“Hvad Lola end ønsker, får Lola. Og lille mand lille Lola vil have dig.” ~ Adler Richard / Ross Jerry
Som en erfaren terapeut i NYC med speciale i behandling af overlevende af komplekse traumer og en delmængde af relationelle traumer kendt som narcissistisk misbrugssyndrom, møder jeg mænd og kvinder, der kommer ind i behandling forvirret over den skade, som en kvindelig narcissist har påført dem. At være certificeret i Dr. Karyl McBrides fem-trins genopretningsmodel til behandling af voksne børn af narcissister betyder ofte, at mange af disse ofre, der søger behandling, blev ofre for moderlige narcissister.
Sommetider er de gift eller romantisk involveret med en narcissistisk kvinde, eller de kan være blevet forulempet af en narcissistisk søster eller mødt en kvindelig narcissist på arbejdspladsen. Som følge heraf er de plaget af Stockholm-syndromet og viser PTSD, dissociative træk og fremstår med faretruende lavt selvværd og selvdømmelse. De viser en høj tolerance over for grusomhed og misbrug, tvivler på deres opfattelser og kan idealisere og frygte deres misbruger.
Vi har alle været så uheldige at møde hende. Hun er den onde pige, en femme fatale, en jomfru der foregiver uskyld, en opslugende destruktiv mor, en frådende guldgraver. Uanset hvilken form hun antager, er hun giftig for alle. Den kvindelige narcissist, der normalt diagnosticeres som borderline eller histrionisk med narcissistiske kernepersonlighedstræk, er lige så farlig og ondskabsfuld som sin mandlige modpart.
I modsætning til spektret introversion-extroversion, hvor vi ser en række modsatrettede måder at være på, med træk af engagement og disengagement ind imellem, skelner narcissismespektret mellem tilpasningsdygtige og ondskabsfulde tilstande. Mens introversion-extroversion kun antyder forskelle, afgrænser narcissisme-spektret således det sunde fra det, der ikke blot er psykisk sygt, men også farligt. Hvor godartet eller destruktiv en narcissist er, afhænger af, hvor vedkommende lander på spektret.
Det er ikke overraskende, at så svært som det er at overbevise andre om en narcissists surrealistiske intriger, er det især en udfordring, når narcissisten er en kvinde. Identificering af en kvindelig narcissist kan være mere kompleks end at genkende en mandlig narcissist, hovedsagelig fordi kønspolarisering og kulturelle stereotyper kan sløre, hvor en kvinde falder på spektret.
Den kvindelige narcissist forstår, at den stereotype kvinde er karakteriseret som tilbageholdende, plejende og empatisk. Hun betragtes som dydig og ikke-voldelig. Der er ikke megen variation eller graduering.
I en verden af ‘gode’ og ‘onde’ polariseringer bliver den kvinde, der afviger fra en endimensionel konceptualisering af blød, sød og uselvisk, fordømt som kællinger, spidsbukke, hekse og hekses. De er “faldne” kvinder. Der findes ingen “mellemting”. Den kvindelige narcissist er indviet i, hvordan denne kollektive benægtelse af en kvindes kompleksitet forstyrrer differentieringen af sunde udtryk for aggression hos kvinder fra uhyrlig amoralsk adfærd. Hun udnytter denne virkelighed ved at vide, hvem hun skal foregive at være for at få det, hun vil have. Vigtigst af alt forstår hun det, som mange undgår; ondskab er altid forklædt i dyd.
Dermed skaber den kvindelige narcissist en personae, som skjuler hendes machiavelliske dagsordener og ondsindede træk. Hendes sande jeg gemmer sig bag en forførende, klichéagtig feminin fremtoning.
