Billedopløsning

Billedopløsning og de tilhørende forkortelser som ppi og dpi forvirrer mange mennesker. På denne side forklares det, hvad opløsning er, og hvordan der skal tages hensyn til det, når du opretter layouts eller udskriver billeder. Den dækker følgende emner:

• Pixels, grundlaget for at tale om opløsning
• Opløsning som definitionen af antallet af pixels
• Opløsning som definitionen af den tilsigtede størrelse af et billede
• Opløsningskrav til forskellige udskrivningsprocesser
• Opløsning og udskriftskvalitet

Pixels

Da opløsning har at gøre med digitale billeder, lad os først se på et sådant billede. Jeg vil bruge et billede, som jeg for et par år siden tog i en lokal zoologisk have med mit Nikon D70 digitalkamera.

Hvis et sådant elektronisk billede forstørres meget, kan man se, at det består af en matrix af billedelementer. Sådanne billedelementer kaldes pixels. Nedenfor ses de pixels, der udgør fuglens øje.

Opløsning som definitionen af antallet af pixels

I ovenstående billede indeholder hver række 3000 pixels, og der er 2000 rækker. Opløsning beskriver billedets størrelse som det antal pixels, det indeholder, typisk som “bredde x højde”. Det betyder, at ovenstående billede af fuglen har en opløsning på 3000 x 2000 pixels. Nogle gange er brugerne kun interesseret i det samlede antal pixels. Disse 6 millioner pixels svarer til en opløsning på 6 megapixel. Vanen med at bruge udtrykket opløsning til at henvise til antallet af pixels i et billede er typisk for fotomarkedet.

Opløsning som definition af et billedes absolutte størrelse

Den ovenstående definition er ret ligetil. Udtrykket opløsning kan dog også bruges til at beskrive den faktiske eller formodede størrelse af pixels. Det er typisk tilfældet i trykkeribranchen.

Så, hvor stor er en pixel? Da et digitalt billede ikke er fysisk, har pixelerne i det ikke rigtig en størrelse. Når du udskriver billedet eller viser det på en eller anden fysisk enhed, så får disse pixels reelle dimensioner. Måske bliver de meget små, eller måske bliver de store nok til at fylde fodboldbanen på Stamford Bridge, der er hjemsted for Chelsea Football Club.

Lad os regne lidt på det med et par eksempler:

• Fodboldbanen på Stamford Bridge er 103 meter eller 73,3 yards lang. Med 3000 pixels til at fordele over denne afstand er hver pixel 3,43 centimeter bred.
• Sæt, at jeg bare udskriver det samme billede på et ark i A4-størrelse med min printer derhjemme. Hvis billedet udskrives, så det er 25 centimeter bredt, måler hver pixel 0,0083 centimeter.

Begrebet opløsning kan bruges til at beskrive den faktiske størrelse af pixels. Konventionen er, at dette ikke gøres ved at angive, hvor bred en enkelt pixel er, som jeg gjorde ovenfor. I stedet beskriver opløsningen, hvor mange pixels der passer ind i en tomme (hvilket svarer til 25,4 millimeter). Forkortelsen for “pixels per inch” er ppi. Selv i lande, hvor man bruger det metriske system, er ppi-konventionen ret populær. I andre lande som Tyskland udtrykkes opløsningen i pixels pr. centimeter (ppc).

For ovenstående eksempler:

• Hvis billedet udskrives, så det fylder fodboldbanen helt ud, er opløsningen 0,73 ppi.
• Hvis billedet udskrives, så det er 25 centimeter bredt, er opløsningen 305 ppi.

Mange bruger fejlagtigt forkortelsen dpi (dots per inch) for opløsning.

Opløsning som definitionen af den tilsigtede størrelse af et billede

Der er en tredje definition af opløsning, som du skal være opmærksom på. Opløsning kan bruges til at beskrive det tilsigtede antal pixels, der passer i en tomme. Før et billede bliver udskrevet, har dets pixels ikke rigtig nogen dimensioner. De er blot bits i en elektronisk fil. Folk har opdaget, at det kan være praktisk, hvis du også kan definere i denne fil, hvor stort du har til hensigt at billedet skal være. Her er to praktiske eksempler:

• Du scanner eller fotograferer en annonce i en gammel avis. Den skal vises i en bog med nøjagtig de samme dimensioner. I stedet for at tilføje en separat tekst, der beskriver, hvor stort billedet er, hvorfor ikke gemme disse oplysninger i selve billedet?
• Når en designer placerer et billede på en side i et layoutprogram som Adobe InDesign, skal dette program vise billedet i “en vis størrelse”. Hvilken størrelse er bedre end den, som billedet selv hævder at være den tilsigtede størrelse? Det kan spare designeren en masse tid, fordi der er mindre behov for at ændre størrelsen på billedet, efter at det er importeret.

En billedfil indeholder ikke kun alle billeddataene for pixels. Den kan også indeholde metadata, som er data om dataene. Fotografens navn er metadata, og det samme gælder mærket af det digitale kamera, der blev brugt til at tage et billede. Som du måske har gættet, kan billedopløsningen også være en del af metadataene. Jeg har konfigureret mine digitalkameraer således, at de indlejrer i billederne, at deres tilsigtede opløsning er 300 ppi. Bemærk venligst, at denne opløsning kun er FYI eller “For Your Information”. Enhver, der får fat i mine billeder, kan stadig gøre, hvad han eller hun vil, og bruge en helt anden opløsning.

