I bredeste forstand kan udtrykket “undertag” bruges til at henvise til undersiden af ethvert konstruktionselement, f.eks. en bue, en arkitrave eller en fremspringende gesims. Det henviser dog oftest til undersiden af tagskægget, dvs. undersiden af den del af taget, der rager ud over bygningens ydervæg.
Typisk vil undertagsplader blive fastgjort på undersiden af de udragende spær for at danne undertag, mens fascia-plader fastgøres langs de lodrette flader af spærene og danner en fascia. I kombination er disse elementer med til at “forsegle” taget ved dets kanter. De kan dog indeholde små åbninger, der giver mulighed for ventilation af tagrummet, hvilket hjælper med at forhindre ophobning af fugt, som kan resultere i kondensvand og få taget til at rådne.
Sofitter er traditionelt konstrueret af træ, men der kan også anvendes en lang række andre materialer, herunder metalbeklædning, UPVC, vinyl og kompositmaterialer.
Indenfor bygninger kan udtrykket sofitter henvise til enhver del af et loft, der er lavere end resten af loftet. Dette kan bruges som en accent i rum af dekorative årsager eller i rum med højt til loftet for at få rummet til at virke mindre. De kan også være nødvendige for at skjule strukturelle bjælker, VVS-elementer, varme- og kølekanaler eller lysarmaturer.
I klassisk arkitektur kan undertaget være dekoreret med “tandlignende” blokke, der anvendes i et tæt gentaget mønster, kendt som “dentils”. I den doriske orden blev rektangulære blokke almindeligvis hængt fra gesimsens undertag over triglyfferne, kendt som ‘mutuler’.
Relaterede artikler på Designing Buildings Wiki
- Buer.
- Arkitrave.
- Tøndehvælv.
- Basrelief.
- Klassiske ordener i arkitekturen.
- Corbel.
- Gesims.
- Definitioner af gesims og arkitrave.
- Definition af loft.
- Elementer af klassiske søjler.
- Entablatur.
- Fascia.
- Filet.
- Frise.
- Integreret servicemodul.
- Lister.
- Sokkel.
- Gavl.
- Pilaster.
- Typer af lofter.
