Det er den tid på året, hvor mange af os tilbringer mere tid udenfor, og vi finder os selv meget mere udsat for irriterende, kløende myggestik. For de fleste af os – hvis vi kan modstå trangen til at klø på biddene – forsvinder prikkerne, kløen forsvinder af sig selv, og biddene er ikke meget mere end et irritationsmoment. Men nogle mennesker får mere alvorlige allergiske reaktioner, som kan være langt mere ubehagelige og vare i dagevis; disse allergiske reaktioner kaldes undertiden “skeeter syndrom.”
Skeeter syndrom er en relativt sjælden inflammatorisk reaktion på myggestik, ifølge American Academy of Allergy, Asthma, and Immunology. Symptomerne kan udvikle sig timer efter et myggestik og kan omfatte et stort område med hævelse, varme, rødme, kløe og smerte, der efterligner det, der ville ske i forbindelse med en infektion.
Her er hvordan du kan se, om skeeter syndrom sker for dig, og hvad du skal gøre ved det:
Normale myggestik Disse kan udløse øjeblikkelig hævelse og rødme, der topper efter ca. 20 minutter, efterfulgt af små kløende bump, der normalt er mindre end 2 centimeter (ca. ¾ tomme) i diameter, siger Catherine Newman, MD, en dermatolog ved Mayo Clinic i Rochester, Minnesota.
Skeeter Syndrom Mærket er større og længerevarende. Sårene kan svulme op fra 2 til 10 centimeter i diameter (op til ca. 4 tommer) inden for en time efter biddet og udvikle sig i løbet af de næste dage, siger Dr. Newman. Bumpene kan være kløende, røde, smertefulde og varme at røre ved.
“Skeeter-syndromet er resultatet af en allergisk reaktion på proteiner i mygges spyt”, siger Newman. “Der findes ingen simpel blodprøve til at påvise myggeantistoffer i blodet, så myggeallergi diagnosticeres ved at fastslå, om de store røde områder eller hævelse og kløe opstår, efter at du er blevet bidt af myg.”
RELATERET: Hvad bed mig? Sådan identificerer du almindelige bid og stik
Hvem får skeeter-syndrom?
Personer, der er særligt udsatte for skeeter-syndrom, omfatter spædbørn og småbørn, der er blevet bidt og sensibiliseret over for mygges spyt, men som endnu ikke har udviklet naturlig immunitet, samt personer, der er nyankomne i en region, hvor der er myg, som de ikke tidligere har mødt.
Det kan især for børn tage år at udvikle naturlig immunitet, fordi den afhænger af, hvor ofte de bliver udsat for myg, ifølge en undersøgelse af småbørn og førskolebørn med skeeter-syndrom, der er offentliggjort i The Journal of Allergy and Clinical Immunology. Forældre forsøger ofte at holde børn med alvorlige reaktioner væk fra myg, hvilket strækker den tid, det tager for børn at opbygge immunitet.
Personer med immundefektlidelser er også i højere risiko, siger Newman.
RELATERET: Bug Bites and Stings: Hvordan ved jeg, om det er Skeeter Syndrome vs. en infektion?
Skeeter syndrom, eller en allergisk reaktion på et myggestik, er kendetegnet ved store, røde mærker. Med eller uden skeeter syndrom kan det føre til bakterielle infektioner at klø sig på et myggestik, indtil det bløder.
Skeeter syndrom forveksles ofte med en type hudinfektion kendt som cellulitis, siger Kara Wada, MD, en allergolog og immunolog ved Ohio State University Wexner Medical Center i Columbus.
Cellulitis kan udvikle sig, når bakterier på kroppen kommer gennem den punkterede hud, hvor biddet er blevet kradset råt, ifølge Cleveland Clinic. Advarselstegn på cellulitis omfatter rødme, der breder sig omkring biddet, pus eller afløb fra såret, hud, der føles varm at røre ved, og kuldegysninger eller feber. Test af blod- og hudprøver kan hjælpe med at bekræfte en cellulitis-infektion og fastslå, hvilken type bakterie der er til stede.
Selv om antibiotika kan bruges til behandling af cellulitis, vil de ikke hjælpe på skeeter-syndromet, siger Dr. Wada.
“Skeeter-syndromet diagnosticeres typisk ved at tage en omhyggelig historie og fysisk undersøgelse,” tilføjer Wada. “I rapporterede tilfælde blev patienterne typisk diagnosticeret efter alvorlige episoder.”
RELATERET: Alt du behøver at vide om sygdomme, der spredes af insekter og insekter
Så hvad kan jeg gøre ved Skeeter-syndromet? Hvordan behandles det?
