Den første udgave af Pride havde et strengt regelsæt: Gå i en lige linje, bær professionelt tøj og vis ikke hengivenhed over for en partner af samme køn. Reminder-marcherne, der blev afholdt i Philadelphia og Washington, D.C. hver fjerde juli fra 1965, havde til formål at sikre accept ved at vise, hvor ufarlige LGBT-personer var for resten af samfundet.

Men i 1969 kom den 4. juli blot en uge efter, at politiet i New York City havde arresteret gæster på Stonewall Inn i New York City. Reminder-marchen bar de første tegn på splittelse, da nogle demonstranter ikke klædte sig i overensstemmelse med kodeksen. De gik ikke sammen; de holdt deres partnere i hånden, hvilket forargede gruppens ledere. I kølvandet på Stonewall spredte en mere radikal energi sig over hele landet.

Et år senere, i 1970, udtænkte aktivister som Brenda Howard et alternativt sæt marcher, der ville omfavne det nye ethos for homoseksuel frigørelse. Deres løsning var Christopher Street Liberation Day – en fest, der mindedes årsdagen for Stonewall den 28. juni hvert år. Ifølge Katherine McFarland Bruce’s bog Pride Parades understreger planlægningsdokumenterne for marchen, at der, i modsætning til Reminder-marcherne, “ikke vil blive fastsat nogen påklædnings- eller aldersbestemmelser for denne demonstration”. Disse marcher ville også være nationale i omfang – som en forsmag på Pride-festlighederne i dag ønskede de “et landsdækkende show af støtte” for homoseksuelles rettigheder.

Den nye taktik viste sig at være en succes. Under den første Christopher Liberation Day i 1970 mødte så mange marcherende op, at New York-iterationen strakte sig over 15 blokke ifølge en samtidig rapport fra The New York Times. Chicago og San Francisco afholdt deres egne befrielsesmarcher – ligesom Los Angeles, hvor aktivisterne først fik ret til at samles, efter at ACLU kæmpede imod et sidste forsøg fra byen på at blokere paraden.

Denne første generation af Pride-marcher var mere inkluderende end nogen af de tidligere. Deltagerne iførte sig store parykker og kyssede deres partnere. Mens transseksuelle personer var udelukket fra Reminder-marcherne, dannede Street Transvestites Action Revolutionaries (STAR), en tidlig transseksuel organisation, der blev startet af Stonewall-demonstranterne Sylvia Rivera og Marsha P. Johnson, et betydeligt kontingent på Christopher Street Liberation Day. En ny æra var begyndt.

Et kontingent på den første Christopher Street Liberation Day i New York holder fast i et skilt, hvorpå der står “Gay Liberation”, 1970. (Scott McPartland / Getty Images)
Udsigt over den store menneskemængde, hvoraf nogle holder håndlavede skilte og bannere op, der deltager i en gay og lesbisk pride-parade i Back Bay-kvarteret i Boston, 1970. (Spencer Grant/ Getty Images)
Udsigt over den store menneskemængde, hvoraf nogle holder håndlavede skilte og bannere op, der deltager i en gay and lesbian pride parade i Back Bay-kvarteret i Boston, 1970. (Spencer Grant/ Getty Images)
En LGBT-parade gennem New York City på Christopher Street Gay Liberation Day 1971. (Foto af Yigal Mann/Pix/Michael Ochs Archives/Getty Images)
Et par ved en LGBT-parade gennem New York City på Christopher Street Gay Liberation Day 1971. (Foto af Yigal Mann/Pix/Michael Ochs Archives/Getty Images)
Et af kontingenterne ved Christopher Street Liberation Day i 1971 var Gay Activists Alliance, en af en konstellation af homoseksuelle befrielsesgrupper, der blev dannet efter Stonewall Riots. (Kilde: Yigal Mann / Pix / Michael Ochs Archives / Getty Images)
Et lesbisk kontingent ankommer til Christopher Street Liberation Day fra Buffalo, New York, 1971. (Yigal Mann / Pix / Michael Ochs Archives / Getty Image)
En mand ifører sig et eklektisk sæt af tørklæder og blomster under Christopher Street Liberation Day, 1971. (Yigal Mann / Pix / Michael Ochs Archives / Getty Images)
En eklektisk gruppe af demonstranter venter nær et metrostop på Manhattan, 1971. (Yigal Mann / Pix / Michael Ochs Archives / Getty Images)
Homoseksuelle og lesbiske forældre marcherer sammen med en “Parents of Gays”-gruppe, en tidlig inkarnation af gruppen FLAG, 1973. (Brettman / Getty Images)

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg