CNV behandles traditionelt med intravitreale injektioner af angiogenesehæmmere (også kendt som “anti-VEGF”-medicin) for at kontrollere neovaskulariseringen og reducere væskeområdet under det retinale pigmentepitel. Angiogenesehæmmere omfatter pegaptanib, ranibizumab og bevacizumab (kendt under en række forskellige handelsnavne, såsom Macugen, Avastin eller Lucentis). Disse inhibitorer bremser eller stopper dannelsen af nye blodkar (angiogenese), typisk ved at binde sig til eller deaktivere transmissionen af vascular endothelial growth factor (“VEGF”), et signalprotein, der produceres af celler for at stimulere dannelsen af nye blodkar. Effekten af angiogenesehæmmere har vist sig at forbedre den visuelle prognose med CNV betydeligt, men recidivraten for disse neovaskulære områder er fortsat høj.
CNV kan også behandles med fotodynamisk terapi (PDT) kombineret med et lysfølsomt lægemiddel som verteporfin (Visudyne). Lægemidlet gives intravenøst. Det aktiveres derefter i øjet af et laserlys. Lægemidlet ødelægger de nye blodkar og forhindrer, at der dannes nye blodkar ved at danne thrombi. Et Cochrane Review, der blev offentliggjort i 2016, viste, at personer med svær nærsynethed (nærsynethed eller nærsynethed) kan have gavn af at få anti-VEGF-behandling.
