Crayfish Dissection
Mål:
– Beskriv udseendet af de forskellige organer, der findes i en flodkrebs.
– Nævn de organer, der udgør systemerne i en flodkrebs.
Materialer:
– Sikkerhedsbriller, handsker, lup, laboratorieforklæde, plastikpose med lynlås med krebs, kuglepen, dissektionsbakke, papirhåndklæder, saks, tang, dissektionsnål og dissektionsnåle.
Mål:
I denne opgave skal du observere de ydre strukturer på en flodkrebs og dissekere den for at studere dens indre strukturer og systemer.
Baggrund:
Som alle krebsdyr har en flodkrebs et ret hårdt exoskelet, der dækker dens krop. Som det fremgår af diagrammet på næste side, er dens krop opdelt i to hoveddele, cephalothorax og abdomen. Cephalothorax består af den cephaliske (eller hoved) region og den thorakale region. Den del af exoskelettet, der dækker cephalothoraxet, kaldes carapace. Bagkroppen er placeret bag cephalothorax og består af seks klart opdelte segmenter. Cephalothorax består af 13 segmenter. Hvert segment af både cephalothorax og abdomen indeholder et par vedhæng. Hovedregionen (eller cephale) har fem par vedhæng. Antenneleddene er organer til at holde balancen, føle og smage. Lange antenner er organer for følesans, smag og lugt. Underkæberne, eller kæberne, knuser føde ved at bevæge sig fra side til side. To par overkæber holder fast føde, flår den og fører den videre til munden. Det andet par maxillae hjælper også med at trække vand over gællerne. Af de otte par vedhæng på cephalothorax er de tre første par maxillipeds, som holder på maden under spisning. Tidslerne er de store kløer, som flodkrebsene bruger til forsvar og til at fange bytte. Hvert af de fire resterende segmenter indeholder et par gangben. I bagkroppen har de første fem segmenter hver et par svømmeretter, som skaber vandstrømme og fungerer i forbindelse med reproduktionen. Det sjette segment indeholder et modificeret par uropoder. I midten af uropoderne er der en struktur kaldet telson, som bærer anus. Uropoden og telson udgør tilsammen halefinnen. Krebsen bevæger sig baglæns ved at tvinge vand fremad med sin halefane.
Procedure Del 1 – En krebs’ ydre anatomi
1. Tag sikkerhedsbriller, handsker og et laboratorieforklæde på.
2. Læg en flodkrebs på siden i en dissektionsbakke. Brug nedenstående diagram til at lokalisere cephalothorax og abdomen. Carapakken, et skjold af chitin, dækker rygfladen af cephalothorax. På panden ses en fordybning, den cervikale rille, der strækker sig tværs over midterregionen og adskiller hoved- og brystregionen. På brystregionen lokaliseres den fremtrædende sutur eller indrykning på cephalothorax, som afgrænser et centralt område adskilt fra siderne. Bemærk de enkelte segmenter af bagkroppen.
Hvad er den største forskel mellem cephalothorax og abdomen?
3. Vend krebsen med den DORSALE side opad, og find rostrummet, som er den spidse forlængelse af panseret ved hovedet af dyret, der er vist i diagrammet ovenfor. Under rostrum lokaliseres de to øjne. Bemærk, at hvert øje sidder for enden af en stilk.
4. Find de fem par vedhæng på hovedregionen. Lokaliser først antenneleddene i det forreste segment. Bag dem observeres det meget længere par antenner.
Hvorfor er det nyttigt at se eksemplaret på dets rygside i denne del af din undersøgelse?
______________________________________________________________
5. Lokaliser munden. Iagttag derefter mandiblerne, eller de sande kæber, bag antennerne. Find nu de to par maxillae, som er de sidste vedhæng i cephalregionen.
Hvilke vedhæng i den cefale region er relateret til at spise mad?
_____________________________________________________________
6. På den thorakale del af cephalothorax observerer du de tre spidse maxillipeder.
Hvordan er maxillipederne forbundet med at spise?
______________________________________________________________
7. Derefter observerer du det største fremtrædende par vedhæng, chelipederne, eller kløerne. Bag chelipæderne finder man de fire par gangben, et par på hvert segment.
8. Brug nu gangbenene til at bestemme kønnet på dit eksemplar. Find basissegmentet på hvert par gangben. Basissegmentet er det sted, hvor benet fæstner sig til kroppen. Brug en lup til at undersøge den indvendige overflade af basissegmentet på det tredje par vandreben. Hvis du observerer en halvmåneformet spalte, har du fundet en kønspore hos en hun. Hos hannen er sædkanalåbningerne placeret på basissegmentet af det fjerde par af gangbenene. Brug et forstørrelsesglas til at observere åbningen af en kønspore.
Er dit eksemplar en han eller en hun?
_____________________________________________________________
Byt dit eksemplar med en klassekammerat i nærheden, som har en flodkrebs af det modsatte køn. Undersøg derefter dens kønsporer.
9. På bagkroppen skal du observere de seks forskellige segmenter. På hvert af de første fem segmenter skal du observere et par svømmeretter.
10. På det sidste abdominalsegment observeres et par spidse vedhæng, der er modificeret til et par uropoder. I midten af uropoderne lokaliseres det trekantede telson.
11. Vend nu krebsen med den ventrale side opad. Iagttag placeringen af hvert par vedhæng fra den ventrale side.
Fra hvilket syn, dorsalt eller ventral, kan du se placeringen af vedhængene på segmenterne tydeligere?