Langtidsvirkende orale antihistaminer som Zyrtec (cetirizin), Xyzal (levocetirizin) eller Allegra (fexofenadin) kan hjælpe med at lindre alvorlige allergiske reaktioner på myggestik, siger Purvi Parikh, MD, specialist i smitsomme sygdomme, allergi og immunologi ved NYU Langone Health i New York City.
Det kan også hjælpe at lægge is og topiske steroider på det berørte område, siger Dr. Parikh. Nogle gange er symptomerne så alvorlige, at patienterne har brug for en recept på prednison eller andre orale steroider.
“Du bør opsøge din læge, hvis du ikke får det bedre med håndkøbsmedicin, eller hvis du får det værre”, råder Parikh.
Hvordan kan jeg beskytte mig mod myggestik for at forebygge skeeter-syndrom?
Myggespray og tøj, der dækker udsat hud, er den bedste forebyggelse, når det kommer til skeeter-syndromet (og eventuelle myggestik i første omgang), siger Parikh. At blive indendørs, når myggene er mest aktive, og at holde vinduerne lukkede kan også hjælpe med at undgå bid. Myggene har tendens til at komme ud i hobetal ved daggry, i skumringen og omkring vådområder.
Dette råd til at undgå myggestik er det samme for folk, der er mere udsat for skeeter syndrom – de skal bare være overvågen over disse forholdsregler.
“Personer, der er allergiske, og som allerede lider af eksem, astma eller allergi, er i højere grad udsat for risiko,” siger Parikh. “De har ikke nødvendigvis brug for et mere potent repellent middel, men det er vigtigt at huske at bruge det og genanvende det ofte.”
Når myggeeksponering er uundgåelig, kan nogle personer med tendens til skeeter-syndrom måske tage et antihistamin, før de går udenfor, siger Newman.
Hvilket insektmiddel beskytter mod myggestik og Skeeter-syndrom
Centers for Disease Control and Prevention (CDC) anbefaler at kigge efter repellenter med følgende ingredienser for at hjælpe med at reducere myggestik:
- DEET Kemisk navn: N,N-diethyl-m-toluamid eller N,N-diethyl-3-methyl-benzamid; det findes i produkter, herunder Off, Cutter, Sawyer og Ultrathon.
- Picaridin Kemisk navn: 2-(2-hydroxyethyl)-1-piperidinkarboxylsyre 1-methylpropylester; findes bl.a. i produkter som Cutter Advanced, Skin So Soft Bug Guard Plus og Autan.
- Oil of Lemon Eucalyptus (OLE eller PMD) Kemisk navn: para-menthan-3,8-diol; den syntetiserede version af OLE findes bl.a. i produkter som Repel og Off Botanicals. Bemærk, at CDC anbefaler at kigge efter OLE som en ingrediens i et repellant; æterisk olie af citron-eukalyptusolie i sig selv anbefales ikke som insektmiddel.
- IR3535 Kemisk navn: 3–aminopropionsyre, ethylester; findes i produkter, herunder Skin So Soft Bug Guard Plus Expedition og SkinSmart.
- 2-Undecanone Kemisk navn: methyl nonyl keton); det findes i BioUD.
“DEET er fortsat den gyldne standard, som alle andre repellenter bedømmes efter”, siger Joseph Conlon, teknisk rådgiver hos American Mosquito Control Association i Sacramento, Californien. “Over 25 års empirisk afprøvning af mere end 20.000 andre forbindelser har ikke resulteret i et andet markedsført kemisk produkt med samme beskyttelsesvarighed og bredspektret effektivitet som DEET.”
Disse undersøgelser har i årenes løb kædet DEET sammen med nogle sjældne, men alvorlige bivirkninger, herunder negative neurologiske virkninger som kramper, ukoordinerede bevægelser, agitation, aggressiv adfærd, lavt blodtryk og hudirritation, ifølge CDC.
“Picaridin og olie af citron-eukalyptus er bemærkelsesværdigt tæt på DEET i effektivitet, men uden mange af DEET’s påståede uønskede egenskaber”, siger Conlon.
Hvilket repellent du end vælger, er tricket til at overliste myggene at anvende – og genanvende – som anvist.
“De fleste tilsyneladende fejl i forbindelse med DEET skyldes forkert påføring, så man skal sørge for at påføre det grundigt, men undgå øjnene og næsens slimhinderne, og genpåføre det om nødvendigt”, siger Conlon. Det er vigtigt at gentage påføringen for at opretholde den DEET-dampbarriere over huden, som forhindrer myg i at stikke.
