“Desværre er der langt fra nok enkeltpersoner og virksomheder, der søger designpatentbeskyttelse. I 2019 blev der f.eks. indgivet 46.847 ansøgninger om designpatenter, hvilket svarer til 7,01 % af det samlede antal patentansøgninger, der blev indgivet i 2019.”
Engang var en af måderne, hvorpå man kunne spotte svindel fra legitime aktører i patentindustrien, at se på, hvem der henviste kunderne til at få designpatenter. Designpatenter har altid været lette at opnå, ja, faktisk langt lettere at opnå end et brugspatent. Som med mange andre ting i livet og med stort set alt inden for intellektuel ejendomsret er det naturligvis sådan, at jo lettere noget er at opnå, jo mindre værdifuldt er det at eje. Denne generelle regel om lettere og billigere rettigheder er i de seneste år blevet vendt på hovedet med hensyn til designpatenter, i hvert fald til en vis grad.
Det er desværre ikke nær nok enkeltpersoner og virksomheder, der søger designpatentbeskyttelse. I 2019 blev der f.eks. indgivet 46 847 ansøgninger om designpatenter, hvilket svarer til 7,01 % af det samlede antal patentansøgninger, der blev indgivet i 2019. Så selv om der år efter år indgives et større antal designpatenter (se figur 1), holder de sig som en procentdel af det samlede antal indgivne patentansøgninger stort set inden for den 50-årige historiske norm (se figur 2). Data taget fra U.S. Patent Activity.
I betragtning af, hvor nyttigt et designpatent kan være, og i betragtning af antallet af multinationale selskaber, der rutinemæssigt søger designpatenter, og endvidere i betragtning af, at selv i den computer-implementerede metode (dvs, software) verden grafiske brugergrænseflader (GUI’er) kan beskyttes gennem designpatenter, bør procentdelen af designpatenter i forhold til det samlede antal patenter, der er indgivet, være på et historisk højt niveau og ikke inden for de historiske normer.
Hvad kvalificerer til designpatentbeskyttelse?
Et design, der kan beskyttes, består af de visuelle ornamentale karakteristika, der er inkorporeret i eller anvendt på en genstand. Tag f.eks. det forskellige udseende mellem en almindelig bøfkniv og en slagterkniv. I enhver kniv er der typisk et håndtag og et skærende blad. Et designpatent vil ikke beskytte denne mekaniske struktur eller beskrivelse, men vil snarere beskytte produktets specifikke udseende. I denne henseende er det muligt for mange forskellige knive at opnå mønsterbeskyttelse, selv om den grundlæggende udformning af håndtag og klinge er velkendt og ofte gentages. Spørgsmålet om mønsterpatenterbarhed er, om præsentationen eller udseendet af den funktionelle genstand er unikt.
Da et mønster manifesteres i udseendet, kan genstanden for en ansøgning om mønsterpatent vedrøre en genstands konfiguration eller form, den overfladeornamentik, der er påført en genstand, eller en kombination af konfiguration og overfladeornamentik. Et mønster til overfladeornamentik er uadskilleligt fra den genstand, som det er anvendt på, og kan ikke eksistere alene. Det skal være et bestemt mønster af overfladeornamentik, der er anvendt på en fremstillingsgenstand. Med andre ord vil et designpatent beskytte den måde, noget ser ud på, ikke den måde, det fungerer på.
Typisk ønsker en opfinder at beskytte opfindelsens funktion, når det overhovedet er muligt. Det skyldes, at hvis du opnår et brugspatent, vil du kunne forhindre andre i at fremstille, bruge, sælge eller importere til USA ethvert produkt, der funktionelt er omfattet af kravene i det udstedte patent, uanset om anordningen ligner det, du fremstiller, eller om den overhovedet ligner tegningerne i din patentansøgning. Af denne grund har brugspatenter været og vil altid være stærkere, bredere og mere ønskværdige at have end designpatenter. Men hvad nu, hvis du ikke kan få et brugspatent, fordi den underliggende opfindelse ikke er funktionelt unik? Dit produkt ser anderledes ud end alt andet, der tidligere har været tilgængeligt, men det fungerer på samme måde og er opbygget på samme måde. Så er du inden for designpatentets område.
