Florida Museum

Grå revhaj

Carcharhinus amblyrhynchos

Dette er en klassisk formet requiemhaj. Som mange arter i slægten Carcharhinus er den mørkegrå på rygsiden og lysere, næsten hvid på ventral siden. Den kan skelnes fra andre arter i slægten ved den karakteristiske mørke kant på hele halefinnens bagkant. I populationerne i det vestlige Indiske Ocean og i Rødehavet har den en hvid kantet første rygfinne. Denne population er af nogle blevet beskrevet som en særskilt art (Carcharhinus wheeleri) (Compagno et al. 2005, Smale 2009). Denne art forveksles undertiden med sortspidsrevshajen, da de lever i lignende habitater, men de to arter har markant forskellige farvemønstre . Grå revhajer er sociale, idet de samles i grupper om dagen og jager alene om natten. De er nysgerrige og nærmer sig ofte dykkere. De menes også at være territoriale, og det er blevet dokumenteret, at de bøjer ryggen og skubber brystfinnerne nedad og svømmer i et overdrevet mønster som en del af en territorial opvisning. De er stærke og potentielt farlige, men vil sandsynligvis ikke angribe mennesker, medmindre de er truet (Compagno et al. 2005).

Ork: Carcharhiniformes
Familie: Carcharhiniformes
Familie: Carcharhinidae
Genus: Carcharhinidae
Genus: Carcharhinus
Species: amblyrhynchos

Fællesnavne

De engelske fællesnavne omfatter grå revhaj, blacktail reef shark, blacktail reef shark, black-vee whaler, grå revhaj, grå haj, grå hvalhaj, grå hvalhaj og longnose blacktail shark. Andre almindelige navne fra hele verden omfatter:

requin dagsit (fransk)
tiburón de arrecifes (spansk)

Betydning for mennesker

Den grå revhaj fiskes kommercielt, hovedsagelig for deres finner, som bruges i hajfinnesuppe. Kødet spises også og bruges som fiskemel. Denne art er dog mere værdsat inden for dykkerturisme, da den udviser stor lokalitetstroskab og er en almindelig beboer på dykkesteder i koralrev (Smale 2009).

Fare for mennesker

Den grå revhaj anses for at være en af de mere aggressive hajer, men den vil typisk kun vise aggression mod et menneske, når den føler sig truet. Ifølge International Shark Attack File er den grå revhaj ansvarlig for 8 bekræftede hajbid på mennesker, hvoraf et af dem var dødeligt (ISAF 2018).

Denne haj viser ofte nysgerrighed og nærmer sig dykkere. Hvis den grå revhaj er trængt i et hjørne eller truet på en eller anden måde, udviser den grå revhaj eksplicit trusselsadfærd, herunder at hæve snuden, trykke brystfinnerne ned og bøje ryggen, mens den svømmer med en overdreven svajen. Hvis truslen fortsætter, kan hajen straks flygte eller give et hurtigt bid, inden den trækker sig tilbage (Compagno et al. 2005). Denne hajart er også mere tilbøjelig til at angribe, mens den er alene frem for i stime, måske på grund af en øget følelse af sårbarhed (Nelson 1986).

Se hajangreb efter art på et verdenskort

Conservation

IUCN’s rødlistestatus: Near Threatened

Den grå revhaj udviser en stærk lokalitetstroskabelse til koralrev, et levested, der bliver stadig mere begrænset, hvilket gør dem lettere at fange og mere modtagelige for overfiskning. Desuden gør deres livshistoriske karakteristika (lille kuldstørrelse og relativt sen alder ved kønsmodning) dem særligt modtagelige for nedgang i bestanden. På nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelige data til rådighed til at foretage pålidelige vurderinger af deres globale populationsstatus, men nogle lokale populationer på Hawaii og i Chago Archipelago tyder på, at disse populationer er blevet alvorligt påvirket (Smale 2009).

Den grå revhaj er i øjeblikket opført af World Conservation Union (IUCN) som “Near Threatened” (næsten truet). Der er behov for flere fiskeridata til en fremtidig vurdering. IUCN er en global sammenslutning af stater, statslige organer og ikke-statslige organisationer i et partnerskab, der vurderer arternes bevaringsstatus.

> Tjek status for den grå revhaj på IUCN’s hjemmeside.

