I hele den videnskabelige historie er mandlig anatomi blevet betragtet som baseline, siger Sari van Anders, ph.d., professor i psykologi, kønsforskning og neurovidenskab ved Queen’s University. “Inden for næsten alle forskningsområder forstås mænd som mennesker, og kvinder forstås som køn eller et særtilfælde,” siger hun. “Så tingene kan virke ‘komplicerede’, når de afviger fra en standard.”
Den tidlige forskning om kvinders seksualitet, sådan som den var, blev betragtet som uvigtig eller tabu. I årtier var kvinder stort set udelukket fra kliniske forsøgsundersøgelser. Da Alfred Kinsey i 1953 udgav sin bog Sexual Behavior in the Human Female, som indeholdt næsten 6.000 personlige interviews med kvinder om deres seksuelle aktiviteter, såsom onani-praksis og seksuel aktivitet før ægteskabet, var den offentlige reaktion så voldsom, at det førte til en kongresundersøgelse af Kinseys finansiering.
Da mange indflydelsesrige undersøgelser om sex kun blev udført på mænd, blev det antaget, at den måde, hvorpå begæret manifesterede sig hos mænd, også var den måde, som det præsenterede sig hos kvinder. I begyndelsen af 2000’erne bemærkede van Anders – som dengang var studerende – under et kursus i neuroanatomi på kandidatniveau, at alle hendes kursus’ anatomiske nervekortlægningsdiagrammer var af mænd. Dette har måske ikke betydet meget for det meste af kroppen, siger hun, men når det drejer sig om nerveender og fysisk fornemmelse, “adskiller kønsorganerne sig ofte ret markant mellem kvinder og mænd”. Da van Anders henvendte sig til instruktøren efter undervisningen og spurgte, om de samme nervereaktioner gjaldt for kvinder, siger hun, at han ikke havde et entydigt svar. “Han sagde en slags blanding af: ‘Ja, det tror jeg? Hvem ved? Who cares? Selvfølgelig.”
Det var først i 1990’erne og 2000’erne, at forskere begyndte at studere kvinders seksualitet seriøst, siger Samantha Dawson, ph.d., der er postdoc ved Couples and Sexual Health Research Lab på Dalhousie University. Selv da, da data begyndte at vise en divergens mellem mænd og kvinder, når det gjaldt ophidselse, blev de uventede resultater ikke udforsket yderligere, siger Dawson. Kvinder blev simpelthen stemplet som “mere komplicerede eller mindre intuitive”.
Med tanke på manglen på litteratur om kvindelig seksualitet besluttede Nan Wise, ph.d., psykoterapeut, neurovidenskabsmand og sexterapeut, at tage fat på denne forglemmelse selv. For at studere den kvindelige hjernes reaktion på genital stimuli tog hun fMRI-hjernescanninger af 11 kvinder for at bestemme, hvilke dele af hjernen der blev aktiveret af klitoris-, vaginal-, cervikal- og brystvorte-selv-stimulering. Indtil Wises forskning var sensorisk kortlægning kun blevet udført på mænd, og som følge heraf var forskerne usikre på, om de dele af hjernen, der korrelerede med kvindelig genital stimulation, var de samme som dem, der var forbundet med mandlig genital stimulation.
I 2011 offentliggjorde Wise og hendes team deres resultater, som identificerede de specifikke områder af hjernen, der blev aktiveret (eller “tændt”) ved klitoris-, vaginal-, cervikal- og brystvorte-stimulering. De opdagede, at vaginal stimulering udløste en anden hjernereaktion end f.eks. klitorisstimulering. Men hvert af de områder, der svarede til de forskellige typer stimulering, lå inden for hjernens “genitale sensoriske cortex”, en del af hjernen, der modtager og behandler fysiske fornemmelser. Før denne undersøgelse var det kun mænds sensoriske cortex, der var blevet undersøgt. “Indtil videre ser det ud til, at de mønstre, vi observerede for de kvindelige kønsorganer, har et korrelat hos mændene,” siger Wise, hvilket betyder, at det område af hjernen, der aktiveres af stimulering af kønsorganerne, er nogenlunde det samme sted i både mandlige og kvindelige hjerner. Men fordi stimulering af brystvorter udløste en seksuel reaktion hos kvinder og ikke hos mænd, indebærer det, at den måde, hvorpå mænds og kvinders hjerner reagerer på seksuel stimulering, varierer.