Opløsningskrav til udskrivning

Når et billede sendes til en bestemt output-enhed, f.eks. en printer eller en skærm, bliver opløsningen vigtig, fordi hver enhed eller hvert medie har brug for en bestemt basisopløsning for at gengive billedet med den bedst mulige kvalitet. Lad os se på nogle typiske anvendelser af billeder:

Magasinudskrivning

For billeder, der udskrives på papir af god kvalitet ved hjælp af en offsetpresse, er den generelle regel, at billedopløsningen skal være dobbelt så stor som den skærmopløsning, der bruges til at udskrive opgaven. Magasiner trykkes typisk med en 150- eller 175 lpi-rasterlinje. Det betyder, at billederne skal have en opløsning på 300 dpi. Mit fuglebillede er 3000 pixels bredt, hvilket betyder, at det for at opnå den bedste kvalitet kan trykkes op til 3000/300=10 tommer bredt.
Bemærk venligst, at en lidt lavere opløsning, f.eks. 220-250 dpi, også er helt acceptabel for de fleste mennesker. Til opgaver af høj kvalitet som f.eks. kunstbøger eller til billeder, der indeholder kritiske mønstre som f.eks. murstensvægge eller tøj med et mønster i, anbefales en højere opløsning nogle gange af printeren. Typisk anvendes 400 dpi til sådanne billeder.
Overstående regel gælder både for farve- og gråskala-billeder. Den bemærkelsesværdige undtagelse er line art, rene sort/hvide tegninger, der indeholder lige eller buede linjer. Tegnefilm eller logoer er eksempler på stregtegninger. Sådanne billeder skal have en meget højere opløsning. De fleste trykkerier anbefaler 800 dpi som det absolutte minimum. Der anvendes fortrinsvis opløsninger på 1200 til 2400 dpi.

Tryk af aviser

Aviserne trykkes med en højere hastighed på papir af lavere kvalitet. Det betyder, at kravene til opløsning ikke er lige så høje som for magasiner. Typisk anses en opløsning på 200 til 250 dpi for at være tilstrækkelig. For linjebilleder anbefales 400 til 600 dpi.

Billboardprint

Jo større et billede bliver trykt, jo lavere skal opløsningen være. Hovedårsagen til dette er, at betragtningsafstanden også øges. Til store billboards er 30 dpi ofte tilstrækkeligt – hvilket betyder, at mange digitalkameraer sagtens kan generere sådanne filer.

Udskrivning af fotos

Overvejende anses 250 dpi for at være den optimale opløsning til udskrivning af fotos af høj kvalitet. Lad dig ikke narre af, at en fotoprinter har en meget større opløsning, f.eks. 720 eller 1440 dpi. Printeren kan måske udskrive meget små prikker, men den kan kun gengive farverne nøjagtigt ved at kombinere et stort antal prikker for at efterligne forskellige farvetoner. Det er derfor, at et billede med 250 dpi giver perfekt udskriftskvalitet på en printer med 1000+ dpi.
Det professionelle fotolaboratorieudstyr, der bruges til at udskrive tusindvis af billeder om dagen, har også en højere opløsning, typisk 300 til 600 dpi. Den samme regel gælder for billeder, der udskrives ved hjælp af en sådan maskine: 200 til 250 dpi giver en fremragende kvalitet.

Visning af et billede på en computerskærm

De fleste computerskærme har en opløsning på omkring 100 dpi. Det betyder, at mit billede af fuglen er stort nok til en 30 tommer bred computerskærm. Det er 30 tommer horisontalt, ikke diagonalt. Sådanne computerskærme er ikke til salg (eller til overkommelige priser) endnu! Opløsningen af digitale kameraer overstiger langt opløsningen af skærme på nuværende tidspunkt. Opløsningen på tv-skærme er normalt endnu lavere end på computerskærme.

Opløsning og udskriftskvalitet

Hvis du ikke er sikker på, hvilken opløsning billeder skal have til et bestemt projekt, skal du kontakte din printer.

Hvis opløsningen af et billede er for lav, resulterer det i

• et tab af skarphed.
• Billederne får også et “pixeleret” udseende.
• Rette linjer vil vise en trappeeffekt.

For mange oplysninger kan lyde som om, at det er harmløst, men det er ikke sandt:

• Din fil bliver oppustet, hvilket kræver mere lagerplads, tid til at udskrive eller tid til at sende
• Billeder kan miste en smule skarphed.

Et billede med lav opløsning er naturligvis ikke noget stort problem, da du altid kan “photoshoppe det”. Tegneserien nedenfor er fra Brad Guigar.

Andre parametre, der bestemmer billedkvaliteten

Glem ikke, at opløsningen kun er én af de parametre, der bestemmer billedkvaliteten i et trykt job!

• Billedets skarphed, støj, farvepræcision og kompositionen af et billede er lige så vigtig som antallet af pixels.
• Brug af en tabsgivende komprimeringsalgoritme som JPEG kan gøre billederne slørede.
• Valet af udskriftspapir og pressens indstillinger har også en stor betydning.