Erich Fromm

Erich Fromm (23. marts 1900 – 18. marts 1980) var en internationalt berømt tysk-amerikansk psykolog og humanistisk filosof. Hans psykologiske teorier, selv om de havde deres oprindelse i den freudianske psykoanalyse, fokuserede på selvet som et socialt væsen, der bruger evnen til fornuft og kærlighed til at komme videre end instinktiv adfærd.

Fromm mente, at mennesker skal være ansvarlige for deres egne moralske beslutninger og ikke blot overholde de normer, der er pålagt af autoritære systemer. I dette aspekt af sin tænkning var han påvirket af Karl Marx’ idéer – især Marx’ tidlige “humanistiske” tænkning – og i sit filosofiske arbejde var han tilknyttet det, der blev kendt som Frankfurtskolen af kritiske tænkere. Fromm afviste vold og mente, at mennesker gennem empati og medfølelse kan hæve sig over resten af naturens instinktive adfærd; dette åndelige aspekt af hans tænkning kan være en arv fra hans jødiske baggrund og talmudiske uddannelse, selv om Fromm ikke troede på den traditionelle jødiske Gud.

Fromms vigtigste indflydelse er fortsat inden for humanistisk psykologi, selv om han tog afstand fra dens grundlægger Carl Rogers. Hans The Art of Loving er stadig en populær bestseller, da folk søger at forstå betydningen af “ægte kærlighed”, et begreb så dybt, at dets overflade måske er alt, hvad Fromms arbejde var i stand til at afsløre.

Liv

Erich Fromm blev født den 23. marts 1900 i Frankfurt-am-Main, som på det tidspunkt var en del af det preussiske kejserrige. Erich voksede op som enebarn i en ortodoks jødisk familie. To af hans farfars oldefædre og hans farfars farfar var rabbinere. Hans mors bror var en højt respekteret talmudisk lærd.

I en alder af 13 år begyndte Fromm sine talmudiske studier, som skulle vare 14 år, hvor han blev udsat for socialistisk, humanistisk og chassidisk tænkning. Selv om hans familie var religiøst troende, var hans familie involveret i handel, som de fleste jødiske familier i Frankfurt var det. Fromm beskrev sin barndom som en opvækst i to forskellige verdener, den traditionelle jødiske verden og den moderne kommercielle verden. Da han var 26 år gammel, afviste han religionen, fordi han følte, at den var for splittet. Alligevel bar han sine tidlige erindringer med sig, imponeret af Talmuds budskaber om medfølelse, forløsning og messiansk håb.

To begivenheder i hans tidlige liv havde alvorlige konsekvenser for hans livssyn. Den første, som 12-årig, var selvmordet af en ung kvinde, som var en ven af familien. Hendes liv havde mange gode egenskaber, men alligevel kunne hun ikke finde lykken. Den anden, da Fromm var 14 år gammel, var udbruddet af Første Verdenskrig. Fromm var vidne til, at mange normalt blide mennesker blev hadefulde og morderiske. Jagten på at forstå årsagen til selvmord og krigeriskhed ligger til grund for en stor del af Fromms tænkning.

I 1918 begyndte Erich Fromm sine studier i Tyskland, på Johann Wolfgang Goethe-universitetet i Frankfurt-am-Main, og begyndte med to semestre i retsvidenskab. I sommersemesteret 1919 studerede Fromm ved universitetet i Heidelberg, hvor han skiftede til at studere sociologi under Alfred Weber (bror til Max Weber), Karl Jaspers og Heinrich Rickert. Fromm fik sin ph.d. i sociologi fra Heidelberg i 1922 og afsluttede sin psykoanalytiske uddannelse i 1930 på det psykoanalytiske institut i Berlin. Samme år begyndte han sin egen kliniske praksis og blev medlem af Frankfurt Institute for Social Research.

Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland flyttede Fromm til Genève i Schweiz og i 1934 til Columbia University i New York. Efter at have forladt Columbia var han med til at grundlægge New York-afdelingen af Washington School of Psychiatry i 1943. I 1945 var han med til at danne William Alanson White Institute of Psychiatry, Psychoanalysis, and Psychology.

Fromm var gift tre gange. Hans første kone var Frieda Reichmann, en psykoanalytiker, som fik et godt ry for sit effektive kliniske arbejde med skizofrene patienter. Deres ægteskab endte med skilsmisse i 1933, men Fromm erkendte, at han lærte meget af hende. Som 43-årig giftede Fromm sig med Henni Gurland. De flyttede til Mexico City i 1950 på grund af hendes helbredsproblemer, men hun døde i 1952. Et år efter hendes død giftede Fromm sig med Annis Freeman.

Da Fromm flyttede til Mexico City i 1950, blev han professor ved Universidad Nacional Autónoma de Mexico (UNAM) og etablerede en psykoanalytisk sektor på det medicinske fakultet. Han underviste ved UNAM indtil sin pensionering i 1965. Fromm var også professor i psykologi ved Michigan State University fra 1957 til 1961 og fungerede som adjungeret professor i psykologi ved graduate division of Arts and Sciences ved New York University. I 1974 flyttede han til Muralto i Schweiz. Han døde i sit hjem i 1980, fem dage før sin firsårs fødselsdag. Gennem hele sit liv opretholdt Fromm sin egen kliniske praksis og udgav en række bøger, hvoraf den mest populære var The Art of Loving (1956), som fik international succes.

Psykologisk teori

Forrundt med sit første skelsættende værk, Escape from Freedom (kendt i Storbritannien som The Fear of Freedom), der blev udgivet første gang i 1941, var Fromms skrifter bemærkelsesværdige lige så meget for deres sociale og politiske kommentarer som for deres filosofiske og psykologiske underbygning. Hans andet skelsættende værk, Man for Himself: An Inquiry into the Psychology of Ethics, der blev offentliggjort første gang i 1947, var en fortsættelse af Escape from Freedom. Tilsammen skitserede disse bøger Fromms teori om den menneskelige karakter, som var en naturlig udløber af Fromms teori om den menneskelige natur. Fromms mest populære bog var The Art of Loving, en international bestseller, der udkom første gang i 1956, og som opsummerede og supplerede de teoretiske principper om den menneskelige natur, der fandtes i Escape from Freedom og Man for Himself, principper, som blev gengivet i mange af Fromms andre store værker.

Centralt i Fromms verdensbillede var hans begreb om selvet som social karakter. Fromm så den grundlæggende menneskelige karakter udspringe af vores eksistentielle frustration over at være en del af naturen, samtidig med at vi har brug for at hæve os over naturen gennem vores fornuft og evne til at elske. Friheden til at være unikke individer er frygtsom, så mennesket har en tendens til at overgive sig til autoritære systemer. Fromm roste dyderne ved, at mennesker handler selvstændigt og bruger fornuften til at etablere deres egne moralske værdier i stedet for at holde sig til autoritære normer.

Mennesker har udviklet sig til væsener, der er bevidste om sig selv, deres egen dødelighed og deres magtesløshed over for naturens og samfundets kræfter, og som ikke længere er forenet med universet, som de var i deres instinktive, før-menneskelige tilværelse som dyr. Ifølge Fromm er bevidstheden om en uenet menneskelig eksistens kilden til al skyld og skam, og løsningen på denne eksistentielle dikotomi findes i udviklingen af ens unikt menneskelige kærligheds- og fornuftsevner.