I løbet af de sidste par år har forskerne også fundet ud af, at ikke det ene køn er mere komplekst end det andet, når det gælder seksuelle drifter. Faktisk er alle ret komplicerede seksuelt set. “Vi tænkte oprindeligt på lysten som denne virkelig spontane ting, der indledte den seksuelle responscyklus,” siger Dawson, der var medforfatter til en undersøgelse fra 2014, der fandt, at seksuel lyst opstår på samme måde hos kvinder og mænd. “Vi tænker nu på begær som responsivt.” Mænd og kvinder, siger hun, rapporterer mere ens niveauer af lyst end tidligere antaget.
“Seksualitet er i sagens natur kompleks, men jeg tror ikke, det er passende at sige, at et køn er mere komplekst end et andet.”
Det viser sig, at både kvinder og mænd kan varme op til tanken om sex efter f.eks. dirty talking, berøring eller fantasi. Ofte opstår seksuel lyst ikke på en spontan, dyrisk måde, der udløser Masters og Johnsons lineære model for seksuel reaktion: lyst, ophidselse, orgasme og opløsning. Oprindeligt troede man, at det kun var kvinder, der oplevede denne sekvens i forkert rækkefølge. Tanken fulgte, at kvinder ikke naturligt følte en trang til sex og kun kunne komme i humør efter beskidt snak, fantasi eller kram. Men det viser sig, at mænd også kan føle lyst, efter at sex allerede er indledt. “Denne idé om responsiv lyst er ikke noget, der er unikt for kvinder,” siger sexpsykolog Justin Lehmiller, PhD.
“Vi tror, at lysten opstår fra ophidselse,” og ikke omvendt, forklarer Dawson. “Denne ændring har virkelig udløst nye forskningslinjer og ført til øget spørgsmålstegn ved, om ophidselse er kønsbestemt eller ej.”
Lysten i sig selv har også vist sig at manifestere sig på samme måde på tværs af køn. Når både heteroseksuelle og homoseksuelle mænd og kvinder får vist seksuelt eksplicitte videoer, der er relevante for deres præferencer, rapporterer mænd og kvinder lignende følelser af begær, siger Dawson. “Hvis vi giver en passende stimulus, rapporterer begge at blive vækket på samme måde.” Mænd og kvinder rapporterer også lignende niveauer af lyst til at have sex med en partner og onanere, siger hun. “Eksperimentelt kan vi se, at mænd og kvinder under nøjagtig de samme betingelser vil præstere på samme måde.”
Mænd og kvinder oplever også lignende seksuelle fantasier. Lehmiller undersøgte for nylig mere end 4.000 amerikanere og fandt ud af, at mens kvinder oftere fantaserer om at føle sig uimodståelig og beroliget under sex, rapporterede de fleste af de adspurgte mænd, at de også prioriterede disse følelser.
“Hvis du ser på de mest almindelige grunde til, at folk rapporterer at have sex, er de stort set de samme for mænd og kvinder, og det handler primært om nydelse,” siger Lehmiller.
I årtier har man troet, at højere niveauer af det mandlige kønshormon testosteron øgede sexlysten – da mænd naturligt besidder mere testosteron, antog man, at de i sagens natur er mere oplagte til at dyrke sex. Men nye beviser tyder på, at testosterons virkning kan være mindre ligetil. I en undersøgelse fra 2010 fandt forskerne ingen forskel i testosteronniveauet hos kvinder med seksuelle lystforstyrrelser i forhold til kvinder uden.
Forskning afslører også yderligere overlapning mellem mænd og kvinder i seksuelle motivationer. Mænd kan søge sex, fordi de ønsker at føle sig tættere på deres partner, for intimitetens skyld – et stereotypt feminint ønske – siger Lehmiller. “Det, jeg også ser for mænd, er, at sex ofte er en meget følelsesmæssig oplevelse,” siger han. “De har brug for at have en intim forbindelse med deres partner, før de kan føle sig vækket og nyde sex og have lyst til det.”
Den idé, at kvindelig lyst kan vokse og aftage gennem hele livet, nævnes ofte som en del af det, der gør kvinders seksualitet “kompliceret”. Det er sandt, at mange kvinder oplever en stigning i lysten under ægløsning og i første og andet trimester af graviditeten. Og kvinders sexlyst kan falde under overgangsalderen. Men mænds sexlyst kan også svinge med alderen. Stress, søvnmangel og depression kan alle forårsage dyk i mænds libido.
“Seksualitet er i sagens natur kompleks,” siger Dawson, “men jeg tror ikke, det er passende at sige, at et køn er mere komplekst end et andet.”