Dertil kommer, at du skal overveje designbeskyttelse, selv om artiklens funktionalitet/struktur er unik, og et brugspatent kan opnås. Hvis artiklen har en unik visuel præsentation, kan der opnås både et brugspatent og et designpatent. Denne overlappende beskyttelse kan være ret vigtig under en række omstændigheder, især hvis opfindelsen sandsynligvis vil være genstand for interesse fra forfalskere eller andre ondsindede aktører, der søger at kopiere (eller praktisk talt kopiere) opfindelsen.
Dertil kommer, som allerede kort nævnt, at GUI’er kan beskyttes via et designpatent. F.eks. opnåede Google den 1. september 2009 det amerikanske designpatent nr. D599 372 på en ansøgning indgivet den 6. marts 2006, som var en deling af en tidligere indgivet designpatentansøgning indgivet den 26. marts 2004. Dette designpatent har titlen Graphical user Interface for a Display Screen of a Commutations Terminal og dækker Googles hjemmeside. Denne type beskyttelse, som vil vare i 15 år fra patentets udstedelsesdato, beskytter udseendet af GUI’en og kan give i det mindste en vis beskyttelse, hvor den tekniske systembeskrivelse af, hvad der får GUI’en til at fungere, måske ikke kan beskyttes i USA, især hvis det er en betalingsgateway.
Designpatenteksempler
Et godt eksempel er den højtryksrenser, der er vist til højre, fra designpatent nr. D733,373. Dette designpatent vil dække den måde, som denne højtryksrenser ser ud på, og ikke højtryksrenserens funktion. Så hvis nogen laver en højtryksrenser, der ser anderledes ud, vil de ikke krænke dette patent.
Generelt set beskytter et “brugspatent” den måde, hvorpå en artikel bruges og fungerer, mens et “designpatent” beskytter den måde, hvorpå en artikel ser ud. Derfor består designpatenter af tegninger, der viser opfindelsen, og meget lidt tekst. De krævede tegninger skal omfatte følgende visninger: top, bund, forside, bagside, venstre og højre side. Hver af disse seks visninger er påkrævet, medmindre en eller flere gentages. En perspektivisk visning (vist til venstre) kan også indgå og er ofte meget nyttig, fordi 2D-konstruktionstegninger nogle gange kan være vanskelige for nogle at behandle, da vi lever i en 3D-verden.
Med hensyn til højtryksrenseren vist til venstre og Google GUI vist ovenfor skal man lægge mærke til de brudte linjer. Den påberåbte opfindelse er vist med gennemgående linjer. De to mest almindelige anvendelser af brudte linjer er at afsløre det miljø, der er relateret til den påberåbte konstruktion, og at definere grænserne for kravet. Strukturer, der ikke er en del af det påberåbte design, men som anses for nødvendige, kan være repræsenteret på tegningen med stiplede linjer. Dette omfatter enhver del af en artikel, hvor designet, der ikke anses for at være en del af det påberåbte design.
Da et design, der kan beskyttes, manifesterer sig i et bestemt udseende, kan genstanden for en ansøgning om et designpatent vedrøre en artikels konfiguration eller form, den overfladeornamentik, der er anvendt på en artikel, eller kombinationen af konfiguration og overfladeornamentik.
Både design- og brugspatenter kan opnås på en artikel, hvis en opfindelse ligger både i dens brugsmæssige og ornamentale udseende. For eksempel kan man tænke på en sneaker. Hvis du skulle skabe et unikt ydre udseende til sneakeren, kunne du søge og opnå et designpatent. Hvis selve sneakeren fungerer mekanisk anderledes, f.eks. ved at reducere den stødstyrke, som bæreren mærker, dramatisk som følge af et unikt materiale, der anvendes i sålen, kan sneakeren også beskyttes af et brugspatent, fordi opfindelsen også omfatter en funktionel komponent. Et designpatent alene ville ikke beskytte nogen funktionelle aspekter af sneakeren.