Fromm adskilte sit kærlighedsbegreb fra de gængse forestillinger om kærlighed i en sådan grad, at hans henvisning til dette begreb nærmest var paradoksalt. Fromm anså kærlighed for at være en interpersonel, kreativ kapacitet snarere end en følelse, og han adskilte denne kreative kapacitet fra det, han anså for at være forskellige former for narcissistiske neuroser og sado-masochistiske tendenser, som almindeligvis fremføres som bevis på “ægte kærlighed”. Faktisk så Fromm oplevelsen af at “blive forelsket” som et bevis på, at man ikke forstår kærlighedens sande natur, som han mente altid havde de fælles elementer omsorg, ansvar, respekt og viden som fælles elementer. Fromm hævdede også, at kun få mennesker i det moderne samfund havde respekt for deres medmenneskers autonomi og endnu mindre objektiv viden om, hvad andre mennesker virkelig ønskede og havde brug for.

Fromm henviste ofte til eksempler fra Talmud for at illustrere sine ideer, men med fortolkninger, der var langt fra de traditionelle. Fromm brugte historien om Adam og Eva som en allegorisk forklaring på menneskets biologiske udvikling og eksistentielle angst, idet han hævdede, at da Adam og Eva spiste af “kundskabens træ”, blev de bevidste om sig selv som værende adskilt fra naturen, samtidig med at de stadig var en del af den. Ved at lægge en marxistisk drejning på historien fortolkede han Adams og Evas ulydighed som et berettiget oprør mod en autoritær Gud. Ifølge Fromm kan løsningen af den menneskelige tilstand ikke indebære noget input fra den Almægtige eller nogen anden overnaturlig kilde, men kun ved vores egen indsats for at tage ansvar for vores liv. I et andet eksempel pegede Fromm på historien om Jonas, der ikke ønskede at redde indbyggerne i Nineve fra konsekvenserne af deres synd, som et bevis på hans overbevisning om, at omsorg og ansvarlighed generelt er fraværende i de fleste menneskelige relationer.

I et tillæg til sin bog The Heart of Man: Its Genius For Good and Evil skrev Fromm som en del af sit berømte humanistiske Credo:

Jeg tror, at det menneske, der vælger fremskridt, kan finde en ny enhed gennem udviklingen af alle sine menneskelige kræfter, som frembringes i tre retninger. Disse kan præsenteres hver for sig eller sammen: (kærlighed til livet), kærlighed til menneskeheden og naturen samt uafhængighed og frihed. (c. 1965)

Politiske ideer og aktiviteter

Højdepunktet i Fromms sociale og politiske filosofi var hans bog The Sane Society, der blev udgivet i 1955, og som argumenterede for en humanistisk, demokratisk socialisme. Fromm byggede primært på Karl Marx’ tidlige værker og søgte at genfremsætte idealet om personlig frihed, som manglede i det meste af den sovjetiske marxisme og som oftere findes i skrifter af libertære socialister og liberale teoretikere. Fromms socialisme afviste både den vestlige kapitalisme og den sovjetiske kommunisme, som han så som afhumaniserende og bureaukratiske sociale strukturer, der resulterede i et næsten universelt moderne fænomen af fremmedgørelse. Han blev en af grundlæggerne af den socialistiske humanisme og promoverede de tidlige Marx’ skrifter og hans humanistiske budskaber over for den amerikanske og vesteuropæiske offentlighed. Således har Fromm i begyndelsen af 1960’erne udgivet to bøger, der beskæftiger sig med Marx’ tanker (Marx’ menneskeopfattelse og Beyond the Chains of Illusion: My Encounter with Marx and Freud). Fromm arbejdede for at stimulere det vestlige og østlige samarbejde mellem marxistiske humanister og udgav en artikelsamling med titlen Socialistisk Humanisme: An International Symposium i 1965.

