N. mucosa (Diplococcus mucosus) blev beskrevet i 1906, men blev ikke anerkendt igen før 1959, hvor den blev genbeskrevet af Veron et al. Det lykkedes ikke at identificere stammer af N. mucosa, fordi nitratreduktion ikke blev anvendt som differentiel test før 1960’erne. Stammer af N. mucosa adskilles fra dem af N. subflava biovar perflava og N. sicca ved deres evne til at reducere nitrat.
Tabel 1. Karakteristika for N. mucosa
| Karakteristik | Illustration |
|---|---|
| Gramfarve Cellemorfologi |
Gram-negative diplococcus |
| Koloni-morfologi |  |
| Pigmentering |  |
| Oxidase-test |  |
| Syreproduktion |  |
| Enzymsubstrat test | Prolyl aminopeptidase +ve |
| Nitratreduktionstest | Nitrat +ve |
| Polysaccharid fra saccharose |  |
| Produktion af Deoxyribonuklease (DNase) |
 |
| Superoxoltest (Reaktion med 30% hydrogen peroxid) |
 |
| Katalasetest |  |
| Colistinresistens |  |
Arter, der kan fejlidentificeres som N. mucosa i syredetektionstest
Tre Neisseria-arter, N. mucosa, N. sicca og N. subflava biovar perflava, producerer syre fra glucose, maltose, fructose og saccharose. N. mucosa kan identificeres ved sin evne til at reducere nitrat.
Tabel 2. Karakteristika for N. mucosa og andre Neisseria spp. der producerer syre fra glucose, maltose, fructose, og saccharose
| Arter | Syre fra | Nitrat Reduktion |
Poly- saccharid fra saccharose |
Pigment | Colistin Resistens* |
||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| G | M | S | F | L | |||||||
| N. mucosa | + | + | + | + | – | + | + | + | – | S | |
| N. subflava Biovar perflava | + | + | + | + | – | – | – | + | d | (R) | |
| N. sicca | + | + | + | + | – | – | – | + | d | S | |
Abkortninger: G, glucose; M, maltose; S, saccharose; F, fructose; L, lactose; +, de fleste stammer positive; -, de fleste stammer negative; (+), nogle stammer giver svage positive reaktioner, som ikke er repræsentative for arten; R, stammer vokser godt på selektivt medium for N. gonorrhoeae og/eller viser ingen hæmning omkring en colistinskive (10 mikrogram); (R), de fleste stammer modtagelige, nogle stammer resistente.
Og selv om enzymsubstratprøver kun er beregnet til at blive anvendt til identifikation af Neisseria spp. isoleret på selektive medier for N. gonorrhoeae, giver disse prøver yderligere oplysninger, som kan bidrage til en præcis identifikation af et isolat. N. mucosa producerer imidlertid prolyl aminopeptidase i enzymsubstrat-testen og kan fejlagtigt identificeres som N. gonorrhoeae, hvis der ikke udføres yderligere test.
Tabel 3. Supplerende test, der gør det muligt at skelne mellem Neisseria og beslægtede arter, der producerer prolylaminopeptidase i enzymsubstrat-test
| Species that Produce PAP |
Cellular Elongation* |
Acid fra | Nitrat Reduktion |
Polysaccharid fra saccharose |
Superoxol | Colistin Resistens |
||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| G | M | S | F | L | ||||||||||
| N. flavescens | Diplococci | – | – | – | – | – | – | – | + | svagt (2+) positivt |
S | |||
| N. cinerea | Diplococci | (-) | – | – | – | – | – | – | svag (2+) positiv |
(R) | ||||
| N. gonorrhoeae | Diplococci | + | – | – | – | – | – | – | – | Stærkt (4+) positivt |
R | |||
| N. gonorrhoeae underart kochii |
Diplococci | (-) | – | – | – | – | – | – | Stærk (4+) positiv |
R | ||||
| K. denitrificans | Rodfilamenter | + | – | – | – | – | + | – | – | – | R | |||
| N. subflava biovar subflava |
Diplococci | + | + | + | – | – | – | – | – | – | svag (2+) positiv |
S | ||
| N. subflava biovar flava |
Diplococci | + | + | – | + | + | – | – | – | svag (2+) positiv |
S | |||
| N. subflava biovar perflava |
Diplococci | + | + | + | + | + | + | – | – | – | + | svag (2+) positiv |
(R) | |
| N. sicca | Diplococci | + | + | + | + | – | – | – | + | svagt (2+) positivt |
S | |||
| N. mucosa | Diplococci | + | + | + | + | – | + | + | + | svag (2+) positiv |
S | |||
| N. elongata | Rodfilamenter | – | – | – | – | – | – | – | – | – | S | |||
Afkortninger: G, glukose; M, maltose; S, saccharose; F, fructose; L, lactose; +, de fleste stammer positive; -, de fleste stammer negative; (+), stammer kan give svage positive reaktioner; R, stammer vokser godt på selektivt medium for N. gonorrhoeae og/eller viser ingen hæmning omkring en colistinskive (10 mikrogram); (R), de fleste stammer modtagelige, nogle stammer vides at være resistente; S, alle stammer, der menes at være modtagelige, ingen stammer, der vides at være resistente.
Bovre K. Familie VIII. Neisseriaceae Prevot, I N. R. Krieg (red.). Manual of Systematic Bacteriology, vol. 1. The Williams & Wilkins co., Baltimore. 1984. p. 288-309.
Knapp JS Historiske perspektiver og identifikation af Neisseria og beslægtede arter. Clin Microbiol Rev 1988;1;1:415-431.
Knapp JS, Rice RJ. Neisseria og Branhamella. In. Murray PR, Baron EJ, Pfaller MA, Tenover FC, Yolken RH. (red.). Manual of Clinical Microbiology. 6th ed. American Society for Microbiology, Washington D. C, 1995.
Vedros NA. Genus I. Neisseria Trevisan 1885, 105AL, I NR Krieg (red.). Bergey’s Manual of Systematic Bacteriology, bd. 1. The Williams & Wilkins Co, Baltimore. 1984. s. 290-296.
von Lingelsheim W. Die bakteriologisch Arbeiten der Kgl. hygienischen Station zu Beuthen O.-Sch. wahrend der Genickstarreepidemie in Oberschlesien Im Winter 1904/05. Klin Jahrb 1906;15:373-489.
Veron M, Thibault P, Second L. Neisseria mucosa (Diplococcus mucosus Lingelsheim). I. Bacteriologisk beskrivelse og undersøgelse af den patogene evne. Ann Inst Pasteur (Paris) 1959;100:497-500.
