Bibelstudier for livet
Hebræerbrevet 11:1-6
Chris Allen, pastor
First Baptist Church, Cairo
Tro er endnu et af de ord, vi ofte hører i religiøse og kristne sammenhænge. Vi taler ofte om vores tro på Kristus, men vi sætter vores lid til mange ting. Selv mens jeg skriver dette, er min tro helt og holdent i den stol, jeg sidder på. Men der har været andre gange, hvor jeg har stolet på noget eller sat min lid til nogen, og jeg er blevet skuffet. Det kan vi alle sammen forholde os til på et eller andet plan.
I slutningen af kapitel 10 opmuntrer Hebræerbrevet forfatteren sine læsere til at holde ud i tro, håb og kærlighed. I kapitel 11 beskæftiger forfatteren sig indgående med troen. Han fortæller os, at vi trygt kan sætte vores lid til Gud, fordi vi altid kan stole på ham, og han giver os tidligere eksempler på mennesker, som har sat deres lid til Gud, som en opmuntring for os.
Han minder sine læsere om de gammeltestamentlige helliges trofaste udholdenhed. Disse helte holdt ud, og de modtog det, som Gud havde lovet dem. Disse mænd og kvinder er eksempler for os i dag, og der er mange “tros”-lektioner for de troende at lære og anvende gennem deres historier. Disse mænd og kvinders tro var ikke på sig selv. Deres tro var på den trofaste Gud. Også vi kan trygt stole på det, Gud siger og gør.
Tro får os til at tro og stole på GudHebræerbrevet 11:1-3
Tro er i bund og grund at være sikker og vis. Hebræerbrevet 11:1 er det tætteste, vi kommer på en definition af tro, som vi har i Det Nye Testamente. Det er ikke en definition af tro i forhold til tro på Gud, fordi Gud eller Jesu offer ikke nævnes, men det er en beskrivelse af de karakteristika, der kendetegner troen på noget eller nogen.
Vores øjne giver klarhed over den fysiske verden omkring os, og troen giver klarhed over den usynlige verden omkring os. Troen giver os vished og håb om de ting, vi ikke ser. Gud bruger vores tro på ham og hans gerninger til at virke i og gennem os. Intet af dette kan ske uden tro.
Vi lærer af heltene i Det Gamle Testamente, at troen er kravet for at opnå en god og retfærdig stilling hos Gud. Gud gav sin godkendelse til disse helgener, fordi deres tro på ham var et bevis på deres tro på ham. Forfatteren tager sine læsere helt tilbage til begyndelsen af skabelsen og siger, at troen på, at Gud skabte verden, indebærer et skridt i troen. Det, vi tror om 1. Mosebog 1:1, erklærer vores tro på Gud eller mangel på samme. Troen på Gud og hans ord begynder med skabelsen.
Tro reagerer med tilbedelse af Gud Hebræerbrevet 11:4
Tro var en grundlæggende bestanddel i jødedommen både i Det Gamle Testamente og efter Kristi død. Tro havde noget at gøre med en lydighedsholdning. Der var ingen ægte tro, medmindre troen førte til lydighed.
I vers 4 fortæller forfatteren os, at Abel ofrede et bedre offer end Kain. I den oprindelige beretning i 1. Mosebog 4 får læseren ikke at vide, hvorfor Gud fandt Abels offer bedre end Kains offer. Faktisk er der ingen forklaring i Det Gamle Testamente på, hvorfor Abels offer var mere acceptabelt. Men Hebræerbrevet giver os et indblik. Forfatteren siger, at Abel viste tro med sit offer. Gennem sit offer viste Abel, at han havde en lydig holdning og et lydigt sind, og at han var villig til at give et uhæmmet svar til Gud gennem sit offer. Abels tro førte til en fuldstændig og generøs tilbedelse af og til Gud. Måske holdt Kain noget tilbage fra Gud. Tilbedelse er ikke blot at gå igennem de enkelte trin; tilbedelse er lydighed i tro.
Tro reagerer med lydighed, der behager Gud Hebræerbrevet 11:5-6
Så fokuserer forfatteren på Enok. Vi kan lære mindst to ting om Enok her. Hans tro på Gud førte til, at han undslap dødshandlingen. Han omgik døden og gik hen for at være sammen med Herren. Han var simpelthen ikke mere, fordi han blev optaget af Gud. (Det er noget virkelig fedt at tænke på!)
For det andet levede Enok, inden han blev overført til himlen, et liv, der var til behag for Gud. Han levede et liv i tro på Gud. Vi får at vide, at Gud er tilfreds, når vi lever et liv i tro og lydighed. Hans tro på en Gud, som han ikke kunne se, havde indflydelse på hans liv, og Gud var tilfreds med den måde, han levede sit liv på.
Spørgsmål til overvejelse
- Hvornår har din tro på nogen eller noget svigtet dig?
- Hvad oplever du, at du holder fast i, når det gælder om at tilbede Gud?
- Hvilke handlinger har du foretaget dig, uden for tro og lydighed, for at forsøge at behage Gud?
- Hvornår er din tro på Gud blevet testet?