Periodisk var Fromm aktiv i amerikansk politik. Han blev medlem af Socialist Party of America i midten af 1950’erne og gjorde sit bedste for at hjælpe dem med at tilbyde et alternativt synspunkt til tidens fremherskende “McCarthyisme”, et synspunkt, der bedst blev udtrykt i hans artikel Kan mennesket sejre? An Inquiry into the Facts and Fictions of Foreign Policy (En undersøgelse af udenrigspolitikkens fakta og fiktioner). Som medstifter af SANE var Fromms stærkeste politiske interesse imidlertid i den internationale fredsbevægelse, hvor han kæmpede mod det nukleare våbenkapløb og USA’s engagement i Vietnamkrigen. Efter at have støttet Eugene McCarthys tabende kandidatur til den demokratiske præsidentkandidatur i 1968 trak Fromm sig mere eller mindre tilbage fra den amerikanske politiske scene, selv om han i 1974 skrev et dokument med titlen Remarks on the Policy of Détente til en høring i det amerikanske senats udvalg for udenrigsrelationer.

Legat

Fromm har som psykolog ikke efterladt sig en væsentlig arv. Hans ønske om, at den freudianske teori skulle baseres på mere empiriske data og metoder, blev bedre opfyldt af andre som Erik Erikson og Anna Freud. Fromm er undertiden nævnt som en af grundlæggerne af neo-freudianerne, men er kun i ringe grad anerkendt for nogen indflydelse på dem. Hans ideer om psykoterapi var en indflydelse på området humanistiske tilgange, men han kritiserede Carl Rogers og andre i en sådan grad, at han isolerede sig fra dem. Hans teori om personlighed diskuteres normalt ikke i lærebøger om personlighedsteorier.

Hans socialpolitiske indflydelse sluttede med hans samtidige aktiviteter i amerikansk politik i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne.

Derimod genopdages hans bøger til stadighed af forskere, der er individuelt påvirket. Femten sådanne personer dannede det internationale Erich Fromm Society i 1985. Dette selskab, der er vokset til over 650 medlemmer, søger at fremme videnskabelige værker og undersøgelser baseret på Fromms arbejde.

Hovedværker

• Fromm, E. 1994. (original 1941) Flugten fra friheden. (AKA The Fear of Freedom.) Owl Books. ISBN 0805031499
• Fromm, E. 1947. Man for Himself: An Inquiry into the Psychology of Ethics.
• Fromm, E. 1950. Psykoanalyse og religion.
• Fromm, E. 1951. Det glemte sprog: Forståelse af drømme, eventyr og myter.
• Fromm, E. 1955. The Sane Society.
• Fromm, E. 1956. The Art of Loving.
• Fromm, E. 1959. Sigmund Freuds mission: en analyse af hans personlighed og indflydelse.
• Fromm, E. 1960. Lad mennesket sejre: et socialistisk manifest og program.
• Fromm, E. 1960. Zenbuddhismen og psykoanalysen, med D.T. Suzuki og Richard de Martino.
• Fromm, E. 1961. Marx’ menneskeopfattelse.
• Fromm, E. 1961. May Man Prevail? En undersøgelse af udenrigspolitikkens kendsgerninger og fiktioner.
• Fromm, E. 1962. Hinsides illusionens lænker: mit møde med Marx og Freud.
• Fromm, E. 1964. Menneskets hjerte: dets genialitet for godt og ondt.
• Fromm, E. 1966. I skal være som guder
• Fromm, E. 1968. Håbets revolution: På vej mod en humaniseret teknologi.
• Fromm, E. 1970. Social karakter i en mexicansk landsby.
• Fromm, E. 1970. Psykoanalysens krise: Essays om Freud, Marx og socialpsykologi.
• Fromm, E. 1973. The Anatomy of Human Destructiveness.
• Fromm, E. 1976. At have eller at være.
• Fromm, E. 1984. Arbejderklassen i Weimar-Tyskland. (en psykosocial analyse foretaget i 1930’erne).
• Fromm, E. 1986. For the Love of Life.
• Fromm, E. 1989. The Art of Being.

Alle links hentet 18. august 2017.

• Erich Fromm Archive at the Marxists.org Internet Archive
• “Love & Its Disintegration” Et uddrag af Fromms bog “The Art of Loving.”
• The Erich Fromm Room En samling af artikler