Diamond Head Crater er en gammel vulkankegle, der ligger ikke langt fra Waikiki-området på den hawaiianske ø Oahu. Der er en masse historie ved Diamond Head, der går tilbage til dens skabelse, dens militære involvering og dens nuværende vandresti, der tiltrækker besøgende fra hele verden.

Udbruddet

Diamond Head er en del af Ko’olau Range. Ko’olau var en vulkan, der begyndte at gå i udbrud under havniveau for ca. 2,6 millioner år siden. Der var en kort hvileperiode på omkring en million år, hvorefter vulkanen kom i udbrud igen og skabte udbrud, der blev til kendte landemærker som Punchbowl Crater, Koko Head, Hanauma Bay og Diamond Head.

Diamond Head er det yngste af disse landemærker, der er omkring 200.000 år gammelt. Slamperne er nu uddøde, og Diamond Head har ligget i dvale i ca. 150.000 år. Diamond Head menes at være monogenetisk, hvilket betyder, at udbruddet kun sker én gang. Derfor mener geologerne, at Diamond Head aldrig vil gå i udbrud igen.

Lookout

I 1820’erne begyndte sømænd at nærme sig øerne og så noget, der funklede på kraterets skråninger. De troede, at der var diamanter i klipperne, men fandt senere ud af, at det blot var calcitkrystaller. Men navnet Diamond Head har hængt fast lige siden.

Sidst i 1878 blev der oprettet en udkigspost med en vagtmand, der skulle rapportere om indkommende skibe. Derefter blev Diamond Head Lighthouse bygget i begyndelsen af 1900-tallet for at hjælpe med at lede disse skibe lastet med handel over til Honolulu havn.

Militær kontrol

I 1904 købte den amerikanske forbundsregering Diamond Head Crater for at blive brugt til militære formål. Der blev udhugget en tunnel på den nordlige side af krateret, som gav adgang til det indre. Bygningen af vandrestien og bunkeren til brandkontrolstationen begyndte i 1908. Fire Control Station er hovedbunkeren, der består af fire niveauer, og som ligger helt oppe i toppen af krateret. I de følgende år blev der bygget batteristationer rundt om bunden af krateret, som indeholdt artilleri og andre militære våben. Fra plotterummene i Fire Control Station kunne mændene kommunikere med batteristationerne for at affyre artilleri præcis der, hvor der var brug for det.

Fremskridt til nutiden

I 1970’erne blev krateret brugt til at afholde festivalkoncerter. Koncerterne fandt sted om dagen og omfattede en række lokale bands samt bands fra det amerikanske fastland. Det gennemsnitlige antal tilskuere var omkring 12.000, men voksede hurtigt til omkring 75.000 ved hvert arrangement. Efterhånden som populariteten voksede, blev det mere kommercialiseret, og derfor blev festivalerne stoppet i slutningen af årtiet.

Stien, der fører til Fire Control Station, begyndte at blive populær blandt både turister og lokalbefolkningen. Indtil nu kunne alle få adgang til krateret i de normale åbningstider og vandre gratis på stien. I slutningen af 1990’erne begyndte Hawaii’s Division of State Parks at opleve budgetnedskæringer. Og derfor begyndte man i januar 2000 at opkræve et gebyr på en dollar pr. person. Senere samme år blev der bygget en betalingsautomat, og en entreprenør blev hyret til at opkræve gebyrerne.

Forbedringerne fortsatte. Parkeringspladsen blev omlagt. Der blev tilføjet nye strækninger af stien. Der blev placeret lys i tunnelen. Og en ny souvenirbutik inde i krateret åbnede for nylig. Nu er krateret åbent kl. 6.00-18.00 hver dag året rundt. Omkring 2.000 mennesker besøger krateret hver dag. Og man får en storslået 360-graders udsigt helt oppe fra toppen.

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

lg