Geografisk udbredelse

Den grå revhaj er begrænset til Stillehavet og Det Indiske Ocean. I Indo-Stillehavet findes den i det nordlige Sydafrika, i farvandene ud for Madagaskar og i området Mauritius-Seychellerne og op i Det Røde Hav. I det vestlige Stillehav strækker den sig fra det sydlige Kina til det nordlige Australien og Tuamoto-arkipelaget (Compagno et al. 2005, Smale 2009). Den er en af de mest almindelige revhajer i Stillehavet sammen med sortspidsrevshajen (Carcharhinus melanopterus) og hvidspidsrevshajen (Triaenodon obesus) (Compagno 1984). Den befinder sig dog primært i områder uden omfattende menneskelig aktivitet.

Habitat

Den grå revhaj foretrækker lavvandede tropiske og subtropiske farvande nær koralatoller og laguner, der støder op til revhabitater. Dens dybde varierer fra 0-50 m (0-164 fod). Selv om den grå revhaj er mere aktiv om natten, danner den undertiden stimer eller løse grupper om dagen, som svømmer tæt på bunden over flade områder eller områder, hvor revet er faldet af (Compagno et al. 2005, Smale 2009). Mærkningsundersøgelser viser, at hajer, der lever i nærheden af havrev, er nomadiske og bevæger sig langs revets levesteder hver dag (Compagno 1984). Den grå revhaj har dog generelt en høj lokalitetstroskab og har en tendens til at vende tilbage dag efter dag til den samme lokalitet (Smale 2009).

Biologi

Distinctive Features
Denne haj er mellemstor til stor i størrelse og bliver op til 6-7 fod i samlet længde. Den har en lang, bredt afrundet snude og store øjne. Den har ikke en interdorsal kam, der løber mellem den første og anden rygfinne (Compagno et al. 2005). Den første rygfinne har sit udspring over eller lige foran de frie bagspidser af brystfinnerne, mens den anden rygfinne har sit udspring over analfinnens udspring. Den første rygfinne er halvfalset med en smalt afrundet eller spids spids, og brystfinnerne er store, smalle og falcate i form med smalt afrundede eller spidse spidser (Compagno 1984).

Farvning
Rygsiden af den grå revhaj varierer fra mørkegrå til bronzegrå og blegner til en hvid ventral side. Hele bagkanten af halefinnen har en tydelig bred sort kant. Brystfinnerne, den anden rygfinne, analfinnen og bækkenfinnen har sorte eller mørkfarvede spidser, mens den første rygfinne enten er helt grå eller uregelmæssigt kantet med hvidt (Compagno et al. 2005).

Tænder
Compagno (1984) rapporterer, at tænderne hos den grå revhaj er trekantede og savtakkede med 13-14 tænder i hver kæbehulehalvdel. De øverste tænder beskrives som smalle og savtakkede, halvt oprejst til skråt formet med høje hakker, mens kronefødderne har grovere savtakkede tænder. De nederste tænder er oprejst eller halvskråtstående med smalt savtakkede hakker.

Størrelse, alder og vækst
Hanner af denne art bliver op til ca. 185 cm lange og hunner op til ca. 190 cm lange. Modenhed indtræder ved ca. 120-140 cm længde for hanner og ca. 125 cm længde for hunner (Smale 2009) og ved ca. 7 års alderen for begge køn. Størrelsen ved fødslen er mellem 45-75 cm i længden. Den maksimale alder menes at være omkring 25 år (Compagno et al. 2005).

Fødevaner
Refisk, sammen med mindre mængder af blæksprutter (blæksprutter og blæksprutter) og krebsdyr (rejer og hummere), udgør størstedelen af den grå revhajs bytte (Smale 2009). Reefhajens bytte omfatter også benfisk, herunder kohajfisk, kirurgfisk og sommerfuglefisk. Det meste af fødeaktiviteten finder sted om natten, hvilket er den tid, hvor hajen er mest aktiv (Compagno et al. 2005).

Reproduktion
Den grå revhaj er en levendefødt art. Embryoerne får næring via en yolksac placenta under drægtigheden inde i moderen. Drægtighedsperioden varer ca. 12 måneder, efterfulgt af levende fødsel af et kuld på 1-6 unger (Compagno et al. 2005, Smale 2009).