Biogas, naturligt forekommende gas, der dannes ved anaerobe bakteriers nedbrydning af organisk materiale, og som anvendes til energiproduktion. Biogas adskiller sig fra naturgas ved at være en vedvarende energikilde, der produceres biologisk gennem anaerob nedbrydning i stedet for et fossilt brændstof, der produceres ved geologiske processer. Biogas består primært af metangas, kuldioxid og spor af kvælstof, brint og kulmonoxid. Det forekommer naturligt i kompostbunker, som sumpgas og som et resultat af enterisk gæring hos kvæg og andre drøvtyggere. Biogas kan også produceres i anaerobe rådnetanke fra plante- eller dyreaffald eller indsamles fra lossepladser. Den brændes for at generere varme eller anvendes i forbrændingsmotorer til at producere elektricitet.
Brug af biogas er en grøn teknologi med miljømæssige fordele. Biogasteknologien muliggør en effektiv udnyttelse af akkumuleret animalsk affald fra fødevareproduktion og af fast husholdningsaffald fra urbanisering. Omdannelsen af organisk affald til biogas reducerer produktionen af drivhusgassen metan, da en effektiv forbrænding erstatter metan med kuldioxid. Da metan er næsten 21 gange mere effektivt til at fange varme i atmosfæren end kuldioxid, resulterer biogasforbrænding i en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne. Desuden kan biogasproduktion på gårde reducere de lugtgener, insekter og patogener, der er forbundet med traditionelle gødningsoplag.
Dyre- og planteaffald kan anvendes til at producere biogas. De behandles i anaerobe rådnetanke som en væske eller som en gylle blandet med vand. Anaerobe rådnetanke består som regel af en foderkildeholder, en fordøjelsestank, en biogasgenvindingsenhed og varmevekslere til at opretholde den temperatur, der er nødvendig for bakteriefordøjelsen. Små husholdningsforrådningsanlæg, der kun indeholder 757 liter (200 gallon), kan anvendes til at levere madbrændstof eller elektrisk belysning i husstande på landet. Det anslås, at millioner af husstande i mindre udviklede regioner, herunder Kina og dele af Afrika, bruger husholdningsforrådnere som en vedvarende energikilde.
Grovskalaforrådnere til landbrugsbrug opbevarer flydende eller opslæmmet gødning fra landbrugsdyr. De primære typer af bedriftsrådgivere er dækkede lagune rådgivere, komplette blandingsrådgivere til gylle, plug-flow rådgivere til mælkeproduktionsgødning og tørrådgivere til gylle og afgrøderester. Der er normalt behov for varme i rådnetanke for at opretholde en konstant temperatur på ca. 35 °C (95 °F), så bakterierne kan nedbryde det organiske materiale til gas. En effektiv rådnetank kan producere 200-400 kubikmeter (7.000-14.000 kubikfod) biogas med et indhold af 50-75 procent metan pr. tørt ton input affald.
Den naturlige nedbrydning af organisk materiale på en losseplads sker over mange år, og den producerede biogas (også kendt som lossepladsgas) kan opsamles fra en række indbyrdes forbundne rør, der er placeret i forskellige dybder på tværs af lossepladsen. Sammensætningen af denne gas ændrer sig i løbet af deponeringsanlæggets levetid. Generelt består gassen efter et år af ca. 60 % metan og 40 % kuldioxid. Indsamlingen af deponeringsgas varierer alt efter andelen af organisk affald og anlæggets alder, og det gennemsnitlige energipotentiale er ca. 2 gigajoule (1 895 634 BTU) pr. ton affald.
Landfill gasopsamlingssystemer indføres i stigende grad for at forhindre eksplosioner som følge af ophobning af metan inde i deponeringsanlægget eller for at forhindre tab af metan, en drivhusgas, til atmosfæren. Den opsamlede gas kan brændes på eller i nærheden af deponeringsstedet i ovne eller kedler, men den anvendes i stedet ofte i forbrændingsmotorer eller gasturbiner til at skabe elektricitet, da behovet for varmeproduktion er begrænset på de fleste fjerntliggende deponeringssteder.
