Videnskabsfolk har længe vidst, at vores evne til at tænke hurtigt og huske information, også kendt som flydende intelligens, når sit højdepunkt omkring 20-årsalderen og derefter begynder et langsomt fald. Nyere resultater, herunder en ny undersøgelse fra neurovidenskabsfolk fra MIT og Massachusetts General Hospital (MGH), tyder imidlertid på, at det virkelige billede er langt mere komplekst.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science, viser, at forskellige komponenter af flydende intelligens topper i forskellige aldre, nogle så sent som i 40-årsalderen.
“I en given alder bliver man bedre til nogle ting, man bliver dårligere til andre ting, og man befinder sig på et plateau i andre ting. Der er sandsynligvis ikke én alder, hvor man er bedst på de fleste ting, og slet ikke på dem alle,” siger Joshua Hartshorne, der er postdoc i MIT’s Department of Brain and Cognitive Sciences og en af forfatterne til artiklen.
“Det tegner et andet billede af den måde, vi ændrer os i løbet af livet, end psykologi og neurovidenskab traditionelt har tegnet,” tilføjer Laura Germine, der er postdoc i psykiatrisk og neuroudviklingsgenetik ved MGH og den anden forfatter til artiklen.
Måling af toppe
Indtil nu har det været vanskeligt at undersøge, hvordan kognitive færdigheder ændrer sig over tid, fordi det har været en udfordring at få et stort antal mennesker, der er ældre end universitetsstuderende og yngre end 65 år, til at komme til et psykologisk laboratorium for at deltage i eksperimenter. Hartshorne og Germine var i stand til at se bredere på aldring og kognition, fordi de har gennemført eksperimenter i stor skala på internettet, hvor folk i alle aldre kan blive forsøgspersoner.
Deres websteder, gameswithwords.org og testmybrain.org, indeholder kognitive tests, der er designet til at blive gennemført på blot et par minutter. Gennem disse websteder har forskerne indsamlet data fra næsten 3 millioner mennesker i de sidste mange år.
I 2011 offentliggjorde Germine en undersøgelse, der viser, at evnen til at genkende ansigter forbedres indtil begyndelsen af 30’erne, før den gradvist begynder at falde. Dette resultat passede ikke ind i teorien om, at den flydende intelligens topper i slutningen af ungdomsårene. Omkring samme tid fandt Hartshorne, at forsøgspersonernes præstation på en visuel korttidshukommelsesopgave også toppede i begyndelsen af 30’erne.
Forskerne, der dengang var kandidatstuderende ved Harvard University, var fascineret af disse resultater og besluttede, at de var nødt til at undersøge en anden datakilde, i tilfælde af at et eller andet aspekt af indsamling af data på internettet fordrejede resultaterne. De gravede sæt data frem, der blev indsamlet for årtier siden, om voksnes præstationer i forskellige aldre på Weschler Adult Intelligence Scale, som bruges til at måle IQ, og Weschler Memory Scale. Tilsammen måler disse test ca. 30 forskellige delmængder af intelligens, f.eks. hukommelse af tal, visuel søgning og sammensætning af puslespil.
Hartshorne og Germine udviklede en ny måde at analysere dataene på, som gjorde det muligt for dem at sammenligne alderstoppene for hver opgave. “Vi kortlagde, hvornår disse kognitive evner toppede, og vi så, at der ikke var et enkelt peak for alle evnerne. Toppene var spredt ud over det hele,” siger Hartshorne. “Det var den rygende pistol.”
Datasættet var imidlertid ikke så stort, som forskerne gerne ville have haft, så de besluttede at teste flere af de samme kognitive færdigheder med deres større puljer af deltagere i internetundersøgelsen. I forbindelse med internetundersøgelsen valgte forskerne fire opgaver, der toppede i forskellige aldre, baseret på data fra Weschler-testene. De inkluderede også en test af evnen til at opfatte andres følelsesmæssige tilstand, som ikke måles af Weschler-testene.
Forskerne indsamlede data fra næsten 50.000 forsøgspersoner og fandt et meget klart billede, der viste, at hver kognitiv færdighed, som de testede, toppede i en anden alder. For eksempel ser det ud til, at den rå hastighed i forbindelse med informationsbearbejdning synes at toppe omkring 18- eller 19-årsalderen, hvorefter den straks begynder at falde. I mellemtiden fortsætter korttidshukommelsen med at blive bedre indtil omkring 25-årsalderen, hvorefter den stabiliseres og derefter begynder at falde omkring 35-årsalderen.
For evnen til at vurdere andre menneskers følelsesmæssige tilstand indtraf toppunktet meget senere, i 40’erne eller 50’erne.
Christopher Chabris, der er lektor i psykologi ved Union College, sagde, at et vigtigt træk ved undersøgelsens succes var forskernes evne til at indsamle og analysere så mange data, hvilket er usædvanligt inden for kognitiv psykologi.
“Man skal se på mange mennesker for at opdage disse mønstre,” siger Chabris, der ikke var en del af forskerholdet. “De tager det næste skridt og viser et mere finkornet billede af, hvordan kognitive evner adskiller sig fra hinanden, og hvordan de ændrer sig over tid.”
Det vil være nødvendigt med mere arbejde for at afsløre, hvorfor hver af disse færdigheder topper på forskellige tidspunkter, siger forskerne. Tidligere undersøgelser har dog antydet, at genetiske ændringer eller ændringer i hjernestrukturen kan spille en rolle.
“Hvis du går ind i dataene om genekspression eller hjernestruktur i forskellige aldre, ser du disse livstidsmønstre, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre ved. Hjernen synes at fortsætte med at ændre sig på dynamiske måder gennem tidlig voksenalder og midaldrende alder,” siger Germine. “Spørgsmålet er: Hvad betyder det? Hvordan er det forbundet med den måde, man fungerer i verden på, eller den måde, man tænker på, eller den måde, man ændrer sig med alderen?”
Akkumuleret intelligens
Forskerne inkluderede også en ordforrådstest, der tjener som et mål for det, der er kendt som krystalliseret intelligens – akkumulering af fakta og viden. Disse resultater bekræftede, at den krystalliserede intelligens topper senere i livet, som man tidligere har troet, men forskerne fandt også noget uventet: Mens data fra Weschler IQ-testene tydede på, at ordforrådet topper i slutningen af 40’erne, viste de nye data et senere højdepunkt, nemlig i slutningen af 60’erne eller begyndelsen af 70’erne.
Forskerne mener, at dette kan være et resultat af bedre uddannelse, at flere mennesker har job, der kræver meget læsning, og flere muligheder for intellektuel stimulering for ældre mennesker.
Hartshorne og Germine indsamler nu flere data fra deres websteder og har tilføjet nye kognitive opgaver, der er designet til at evaluere social og følelsesmæssig intelligens, sprogfærdigheder og eksekutive funktioner. De arbejder også på at gøre deres data offentlige, så andre forskere kan få adgang til dem og udføre andre typer af undersøgelser og analyser.
“Vi tog de eksisterende teorier, der var derude, og viste, at de alle er forkerte. Spørgsmålet er nu: Hvad er den rigtige? For at nå frem til det svar skal vi gennemføre mange flere undersøgelser og indsamle mange flere data,” siger Hartshorne.
Forskningen blev finansieret af National Institutes of Health, National Science Foundation og et National Defense Science and Engineering Graduate Fellowship.
