I takt med, at digitalt indhold bliver mere populært end trykt indhold, vil nogle måske mene, at biblioteker langsomt bliver forældede. Men den konklusion er forkert!
Sikkert, en stor funktion for biblioteker er at huse ressourcer og materialer (og måske hjælpe dig med at finde ud af MLA-citater). Men det større formål med biblioteker, der strækker sig tilbage gennem årtusinder, har ikke blot været at huse bøger, men at være rum og samlinger, der letter processen med at bidrage til menneskelig viden. Biblioteker og bibliotekarer vil fortsat lette denne proces, selv om vi fortsætter med at gå fremad i den digitale tidsalder.
For at forstå dette store formål med biblioteker og for at vise, hvordan biblioteker fortsat vil være relevante i den digitale fremtid, er her en kort historie om biblioteker og bibliotekarers rolle på tværs af menneskelige kulturer.
Ancient Stone Libraries
For nogle historikere markerer oprettelsen af de første biblioteker slutningen af forhistorien og starten på den nedskrevne menneskelige historie. Da gamle civilisationer som mesopotamierne og egypterne begyndte at udvikle de tidligste former for skrift – mesopotamisk kileskrift og senere de egyptiske hieroglyffer – begyndte skribenterne at oprette arkiver af lertavler, der indeholdt fortegnelser over opgørelser og optegnelser over handelstransaktioner.
Mens disse tidlige dokumenter måske ikke lyder spændende eller filosofiske, var de afgørende for den voksende viden og den tidlige menneskelige civilisation. De delte ofte vigtige oplysninger, der var nødvendige for at opbygge samfund. Fra tidlige medicinske diagnoser til opgørelser over det årlige overskud af høsten til de love, der styrede bystater – såsom Hummurabi’s kodeks – akkumulerede disse gamle skriftkloge dokumenter, så de kunne trække på oplysninger efter behov. Hvis den gamle mesopotamiske regering f.eks. havde brug for at forudsige, om deres høst ville blive god eller dårlig efter en stor oversvømmelse, kunne skribenterne henvise embedsmænd til optegnelser over tidligere høstudbytter for at hjælpe dem med planlægningen.
På denne måde skabte de gamle skribenter en rolle som bibliotekarer – de forbandt folk med viden ved at give dem adgang til nedskrevne oplysninger.
Udfindelsen af papirdokumenter
Da de gamle civilisationer udviklede teknikker til fremstilling af papir, blev der bygget store biblioteker til at huse de store samlinger af skriftruller, som regeringer og enkeltpersoner begyndte at udvikle.
Disse store antikke biblioteker omfattede biblioteket i Alexandria og de kinesiske kejserbiblioteker, der blev oprettet under Han-dynastiet. Selv om disse biblioteker var åbne for offentligheden, var de ikke lette at gennemse. Lærde, der havde til hensigt at læse specifikke tekster eller forfattere, måtte bede bibliotekarer om at hente specifikke skriftruller til dem (Krasner-Khait). Bibliotekarerne fortsatte således med at være de aktører, der forbandt de lærde med kritisk nedskrevet information.
De biblioteker, der blev oprettet af Han-dynastiet, var særligt spændende i bibliotekernes historie, da den kinesiske bibliotekar Liu Xin skabte det første biblioteksklassificerings-/formelle katalogsystem (Frank). Desuden opfandt de gamle kinesiske skribenter vigtige bogtrykteknologier som træbloktryk, der muliggjorde det første stordrift og massespredning af tekster.
Religiøse biblioteker i middelalderen og tidlige offentlige biblioteker
Da antikken sluttede med Romerrigets fald, begyndte religiøse institutioner at overtage de funktioner, som de gamle stats- og privatbiblioteker havde. I Vesteuropa indtog katolske munke en aktiv rolle i indsamling og skabelse af skrevne tekster, og klostrene udgjorde de vigtigste biblioteker.
I de muslimske lande brugte imamer og andre lærde trykteknikker, der var udviklet af kinesiske lærde, til at skabe samlinger af skrevne tekster. De tidlige biblioteker blev oprettet for at rumme Koranens tekster, men indeholdt også vigtige tidlige udviklinger inden for astronomi og matematik udført af arabiske lærde.
