Peter Sprigg er Senior Fellow for Policy Studies hos Family Research Council. Han skrev dette til InsideSources.com. Det blev offentliggjort på Newsday.com den 25. maj 2019.
Teorien om, at folk er “født homoseksuelle”, er blevet brugt til at argumentere for, at seksuel orientering svarer til race – at “homoseksuel er det nye sort”. Baseret i vid udstrækning på denne præmis vil den foreslåede “Equality Act”, som i øjeblikket er under overvejelse i Kongressen, behandle seksuel orientering nøjagtigt som race i henhold til føderale borgerrettighedslove. Men er det sandt, at seksuel orientering bestemmes ved (eller før) fødslen?
Det biologiske formål med køn er reproduktion, og naturlig seksuel reproduktion finder kun sted i forhold mellem personer af modsat køn. Så i en vis forstand er alle, der er født med et normalt reproduktionssystem, fysiologisk “orienteret” mod heteroseksualitet ved fødslen.
Men denne grundlæggende fysiske virkelighed definerer ikke det, som folk i dag kalder “seksuel orientering”. Seksuel orientering omfatter en blanding af seksuelle tiltrækninger, adfærd og selvidentifikation. Undersøgelser om seksualitet har vist, at disse tre elementer af seksuel orientering ikke altid stemmer overens med hinanden og ikke altid er stabile over tid. Der er også betydelige forskelle mellem mænds og kvinders seksualitet. Denne kompleksitet og variabilitet gør det noget vanskeligt overhovedet at definere “seksuel orientering” – endsige erklære, at den er medfødt.
Som jeg påviste i en nylig artikel for Family Research Council, viser undersøgelser baseret på fire store, befolkningsbaserede, longitudinelle datasæt, der stammer fra sådanne undersøgelser, alle, at der er mulighed for betydelige ændringer i hvert af elementerne i seksuel orientering. I en undersøgelse af “respondenter, der er tiltrukket af samme køn”, “ændrede op til 38 procent af mændene og 53 procent af kvinderne sig til heteroseksualitet” i løbet af blot en periode på seks år. Selv forskeren Lisa Diamond (som selv identificerer sig som lesbisk) har erklæret, at “det er ikke videnskabeligt korrekt at beskrive seksuel orientering af samme køn som et ensartet uforanderligt træk”. Ny forskning inden for den sidste måned har forstærket denne konklusion om, at “seksuel orientering er flydende.”
Det betyder ikke, at folk “vælger” deres seksuelle orientering. Folk har et valg med hensyn til deres adfærd og hvordan de identificerer sig selv, men seksuelle tiltrækninger er generelt ikke et valg. Når man spørger, om nogle mennesker er “født homoseksuelle”, er det egentlige spørgsmål: “Er nogle mennesker fra fødslen orienteret mod homoseksuelle tiltrækninger?”
I begyndelsen af 1990’erne var der i visse kredse et stort håb om, at man ville finde et “homo-gen”, som ville bevise, at homoseksualitet er fastlåst og genetisk bestemt. Dette foretagende har vist sig at være en bemærkelsesværdig fiasko. Selv American Psychological Association – som støtter LGBT-bevægelsen meget – har indrømmet:
“Der er ingen konsensus blandt forskere om de præcise årsager til, at et individ udvikler en heteroseksuel, biseksuel, bøsse- eller lesbisk orientering. Selv om megen forskning har undersøgt de mulige genetiske, hormonelle, udviklingsmæssige, sociale og kulturelle påvirkninger af seksuel orientering, er der ikke fremkommet resultater, der gør det muligt for forskerne at konkludere, at seksuel orientering er bestemt af en bestemt faktor eller bestemte faktorer.”
Der kan være en begrænset genetisk indflydelse på udviklingen af seksuel tiltrækning af samme køn – men der er en væsentlig forskel mellem et træk, der er genetisk påvirket, og et træk, der er genetisk bestemt. Undersøgelser af enæggede tvillinger viser, at når den ene tvilling er homoseksuel, så er den anden (genetisk identiske) tvilling normalt ikke homoseksuel. Dette modbeviser ideen om homoseksualitet som et fast, genetisk bestemt træk.
Nogle forskere har foreslået ikke-genetiske biologiske teorier om oprindelsen af homoseksuelle tiltrækninger, f.eks. hormonelle påvirkninger eller intrauterine oplevelser. Det er f.eks. blevet rapporteret, at mænd med flere ældre brødre har større sandsynlighed for at være homoseksuelle, og der er blevet spekuleret i, at dette kunne hænge sammen med en biologisk effekt i moderens livmoder. En sådan effekt er dog aldrig blevet påvist, og kritikere har hævdet, at en psykologisk forklaring kan forklare disse data lige så godt som en biologisk.
De fleste forskere før 1970’erne mente, som mange stadig gør i dag, at homoseksuelle tiltrækninger primært er et udviklingsmæssigt resultat af oplevelser i barndommen. Der er nogle mønstre, som optræder hyppigt i livshistorien hos personer med homoseksuelle tiltrækninger. Disse omfatter dårlig tilknytning til forældre eller jævnaldrende af samme køn eller at have været offer for seksuelt misbrug af børn.
Selv nogle mennesker, der selv identificerer sig som homoseksuelle, afviser tanken om, at de er “født sådan” – og den defensive holdning i det underforståede argument: “Jeg er kun sådan, fordi jeg ikke kan gøre for det”. Sociologen Shamus Khan fra Columbia University beklager, at “biologer, sociale aktivister og forskere ikke blot har tolereret en fiktion, men i mange tilfælde har propageret den” – og givet troværdighed til “en falsk idol af dårlig videnskab.”
Theorien om “født bøsse” mangler videnskabelig troværdighed, og den – og politikker, der bygger på den, som f.eks. ligestillingsloven – bør opgives.
