Bingo, også kaldet Lotto, hasardspil med kort, hvorpå der er et gitter af tal, hvoraf en række udgør en gevinst, når de er blevet valgt tilfældigt. Bingo er en af de mest populære former for lavpris-spil i verden.
For at spille bingo, som er en form for lotteri, køber hver spiller et eller flere kort, der er inddelt i nummererede og tomme felter. Tilfældigt udvalgte numre, som regel op til 75 eller 90, bliver råbt op af en “bankmand”. Den første spiller, der opnår et kort (eller en linje), hvor alle numrene er blevet kaldt, råber “bingo” eller “hus” og indkasserer hele indsatsen, normalt minus en bestemt procentdel, hvis det er tilladt i henhold til lokal lovgivning. I en anden populær variant er det centrale felt på kortet frit, og den første spiller, på hvis kort fem af de kaldte tal vises i en række – lodret, vandret eller diagonalt – er vinderen. Præmien (jackpot) kan beløbe sig til tusindvis af dollars. Bingo er lovligt i de fleste amerikanske stater, som forbyder andre former for spil. Det er tilladt i Irland, når overskuddet går til velgørenhed, og det er nøje reguleret i Det Forenede Kongerige, hvor lottohallerne blev pålagt en afgift i 1966.
Bingo har haft mange navne og varianter. Det tidligste navn, lotto (eller loto), et spil for børn, blev første gang registreret i 1778. Den oprindelige amerikanske form, kaldet keno, kino eller po-keno, stammer fra begyndelsen af det 19. århundrede. Det er den eneste form for spil, der er tilladt i de britiske væbnede styrker, og spillet kaldes i Royal Navy tombola (1880) og i hæren house (1900) eller housey-housy. Andre amerikanske navne er beano, lucky, radio og fortune. På højdepunktet af sin popularitet under den store depression i 1930’erne blev en variant (ofte kaldet screeno) spillet i biografer, hvor en aften i ugen blev udpeget som bankoaften, hvor gæsterne fik gratis bingokort sammen med deres adgangsbilletter; præmierne beløb sig til hundredvis af dollars i kontanter eller varer.
Bingo er blevet spillet med begejstring i Japan og er endda blevet indført på kasinoet i Monte-Carlo. I Storbritannien fik spillet sin største fremdrift, da Betting and Gaming Act fra 1960 tillod dannelsen af et stort antal kommercielle lottoklubber. I løbet af få år opnåede spillet en popularitet, der svarede til eller oversteg den popularitet, som det tidligere havde haft i USA.
