Cor pulmonale, forstørrelse af hjertets højre hjertekammer som følge af sygdomme i lungerne eller lungernes blodkar eller som følge af abnormiteter i brystvæggen. En person med cor pulmonale har en kronisk hoste, oplever åndedrætsbesvær efter anstrengelse, hvæser og er svag og let træt. Der kan ophobes væske i benene, der kan være smerter i den øverste højre del af maven, der kan være fordøjelsesforstyrrelser, halsvenerne er udspilede, og fingerspidserne kan være kølleformede.
Den mest almindelige årsag til kronisk cor pulmonale er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), et begreb, der bruges til at beskrive enhver tilstand, hvor luftstrømmen er hindret, som i kronisk bronkitis og emfysem. Ved kronisk cor pulmonale ødelægges netværket af kapillærer i lungerne gradvist, hvilket medfører, at trykket i pulmonalarterien – den arterie, der fører blod fra højre hjertekammer til lungerne – øges (pulmonal hypertension). Det resulterende modtryk på højre ventrikel øger arbejdet og kammerets størrelse, hvilket fører til en udvidelse af hjertet og til sidst, hvis det ikke korrigeres, til hjertesvigt. Akut cor pulmonale kan skyldes en emboli, f.eks. en blodprop, i et lungekar.
Behandlingen af den akutte form af sygdommen sker ofte ved fjernelse af den pulmonale blokering. Behandlingen af kronisk cor pulmonale omfatter brug af antibiotika til bekæmpelse af luftvejsinfektion og brug af respirator for at lette patientens vejrtrækning, begrænsning af natriumindtag samt indgift af diuretika og kardiovaskulære lægemidler som digitalis eller calciumkanalblokkere.
