Afhængige stoffer er hver især farlige på deres egen måde. Men hvad gør den ene værre end den anden? Sandheden er, at det er et virkelig svært spørgsmål at besvare, med mange faktorer og utallige forskellige fortolkninger. Selv om vi har data til at kvantificere, hvordan nogle stoffer er farligere end andre, er det større billede også vigtigt – det farligste stof er det, du er afhængig af, og det er det stof, der med størst sandsynlighed vil slå dig ihjel.
For alle, der er bekymrede for afhængighed, når de overvejer at bruge stoffer, er der kun ét passende svar: Lad være med at bruge dem. Alle vanedannende stoffer besidder en risiko for afhængighed, og denne risiko varierer enormt fra person til person. Med hensyn til dødelighed opstår et lignende problem – der er en klar rangordning for, hvilke stoffer der dræber flest mennesker, men de farligste stoffer er også de mest begrænsede, så de står ikke øverst på listen.
Den ene undersøgelse, der falder mig ind, når man diskuterer farerne ved stofbrug, er en britisk undersøgelse fra 2010, hvor et ekspertpanel tildelte hvert enkelt vanedannende stof en talværdi på baggrund af en række faktorer, der i høj grad er opdelt mellem faktorer, der bidrager til individuel skade, og faktorer, der bidrager til samfundsmæssig skade. Der er dog ikke meget iboende nytte af en undersøgelse som denne, fordi den blander mening med fakta, og fordi resultatet er en rangordning, der på mange måder er mangelfuld.
Nogle stoffer er helt sikkert farligere end andre. Men enhver endelig rangordning vil ændre sig afhængigt af, hvordan faren defineres. I stedet for at forsøge at afgøre endeligt, hvilket stof der er det værste, har vi valgt en nuanceret tilgang: Nedenfor følger en grov rangordning af verdens farligste og mest almindeligt anvendte vanedannende stoffer, uden nogen bestemt rækkefølge, med detaljer, der kan hjælpe med at tage hensyn til, hvorfor hvert stof kan være livstruende på sin egen måde (og hvorfor nogle stoffer er langt farligere både for enkeltpersoner og samfund end andre).
Marihuana
Med hensyn til vanedannende og/eller ulovlige stoffer er marihuana et særligt stof, som man skal være opmærksom på. Det skyldes, at marihuana længe har været omdrejningspunktet i en debat om afkriminalisering, og ved siden af tobak og alkohol er det et af de mest almindeligt anvendte stoffer i landet – samtidig med at det statistisk set er mindre skadeligt end begge dele.
Eksperter er enige om, at hvis marihuana erstattede alkohol som det mest almindelige rekreative rusmiddel i landet, ville vi alle være bedre stillet, hvis marihuana erstattede alkohol som det mest almindelige rekreative rusmiddel i landet. Men det gør det ikke til et “godt” stof. Marihuana kan stadig være farligt, og der er forskning, der viser, at det at være høj stadig er forbundet med en risiko i forhold til at være ædru: at køre bil, mens man er høj, fordobler f.eks. risikoen for en bilulykke i forhold til at være ædru (til sammenligning øger alkohol risikoen for en bilulykke med næsten 14 gange).
Andre forskning synes at indikere, at langvarig kraftig brug samt tidlig brug (især i en persons formative år) kan have negative kognitive virkninger på en person, nok til, at eksperter er enige om, at yngre voksne bør holde sig væk fra marihuana.
Det er muligt at argumentere for, at marihuana er fejlagtigt udskældt, eller endda blandt de mindst farlige i en gruppe af meget farlige stoffer. Men man bør heller ikke tage let på det. Og ja, marihuana er vanedannende, selv om det ikke er lige så vanedannende som andre stoffer.
Psykedeliske stoffer
Når man taler om psykedeliske stoffer, er de to stoffer, der oftest falder i øjnene, lysergsyrediethylamid (LSD) psilocybin og (magiske svampe). Disse stoffer er ikke vanedannende, men de er med på listen, fordi de almindeligvis bliver grupperet sammen med andre stoffer.
Med hensyn til langtidsvirkninger synes der ikke at være noget, der tyder på, at disse stoffer på nogen måde er farlige. Selv om de kan forårsage en overdosis og potentielt døden, ville det være ganske vanskeligt at forårsage alvorlig skade med en magisk svamp eller med LSD. Farerne ved psykedeliske stoffer er imidlertid ikke deres direkte virkning på menneskekroppen, men hvordan denne krop reagerer med resten af verden, mens man “tripper”.
Men uden den rette pleje eller overvågning kan symptomerne på psykedelisk brug være farlige. Brugerne kan opleve hallucinationer, vrangforestillinger og panik. Brugen af svampe eller LSD kan være meget desorienterende. Når man køber fra gaden eller det sorte marked, kan man desuden aldrig være helt sikker på, hvad man får. Psilocybin er en særlig slags svamp, men der findes giftige Psilocybe-lookalikes, og andre hallucinogener kan blandes med uønskede stoffer.
