., Preaching Through the Christian Year, B (Valley Forge: Trinity Press International, 1993)
Horsley, Richard A., Abingdon New Testament Commentary: 1 Corinthians (Nashville: Abingdon Press, 1998)
MacArthur, John, Jr., The MacArthur New Testament Commentary: Corinthians: 1 Corinthians (Chicago: The Moody Bible Institute of Chicago, 1984)
Morris, Leon, Tyndale New Testament Commentaries: 1 Corinthians, Vol. 10 (Downers Grove, Illinois: InterVarsity Press, 1985)
Nash, Robert Scott, Smyth & Helwys Bible Commentary: 1 Corinthians (Macon, Georgia: Smyth & Helwys Publishing, Inc., 2009)
Rogness, Michael, i Van Harn, Roger (red.), The Lectionary Commentary: Theological Exegesis for Sunday’s Text. The First Readings: The Old Testament and Acts (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Co., 2001)
Sampley, J. Paul, The New Interpreter’s Bible: Acts, Romans, 1 Corinthians, Vol. X (Nashville: Abingdon Press, 2002)
