Q. Som ung bladredaktør blev jeg oplært i at skrive “TK” for at angive, at information eller tekst er “på vej”. Den vane har hængt fast i mig, selv om det giver meget mere mening at bruge “TBD” (to be decided) eller en anden (korrekt) forkortelse. Hvad står “TK” egentlig for, og hvorfor bruger vi det?
A. Ifølge Abbreviations Dictionary (9th ed., 1995) af Ralph De Sola, Dean Stahl og Karen Kerchelich betyder tk (kun denne form med små bogstaver er anført) “to kum” og er “et trykkerudtryk, der betyder, at materiale er på vej”. Jeg kan huske, at jeg brugte forkortelsen i et trykkeris sættelokaler og stripperum (i 1980’erne), og jeg har altid godt kunnet lide, at det var tk og ikke tc – som om initialerne var en slags forretningshemmelighed, der kun var kendt af trykkere. Jeg har siden da lært som manuskriptredaktør, der skal kommunikere om forskellige udkast til manuskript eller korrektur til forfattere, bogdesignere, typografer og andre, at jeg ikke skal bruge tk. Det er bedst at være mere ligefrem og specifik. Brug f.eks. punktum eller fede nuller (— eller 000) som stedfortræder for sidetal, der ikke kan bestemmes, før manuskriptet er pagineret som bog (men se CMOS 2.35). For emner som f.eks. manglende figurer skal du beskrive præcist, hvad der mangler. I elektroniske miljøer har du mulighed for at benytte kommentarfunktioner som f.eks. <!–comment–>-syntaksen i XML og HTML, som giver mulighed for beskrivende instruktioner, der ikke forstyrrer den endelige version af et dokument. Sørg for, at uanset hvad du gør, så stopper du projektet på et tidspunkt før offentliggørelsen.
