Regering
Puerto Ricos politiske status er officielt beskrevet i landets forfatning fra 1952 som en “frit associeret stat” inden for det føderale system i USA. Den amerikanske regerings Puerto Rico-Federal Relations Act (1950), som bibeholder mange af bestemmelserne fra de tidligere Foraker- (1900) og Jones- (1917) love, definerer yderligere de amerikansk-puertoricanske relationer. Den almindelige valgret har været gældende siden 1932 (12 år efter, at den blev indført på det amerikanske fastland); før det tidspunkt havde hverken puertoricanske kvinder eller analfabeter fået lov til at stemme. Selv om puertoricanere har været amerikanske statsborgere siden 1917, kan de ikke stemme ved præsidentvalg i USA, men de, der er 18 år eller derover, kan stemme på en resident kommissær til det amerikanske Repræsentanternes Hus – som har lov til at tale, men kun kan stemme i udvalg. (Puerto Ricanere betaler således ikke føderale skatter, fordi de ikke er repræsenteret). Commonwealth-forfatningen, der er udformet efter det amerikanske forbillede, indeholder bestemmelser om den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Forfatningen kan ændres af Commonwealth, så længe dens artikler ikke er i strid med den amerikanske forfatning eller Puerto Rico-Federal Relations Act.
Guvernøren, der leder den udøvende magt, vælges ved direkte folkeafstemning til en fireårig periode og kan søge genvalg. Den lovgivende forsamling består af Senatet (Senado) og Repræsentanternes Hus (Cámara de Representantes), hvis medlemmer vælges for fireårige perioder og også kan genvælges. Der er mindst 27 pladser i Senatet og 51 i Repræsentanternes Hus; ifølge forfatningen kan der tilføjes særlige ekstra pladser for at begrænse et flertalspartis medlemskab til to tredjedele af begge kamre. Lovgivere fra øens 8 senatsdistrikter (med 2 senatorer hver) og 40 repræsentantskabsdistrikter (med 1 repræsentant hver) vælges ved hjælp af et system med forholdstalsvalg. Derudover vælges 11 senatorer og 11 repræsentanter direkte ved almindelige valg. Øen er endvidere opdelt i 78 kommuner, som hver især styres af en borgmester og et byråd, der vælges direkte for fireårige perioder.
Puerto Ricos retssystem ledes af øens højesteret (Tribunal Supremo), hvis seks dommere udnævnes på livstid af guvernøren efter råd og samtykke fra Commonwealth Senatet. Der er 12 overordnede domstole og en lang række kommunale domstole. En amerikansk distriktsdomstol har kompetence med hensyn til anvendelsen af føderale love i Puerto Rico, og der kan appelleres til den amerikanske højesteret i Washington, D.C. Korruptionsniveauet i det puertoricanske retssystem er sandsynligvis ikke værre end i USA. Selv om øens fængsler er overfyldte og i dårligere stand end de amerikanske fængsler, er de generelt bedre end dem, der findes i andre dele af Latinamerika.
Puerto Rico har tre politiske hovedpartier, som hver især går ind for en anden politisk status for øen. De to førende partier er det Demokratiske Folkeparti, der går ind for en fortsættelse af Commonwealth-status, og det Nye Progressive Parti, der går ind for at blive en amerikansk delstat. Tilsammen har disse to partier haft stort set alle stemmer ved valg siden slutningen af det 20. århundrede. Det puertoricanske uafhængighedsparti, som vandt en femtedel af stemmerne i 1952, støttes af ca. 5 % af vælgerne.
