De fleste kvinder med epilepsi vil have en normal graviditet og fødsel og over 9 ud af 10 (90 %) chance for at få et sundt barn. Kvinder med epilepsi har en lidt større risiko for at få et barn med en fødselsanormalitet på grund af genetiske forhold, skader under anfald og antiepileptiske lægemidler (AED’er). Tal med din neurolog om, hvordan du kan reducere risikoen for dit ufødte barn.
Mindre og større misdannelser
For enhver gravid kvinde er der en lille risiko (en ‘baggrundsrisiko’) for, at hendes barn kan blive født med en fødselsanormalitet eller misdannelse. Fysiske fødselsanormaliteter er problemer, der opstår, når barnets udvikling påvirkes, mens det befinder sig i livmoderen. Der findes forskellige typer af fødselsanormaliteter, som kan påvirke forskellige organer i kroppen, og som kan opstå af forskellige årsager. Nogle gange klassificeres fødselsanormaliteter som “mindre” og “større”.
Mindre misdannelser er dem, der ikke kræver operation, f.eks. små fingre og tæer og øjne, der sidder langt fra hinanden.
Større misdannelser er dem, der kræver operation for at rette dem. Det drejer sig bl.a. om et hul i hjertet, problemer med nyrerne eller kønsorganerne, læbe- og ganespalte (hvor mundtaget ikke er sat korrekt sammen). De omfatter også problemer med udviklingen af rygsøjlen og nervesystemet (neuralrørsdefekter), som f.eks. spina bifida (hvor en del af rygmarven er blottet). Nogle gange kan barnets arme, ben eller ansigtet også være påvirket.
Hvis du er gravid, vil det at undgå følgende være med til at reducere risikoen for fødselsanormaliteter: alkohol, rygning, ikke ordineret medicin og ulovlige stoffer. Det skyldes, at alle disse stoffer kan overføres gennem din blodbanen til dit barn og dermed påvirke barnets udvikling. Kvinder med epilepsi har en lidt større risiko for at få et barn med en fødselsanormalitet end kvinder, der ikke har epilepsi. Dette kan skyldes en underliggende genetisk tilstand, som også har forårsaget epilepsien. Eller risikoen kan skyldes skader på dit ufødte barn, hvis du får anfald under graviditeten.
AED’er og fødselsanormaliteter
Kvinder med epilepsi, der tager antiepileptiske lægemidler (AED’er) under graviditeten, har også en lidt højere risiko end kvinder med epilepsi, der ikke tager AED’er. Forskellige AED’er varierer i den risiko, de udgør, og risikoen for fødselsdefekter stiger med højere doser af lægemidlet, og hvis du allerede har et barn med en fødselsdefekt. Hvis du tager mere end én AED, øges risikoen, især hvis dette omfatter natriumvalproat.
- 2 – 3 kvinder ud af 100 (2 – 3 %) i den almindelige befolkning vil få et barn med en større misdannelse (‘baggrundsrisikoen’).
- 3 kvinder ud af 100 (3 %), der har epilepsi og ikke tager AED, vil få et barn med en større misdannelse.
- 4 – 10 kvinder ud af 100 (4 – 10 %), der har epilepsi og tager en AED, vil få et barn med en større misdannelse.
Indtagelse af mere end én AED øger risikoen, især hvis dette omfatter natriumvalproat (se nedenfor).
Nylige undersøgelser foretaget af Kommissionen for Humanmedicinske Lægemidler (CHM), der ser på de risici, der er forbundet med almindeligt ordinerede AED’er, viser, at lamotrigin (Lamictal) og levetiracetam (Keppra) har lave satser for fødselsanomaliteter, på linje med eller kun synligt højere end baggrundsrisikoen (2 – 3 %). For hvert lægemiddel gælder det igen, at risikoen stiger med højere doser. MHRA (Medicines and Healthcare Products Regulatory Agency) har udarbejdet flere retningslinjer om risikoen ved AED’er under graviditet.
Natriumvalproat – en vigtig sag
Natriumvalproat (varemærkerne omfatter Epilim, Episenta og Epival) har større risici under graviditet end andre AED’er, idet 7 ud af 100 kvinder (7 %) får et barn med en større misdannelse, hvilket stiger til 1 ud af 10 kvinder (10 %), hvis de tager mere end 1000 mg (1 g) om dagen.
Også op til 4 ud af 10 børn (op til 40 %), hvis mødre tog natriumvalproat, har problemer med udvikling og indlæring.
MHRA anfører, at natriumvalproat ikke bør ordineres til piger eller kvinder, der er gravide, eller som kan blive gravide i fremtiden, medmindre det er det eneste effektive lægemiddel til dem, og de er i et program til forebyggelse af graviditet.
De anbefaler også, at behandling med natriumvalproat kun bør påbegyndes af en læge med erfaring i behandling af epilepsi.
Hvis du tager natriumvalproat, skal du ikke pludselig stoppe med at tage det, men tale med din læge så hurtigt som muligt om de bedste behandlingsmuligheder for dig. Natriumvalproat er et effektivt lægemiddel mod epilepsi, og for nogle kvinder er det det bedste eller eneste lægemiddel, der kontrollerer deres anfald.
Fetalt antikonvulsivt syndrom
Nogle AED’er menes at påvirke barnets udvikling, efter at de er født. Dette kaldes føtalt antikonvulsivt syndrom (FACS). Risikoen for, at dette sker, synes at være højere med natriumvalproat end med andre AED’er.
Problemer med barnets udvikling og indlæring kan omfatte: forsinket gang og tale, dårlig tale og sprog, og problemer med hukommelse, opmærksomhed, lavere intelligens og adfærd. Ofte ses disse virkninger ikke, før barnet begynder at blive ældre, f.eks. når det begynder i børnehave eller skole.
Børn, der udsættes for natriumvalproat i livmoderen, kan også være mere tilbøjelige til at få en autismespektrumforstyrrelse.
Informationer produceret: Januar 2020
