Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort i forår 2000-udgaven af CFT’s nyhedsbrev, Teaching Forum.
Peggy McIntosh, associeret direktør for Wellesley College Center for Research on Women, besøgte Vanderbilt og holdt en række foredrag, herunder Women’s Center’s årlige Margaret Cuninggim Lecture, den 28. og 29. februar, under delvist sponsorat af Center for Teaching.
I sin artikel med titlen “White Privilege and Male Privilege: A Personal Account of Coming to See Correspondences Through Work in Women’s Studies” (© 1988) forklarer McIntosh, hvordan vi ofte er blinde for de måder, hvorpå vi er privilegerede i forhold til andre. Hun udtaler:
Som hvid person indså jeg, at jeg var blevet undervist i racisme som noget, der stiller andre dårligt, men at jeg ikke var blevet undervist i at se et af dens følgeaspekter, nemlig hvidt privilegium, som stiller mig i en fordel.
Jeg tror, at hvide omhyggeligt bliver undervist i ikke at anerkende hvidt privilegium, ligesom mænd bliver undervist i ikke at anerkende mandligt privilegium. Så jeg er på en ufaglært måde begyndt at spørge, hvordan det er at have hvide privilegier. Jeg er kommet til at se hvidt privilegium som en usynlig pakke af ufortjente aktiver, som jeg kan regne med at indløse hver dag, men som det var “meningen”, at jeg skulle forblive uvidende om. Det hvide privilegium er som en usynlig, vægtløs rygsæk med specialproviant, kort, pas, kodebøger, visa, tøj, værktøj og blankochecks.