De fleste rene hallucinogener – især de to ovennævnte – er ikke vanedannende og ikke farlige i en klinisk sammenhæng. Men om de er terapeutiske er stadig til debat. Svampe såvel som LSD undersøges for deres potentiale i forbindelse med behandling af posttraumatisk stresslidelse, angst og andre tilstande, i forbindelse med professionel vejledning og korrekt terapi. Når hallucinogener indtages rekreativt, kan de være meget farlige.
Stimulerende stoffer
Kokain, amfetamin og methamfetamin er alle meget farlige og stærkt vanedannende stoffer, hvor methamfetamin rangerer som et af de farligste stoffer i landet både med hensyn til dødelighed og tilgængelighed, mens amfetamin (normalt receptpligtig medicin som Adderall og Ritalin) og kokain har lavere dødelighed, men stadig er meget potente stoffer.
Stimulerende stoffer, eller “uppers”, kan alvorligt skade hjerte og lever og øge risikoen for slagtilfælde. Methamfetamin bliver også ofte “kogt” urent og blandet med forskellige andre stoffer for at øge profitten, hvilket kan føre til utilsigtede overdoser og en række forskellige helbredstilstande.
Benzodiazepin
Benzodiazepin, der indtages rekreativt i form af Valium, Xanax, Diazepam, Diastat, Ativan og en lang række andre ‘benzoer’, er en familie af deprimerende stoffer, der er designet til at køre centralnervesystemet ned og reducere symptomer på panik og angst.
Benzodiazepiner påvirker imidlertid hjernen på samme måde som alkohol og kan forårsage afhængighed samt alvorlige abstinenssymptomer. Virkningerne af et benzodiazepinlægemiddel er additive, når det tages sammen med alkohol, hvilket betyder, at overdoser er mulige. Deres popularitet som feststof markerer dem som et af de farligste stoffer i landet.
Tobak
Tobak fører ifølge CDC til flest dødsfald af alle stoffer, illegale eller lovlige. Dette skyldes den hastighed, hvormed cigaretrøg forårsager og spreder kræft, ikke kun blandt rygere, men også blandt personer i nærheden. Risikoen for hjertesygdomme og lungekræft stiger kraftigt med rygning, og nikotinafhængighed er utrolig udbredt.
Næsten en halv million mennesker dør hvert år af tobaksbrug, fordi tobak er direkte involveret i udviklingen af kræft, hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes og kroniske lungesygdomme hos 16 millioner amerikanere.
Dette skyldes tobaks udbredte tilgængelighed og popularitet samt nikotins stærke vanedannende evne til at skabe afhængighed. Mens cigaretrygning er faldet, er dampning blevet mere populært. Dampning har imidlertid en helt anden risikoprofil, og der forskes stadig i de reelle langsigtede konsekvenser af dampning. Mange af de risici, der er forbundet med rygning, stammer fra forbrænding af tobak – ved dampning anvendes en kombination af vand og glycerin til at producere en teoretisk set uskadelig damp. Almindelige problemer ved dampning er dog bl.a. forurening med tungmetaller og nikotinafhængighed.
Alkohol
Næst tobak er alkohol ansvarlig for det næsthøjeste antal dødsfald blandt USA’s rekreative stoffer. Dette skyldes alkoholens allestedsnærværende karakter, samt det faktum, at den er dybt indgroet i vores kultur. Forbud mod alkohol har historisk set været frugtesløst, men der er stor forskel på virkningerne af et moderat forbrug og tungt forbrug, som er blevet fundet ansvarlig for 1 ud af 10 dødsfald blandt voksne i alderen 20-64 år. Det er alarmerende, at alkoholforbruget – især binge drinking – er stigende.
Opioider
Og selv om opioider ikke er skyld i lige så mange dødsfald som tobak og alkohol, er opioider også meget sværere at skaffe, men alligevel er de stadig skyld i flest dødsfald som følge af overdosis blandt alle ulovlige stoffer. Brugen af heroin og receptpligtige opioider har ført til nationens nuværende opioidkrise, som er drevet af årtiers lobbyisme og hensynsløs reklame fra medicinalfirmaer som det kontroversielle Purdue Pharma, der er ansvarlig for den meteoriske stigning i Oxycodon-afhængighed. Blandt alle stoffer er opioider nok de farligste, fordi de er ekstremt vanedannende og har en høj dødelighed. Opioidafhængighed er også meget vanskelig at behandle, og kræver ofte brug af medicin for at hjælpe de nyankomne misbrugere med at vænne sig af med disse stærke stoffer.
Som tidligere nævnt er det vigtigt at bemærke, at det farligste stof er det stof, som du er afhængig af, eller det stof, som du er mest udsat for. Mens stofbrug ikke altid indebærer afhængighed, er de to helt sikkert korreleret, idet et større stofbrug fører til en højere risiko for stofafhængighed og stofbrugsforstyrrelser.
Uanset om du er eller ikke er afhængig, om du bruger eller ikke bruger, eller om du læser dette for din egen eller en nærtstående, er det altid vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem, hvor risikabelt noget er for den brede offentlighed, og hvor risikabelt det er for dig.
