Jeg fandt aldrig skolen kedelig, da jeg gik i gymnasiet. Udfordrende og frustrerende? Ja, men aldrig kedelig. Derfor kommer det altid som lidt af et chok for mig, når elever fortæller mig, hvor kedelige de finder deres gymnasieundervisning kedelig i dag. Det interessante ved kedeligt er naturligvis, at kedeligt har en tendens til at betyde irrelevant. Mine elever spørger: “Hvad er meningen med at lære dette?” eller “Hvornår vil dette være nyttigt senere?” Jeg forstår det godt. Jeg ved, at jeg var opmærksom i skolen, fordi jeg kunne lide at lære noget. For mig var skolen aldrig kedelig. For mine elever kan det være det. Så hvad er nogle måder, hvorpå jeg som underviser kan gøre mine klasser dynamiske og interessante, uden at det går ud over timernes integritet?
Ledelsestricks
Da jeg undersøgte dette emne, var der flere ting, der dukkede op inden for ledelsesområdet. Ting som en overdreven afhængighed af forelæsning, for meget stationært arbejde og manglende interaktion med eleverne er alle ting, der kan føre til kedsomhed hos eleverne. Forelæsninger er sjove for nogle studerende, men frustrerende for andre. Interaktion mellem de studerende kan føre til større engagement, og det kan hjælpe nogle studerende, der måske er lidt nervøse, at kunne bevæge sig.
Jeg forsøger at krydre mine forelæsninger med masser af bevægelse, diskussion og andre ting for at få de studerende til at engagere sig mere i det, vi taler om. Når jeg f.eks. underviser i “Fluernes Herre”, laver mine elever “Kill the Pig”-dansen. Det viser den pøbelmentalitet, som drengene bukker under for. Denne aktivitet sætter ikke blot mine elever i disse personers sted, men får dem også til at rejse sig og bevæge sig lidt. Det holder dem engageret i det, vi laver.
Standardiserede test
Der er en holdning om, at den eneste grund til at lære ting i skolerne i disse dage er at bestå de standardiserede test, og mange mennesker falder i denne fælde. Testene er vigtige, og derfor tilpasser vi vores undervisning derefter. Det gør skolen kedelig for mange elever. Det kan betyde, at det eneste incitament til at gøre det godt i skolen er at bestå prøven, så alt andet er nytteløst. Hvis eleverne er ligeglade med testen, hvorfor skulle de så bekymre sig om skolen i almindelighed? For mange af dem er de ligeglade. Dette reducerer elevernes incitamenter til at lære, hvilket gør det kedeligt.
Med det stigende fokus på standardiserede test bliver lærerne tvunget til at undervise i retning af testen. Dette er ikke ny information. Vi har alle set det på mange forskellige måder. Vi får ikke lov til at undervise på den måde, som vi kan lide at undervise på, hvis vi træner vores elever til at tage en test. Når vi keder os, kommer vores elever til at kede sig. Hvor meget jeg end prøver, kan jeg ikke blive begejstret for at lære mine elever, hvordan de skal tage prøver. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan løse det, men jeg ved, at jeg er nødt til det. Eleverne er mere engagerede, når en lærer er engageret i faget. Alt i alt mindsker denne undervisning til prøven elevernes engagement og øger elevernes kedsomhed.
Undervisningsstil
En af de ting, som i hvert fald en artikel nævner som noget, som mange elever finder kedeligt, er arbejdsark. Nu tror jeg ikke, at denne artikel foreslår, at vi dropper arbejdsark helt og holdent. Problemet med de fleste arbejdsark, hævder de, er, at de dækker indholdet på et overfladisk niveau.
Så vores arbejdsark bør være et supplement eller en form for vurdering. Min enhed om Animal Farm eller Macbeth bør være mere end arbejdsbladene. Arbejdsbladene hjælper med forståelsen. Men det er klassediskussionen og essaysene, der viser denne forståelse endnu tydeligere. Nu ved jeg godt, at arbejdsark er anderledes for engelsk end for matematik. Men jeg mener, at princippet holder.
Nogle elever keder sig, fordi de ikke bliver udfordret nok. Andre keder sig i skolen, fordi den er for udfordrende, og fordi deres hjerne sætter en blokering op. Det er en af de ting, som jeg som lærer bare er nødt til at holde øje med. Jeg forsøger at identificere, hvad der er hvad, og tilpasser undervisningen derefter. Nogle elever kan ikke lide det, men de har alle brug for at blive udfordret.
Den anden måde at holde eleverne engagerede på er ved at gøre tingene relevante. En undersøgelse fra 2007 viste, at 60 % af eleverne ikke kunne se nogen værdi i de ting, de blev undervist i. Måske er vi nødt til at have den dialog. Selv om det er fristende bare at sige: “Fordi jeg sagde det jo”, kan et seriøst svar måske hjælpe eleverne til at føle sig mere investeret i det, de lærer. Hvorfor har de brug for at kende disse matematiske ligninger? Her er grunden. Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvordan man læser ting kritisk? Her er hvorfor. Det ser ud til at hjælpe.
Sluttanker
Huffington Post lavede i 2014 en undersøgelse på Twitter, hvor man spurgte eleverne, hvorfor de keder sig i skolen. Almindeligt nævnte var ting som “for meget tekst på en PowerPoint”, “lange videoer”, “ikke relevant for mit liv” og “ikke interaktivt”. Eleverne ønsker at være engageret i deres læring, og de ønsker, at det skal være noget, de kan relatere til. Som lærer er det min opgave at sørge for, at eleverne forlader mit klasseværelse klar til det næste skridt. At de keder sig helt vildt og hader mit fag er ikke måden at gøre det på. Min undervisning skal være relevant for mine elever og ikke bare være en forelæsning.
