Den universelle menneskerettighedserklæring (UDHR, 1948), som er grunddokumentet for hele menneskerettighedsrammen, garanterer alle både borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Borgerlige og politiske rettigheder er en klasse af rettigheder, der beskytter individers frihed mod krænkelser fra regeringer og private organisationer og sikrer, at man kan deltage i det civile og politiske liv i landet uden diskrimination eller undertrykkelse. Kendes af de fleste amerikanere fra den amerikanske forfatning og Bill of Rights, omfatter de –
- retten til liv
- retten til at være fri for tortur
- retten til frihed og personlig sikkerhed
- retten til fri bevægelighed
- retten til en retfærdig høring
- retten til privatlivets fred
- retten til religionsfrihed, ytringsfrihed, og fredelig forsamling
- retten til familieliv
- børns ret til særlig beskyttelse
- retten til at deltage i varetagelsen af offentlige anliggender
- den overordnede ret til ligebehandling
- den særlige ret for medlemmer af etniske grupper
- , religiøse og sproglige mindretal
Sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder adskiller sig fra borgerlige og politiske rettigheder, fordi de i stedet for at begrænse regeringerne forpligter dem til at træffe “progressive foranstaltninger” for at respektere, beskytte og opfylde disse rettigheder. De omtales undertiden som “sikkerhedsorienterede” eller “andengenerationsrettigheder”. De omfatter rettigheder, der ikke er medtaget i den amerikanske forfatning og Bill of Rights, såsom –
- retten til uddannelse
- retten til bolig
- retten til en passende levestandard
- retten til sundhed
- retten til at deltage i kulturen, til at drage fordel af videnskabelige fremskridt og til at have en andel i deres egne bidrag til videnskab og kultur.
Borgerlige og politiske rettigheder vs. økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Efter vedtagelsen af UDHR af FN’s Generalforsamling i 1948 gik FN’s Menneskerettighedskommission straks i gang med at udarbejde et udkast til en efterfølgende konvention, der i modsætning til en erklæring ville være juridisk bindende for de stater, der ratificerede den. Dette viste sig imidlertid at være en umulig opgave, fordi ideologiske forskelle delte holdningerne mellem de vestlige, kapitalistiske stater og de østlige, kommunistisk-socialistiske stater. Efter atten års forhandlinger fremkom der ikke et samlet dokument, men to separate menneskerettighedstraktater:
- FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR, 1966) og
- FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR, 1966).
Forudsigeligt nok ratificerede landene i den såkaldte “vestblok” straks ICCPR, men ikke ICESCR, mens landene i “østblokken” ratificerede ICESCR, men ikke ICCPR. Denne ideologiske “skizofreni” sluttede først i 1995 med Wien-erklæringen fra verdenskonferencen om menneskerettigheder, hvori det blev erklæret, at menneskerettighederne var udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne. Det betyder, at ethvert individ har ret til hele spektret af menneskerettigheder og ikke kun de rettigheder, som hans eller hendes regering vælger at anerkende. Siden 1995 har de fleste regeringer ratificeret begge konventioner. USA har imidlertid kun ratificeret ICCPR, og selv det kun med mange forbehold, formelle undtagelser fra fuld overholdelse
Som led i den fortsatte udvikling af menneskerettighederne er der udviklet en “tredje generation af rettigheder”. Disse omfatter miljø-, udviklings- og kollektive rettigheder, som anerkender, at ikke kun enkeltpersoner, men også grupper er rettighedshavere.
Konventionen om barnets rettigheder (CRC, 1989) og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW, 1981) beskytter mange af de borgerlige og politiske rettigheder, der er anerkendt i ICESCR, i forhold til børn og kvinder. Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD, 1963) forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med en række borgerlige og politiske rettigheder. Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD, 2006) forbyder også al forskelsbehandling på grund af handicap, herunder afvisning af rimelige tilpasninger i forbindelse med fuld udøvelse af borgerlige og politiske rettigheder.
Relaterede dokumenter:
- Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW, 1981)
- Konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD,1963)
- Konventionen om barnets rettigheder (CRC, 1989)
- Konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD, 2006)
- Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR, 1966)
- Verdenserklæringen om menneskerettigheder (UDHR, 1948)
