Jeg fik først nys om den politiske situation i Bolivia omkring protesterne i 2003 og derefter under præsidentvalget i 2005, som bragte kokafarmeren Evo Morales til magten og gjorde ham til landets første indfødte præsident. Oliver Stones dokumentarfilm “South of the Border” fortalte delvist historien om den Verdensbank-inspirerede vandprivatisering i Bolivia: Verdensbanken tvang Bolivias regering til at vedtage en lov, der gjorde det ulovligt for folk at samle regn i spande, da det ville have brudt monopolet på ejerskabet af vand.
Icíar Bollaíns “También la lluvia” (“Even the Rain” på engelsk) fortæller historien om privatiseringen og sætter den i kontrast til Christoffer Columbus’ folkemord på indianerne. Filmmagerne Sebastian (Gael García Bernal) og Costa (Luis Tosar) ankommer til Cochabamba for at lave en film om Columbus’ ankomst til Amerika og Taino-indianernes efterfølgende oprør mod besættelsen. Men de begivenheder, der skildres i deres film, begynder at udspille sig i virkeligheden: Da regeringen sætter sig for at privatisere vandforsyningen, er den skuespiller, der spiller Taino-lederen Hatuey, en af lederne af protesterne.
Filmen – som er dedikeret til Howard Zinn – har tydeligvis som sit hovedformål at vise parallellerne mellem de oprindelige folks modstand for 500 år siden og i dag. Men mere end noget andet skal den give incitamenter til at forstå rødderne til den bølge af progressive ledere, der steg til magten i Sydamerika i løbet af det første årti af det 21. århundrede. Jeg anbefaler den bestemt.