______________________________________________________________
12. Fjern alle leddelte vedhæng på krebsen, og sæt dem fast på bordet på krebsens arbejdsark.
Hvis dissektionen varer to dage, skal du kun gennemføre trin 13 og 14!
13. Nu skal du studere en flodkrebs’ indre anatomi. Hvis du skal opbevare dit eksemplar indtil næste laboratorieperiode, skal du dække det til med et fugtigt papirhåndklæde. Læg derefter prøven på bakken i en plastikpose. Luk posen med et bindebånd. Skriv dit navn på posen med en filtpen, og giv din prøve til din lærer.
14. Ryd op i dit arbejdsområde, og vask dine hænder, inden du forlader laboratoriet.
Del 2 – En flodkrebs’ indre anatomi
15. Tag et laboratorieforklæde, handsker og sikkerhedsbriller på.
16. Brug den ene hånd til at holde krebsen med rygsiden opad i dissektionsbakken, og brug en saks til forsigtigt at klippe gennem bagkroppen langs dissektionssnitlinje 1, som vist i diagrammet nedenfor. Klip langs de fordybninger, der adskiller den thorakale del af panseret i tre områder. Begynd snittet ved de bageste kanter af brystskjoldet, og fortsæt det langs begge sider i den cephale region.
17. Brug en pincet til forsigtigt at løfte panseret væk. Vær forsigtig med ikke at trække panseret væk for hurtigt. En sådan handling ville forstyrre eller rive de underliggende strukturer op.
18. Læg eksemplaret på siden med hovedet vendt mod venstre, som vist i nedenstående diagram. Med en saks begynder du at klippe ved bunden af snitlinje 1. Klip langs siden af krebsen, som illustreret ved snitlinje 2. Forlæng snitlinjen fremad mod rostrummet (øverst på hovedet).
19. Brug en tang til forsigtigt at løfte de resterende dele af panseret væk, så de underliggende gæller og andre organer kommer frem.
20. Brug nedenstående diagram til at lokalisere og identificere organerne i fordøjelsessystemet. Find de overkæber, der fører fødevarestykkerne ind i munden. Maden bevæger sig ned gennem det korte spiserør til mavesækken. Find fordøjelseskirtlen, som producerer fordøjelsesstoffer, og hvorfra optagelsen af næringsstoffer sker. Ufordøjet materiale passerer ind i tarmen. Læg mærke til, at tarmen er fastgjort til den fligede mave. Det ufordøjede materiale udskilles gennem anus.
Rækker af kitinagtige tænder omkranser mavesækken. Predict their function.
_____________________________________________________________
21. Brug nedenstående diagram til at lokalisere og identificere åndedrætsorganerne i åndedrætssystemet. Find gællerne, som er fjerlignende strukturer, der findes under panseret og er fastgjort til chelipederne og gangbenene. En konstant strøm af blod til gællerne frigiver kuldioxid og optager ilt.
Den fjeragtige karakter af gællerne giver dem et meget stort overfladeareal. Hvorfor er dette vigtigt?
____________________________________________________________
22. Brug diagrammet over krebsens indre anatomi til at lokalisere og identificere organerne i kredsløbssystemet. Find det dorsale rørformede hjerte og flere arterier. Flodkrebsene har et åbent kredsløbssystem, hvor blodet strømmer fra arterier ind i bihuler eller rum i vævene. Blodet løber over gællerne, inden det vender tilbage til hjertet.
23. Brug det samme diagram til at lokalisere og identificere nervesystemets organer. Find den ventrale nervestreng. Find et ganglion, en af forstørrelserne af den ventrale nervestreng. Find den dorsale hjerne, som er placeret lige bag de sammensatte øjne. Læg mærke til de to store nerver, der fører fra hjernen, rundt om spiserøret og går ind i den ventrale nervestreng.
Der udgår mange nerver fra hvert ganglion. Hvor tror du, at disse nerver går hen?
__________________________________________________________
24. Brug det samme diagram til at lokalisere og identificere organerne i udskillelsessystemet. Blodet transporterer celleaffald til de skiveformede grønne kirtler. Find disse organer lige foran mavesækken. De grønne kirtler udskiller affald gennem porerne ved bunden af hver antenne.
Hvilke organer i din krop udfører den samme funktion som de grønne kirtler?
25. Brug endnu en gang diagrammet til at lokalisere og identificere organerne i forplantningssystemet. Det dyr, der er vist i diagrammet, er en hankrebs. Hvis dit eksemplar er en han, skal du lokalisere testiklerne. Testiklen er det lange, hvide organ under hjertet og et stykke fremme. Sædkanalerne, der fører sæd fra testiklen, åbner sig ved det femte gangben. Hvis dit eksemplar er en hun, skal du finde den to-lobede æggestok. Det befinder sig i samme relative position som testiklerne, men æggestokken fremstår som en stor, rødlig masse under hjertet. Find derefter de korte æggeledere, der udgår fra nær midten af hver side af æggestokken og åbner sig ved det tredje gangben. Byt dit eksemplar med en klassekammerat i nærheden, som har en flodkrebs af det modsatte køn. Undersøg derefter dens forplantningssystem.
25. Bortskaf dine materialer i overensstemmelse med din lærers anvisninger.
26. Ryd op i dit arbejdsområde, og vask dine hænder, inden du forlader laboratoriet.
|
|
Arbejdsark for krebse |
|
Tabel med krebsevedhæng |
TILBAGE
