Hvad er egenkapitalfinansiering?
Ejendomsfinansiering er processen med at rejse kapital gennem salg af aktier. Virksomhederne rejser penge, fordi de måske har et kortsigtet behov for at betale regninger, eller fordi de måske har et langsigtet mål og har brug for midler til at investere i deres vækst. Ved at sælge aktier sælger de ejerskab i deres virksomhed til gengæld for kontanter, ligesom aktiefinansiering.
Egenkapitalfinansiering kommer fra mange kilder; f.eks. en iværksætters venner og familie, investorer eller en børsintroduktion (IPO). Industrigiganter som Google og Facebook har rejst milliarder af kapital gennem børsintroduktioner.
Selv om udtrykket egenkapitalfinansiering henviser til finansiering af offentlige virksomheder, der er noteret på en børs, gælder udtrykket også for finansiering af private virksomheder.
Egenkapitalfinansiering
Sådan fungerer egenkapitalfinansiering
Egenkapitalfinansiering omfatter salg af ordinær egenkapital, men også salg af andre egenkapital- eller kvasi-egenkapitalinstrumenter såsom præferenceaktier, konvertible præferenceaktier og egenkapitalandele, der omfatter ordinære aktier og warrants.
Key Takeaways
- Egenkapitalfinansiering anvendes, når virksomheder, ofte nystartede virksomheder, har et kortsigtet behov for kontanter.
- Det er typisk for virksomheder at anvende egenkapitalfinansiering flere gange i løbet af processen for at nå til modenhed.
- Nationale og lokale myndigheder holder nøje øje med egenkapitalfinansiering for at sikre, at alt, hvad der gøres, følger reglerne.
En nystartet virksomhed, der vokser til en succesfuld virksomhed, vil have flere runder af egenkapitalfinansiering i takt med, at den udvikler sig. Da en nystartet virksomhed typisk tiltrækker forskellige typer investorer på forskellige stadier af sin udvikling, kan den anvende forskellige egenkapitalinstrumenter til sine finansieringsbehov.
Egenkapitalfinansiering adskiller sig fra gældsfinansiering; ved gældsfinansiering påtager en virksomhed sig et lån og betaler lånet tilbage over tid med renter, mens en virksomhed ved egenkapitalfinansiering sælger en ejerandel til gengæld for midler.
For eksempel er engleinvestorer og venturekapitalister – som generelt er de første investorer i en nystartet virksomhed – tilbøjelige til at foretrække konvertible præferenceaktier frem for ordinær egenkapital til gengæld for finansiering af nye virksomheder, fordi førstnævnte har et større opadgående potentiale og en vis beskyttelse mod nedadrettede risici. Når virksomheden er vokset sig stor nok til at overveje at gå på børsen, kan den overveje at sælge ordinær egenkapital til institutionelle og private investorer.
Senere, hvis virksomheden har brug for yderligere kapital, kan den vælge sekundær egenkapitalfinansiering som f.eks. et rettighedsudbud eller et udbud af aktieenheder, der omfatter warrants som et sødemiddel.
Særlige overvejelser
Egenkapitalfinansieringsprocessen er underlagt regler, der er pålagt af en lokal eller national værdipapirmyndighed i de fleste jurisdiktioner. En sådan regulering har primært til formål at beskytte investorer mod skruppelløse operatører, der kan rejse midler fra intetanende investorer og forsvinde med finansieringsprovenuet.
Ejendomsfinansiering ledsages derfor ofte af et udbudsdokument eller prospekt, som indeholder omfattende oplysninger, der skal hjælpe investoren med at træffe en informeret beslutning om finansieringens fordele. Memorandummet eller prospektet vil indeholde oplysninger om selskabets aktiviteter, oplysninger om dets ledelse og bestyrelsesmedlemmer, hvordan finansieringsindtægterne vil blive anvendt, risikofaktorer og regnskaber.
Investorernes appetit på egenkapitalfinansiering afhænger i høj grad af situationen på de finansielle markeder i almindelighed og aktiemarkederne i særdeleshed. Mens et stabilt tempo i egenkapitalfinansieringen er et tegn på investorernes tillid, kan en strøm af finansiering være et tegn på overdreven optimisme og en truende markedstop. F.eks. nåede dotcoms og teknologivirksomheders børsintroduktioner rekordhøje niveauer i slutningen af 1990’erne, inden “tech-krakket”, der oversvømmede Nasdaq fra 2000 til 2002. Tempoet i egenkapitalfinansieringen falder typisk kraftigt efter en langvarig markedskorrektion på grund af investorernes risikoaversion i sådanne perioder.