Da renæssancen og senere oplysningsbevægelserne bredte sig over hele Europa, begyndte ikke-religiøse biblioteker at dukke op. Disse biblioteker, såsom humanisten Bartolomeo Platinas bibliotek og det østrigske nationalbibliotek, fungerede som institutionelle mødesteder for lærde, der indsamlede og producerede skriftlige tekster om filosofi, matematik, religion og videnskab. Efter oprettelsen af Gutenberg-trykkeriet begyndte bibliotekerne ikke blot at opbevare værdifulde antikke tekster, men også moderne bøger.
Og selv om disse biblioteker var uafhængige, var de kun åbne for kortholdere, der normalt kom fra store akademiske instrukser eller fra aristokratiet.
Udviklingen af offentlige biblioteker
I 1800-tallet fandtes der biblioteker i hele USA og Europa, som var åbne for offentligheden, men som ikke var offentlige biblioteker i samme forstand som i dag.
Mens store universitetsbiblioteker og privatejede biblioteker tillod personer uden for institutionen at besøge dem, skulle disse personer betale for deres adgang. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte de første egentlige folkebiblioteker – i den forstand, at de er finansieret af offentlige skatter og derfor er åbne for alle – at åbne.
Dette system er stadig gældende i dag. De fleste universiteter, herunder private universiteter, der modtager føderale midler, og kommunale biblioteker er gratis og åbne for offentligheden. Det faktum, at bibliotekerne er åbne, er af stor betydning for bibliotekernes historie, da det har smedet en stor rolle for bibliotekerne at hjælpe den brede offentlighed med at få adgang til vigtige oplysninger – fra medicin og videnskab til offentlige anliggender og litterær kunst. Desuden tjener disse biblioteker en vigtig funktion ved at skabe forbindelse til andre biblioteker. De fleste universiteter og kommunale bibliotekssystemer har en mekanisme til at dele materialer og information.
I denne forstand tjener bibliotekarer på folkebiblioteker en afgørende funktion ved at hjælpe offentligheden med at få adgang til en stor samling af information. Uanset om det er et arkiv med nyhedshistorier omkring en bestemt historisk begivenhed, en sjælden uredigeret udgave af en bog eller en digitalt udgivet artikel, har bibliotekerne et system til at hjælpe enkeltpersoner med at finde de materialer, de leder efter. F.eks. er en bibliotekar måske ikke læge, men han/hun kan hjælpe en ung medicinstuderende med at finde frem til en specifik undersøgelse, der er relevant for hans/hendes forskningsprojekt. Det er også derfor, at det er nyttigt at vide, hvordan man citerer, hvor man skal lede efter oplysninger, hvordan man laver en tekstcitering og andre færdigheder. Hvis du nogensinde har brug for yderligere oplysninger om et emne, kan du læse bibliografien, enten fra din egen opgave eller fra en andens, og bruge den til at finde yderligere ressourcer på dit bibliotek.
Hvordan vil bibliotekerne overleve i den digitale tidsalder?
Biblioteker og bibliotekarernes rolle vil overleve, når digitale værktøjer overtager det trykte materiale, på samme måde som de har overlevet gennem årtusinder – ved at tilpasse sig dokumentationsformerne og informationssøgernes behov på det pågældende tidspunkt.
I takt med udviklingen af onlinedatabaser vil bibliotekarerne stadig spille en aktiv rolle i forbindelse med at forbinde folk med de oplysninger, de har brug for. Selv om et bibliotek måske ikke behøver at rumme så mange bøger og trykte arkiver, som forskere og læsere kan gennemgå, vil det stadig fungere som et sted, hvor folk kan komme for at søge viden.
Mennesker vil stadig henvende sig til biblioteker og bibliotekarer for at forbinde dem med de korrekte online-værktøjer, de har brug for til at udføre deres forskning.
Bibliografi
Skab citater som disse ved hjælp af Cite This For Me’s referenceredskaber. De tilbyder mange citationsstile som MLA, APA, Chicago style format, Harvard referencer og mange flere!
